Jeg ville udfordre mig selv
Emil Blok Olesen ser ikke specialiseringen i social- og specialpædagogik som en begrænsning. Selvom han i uddannelsen har fokuseret meget på udviklingshæmmede, håber han, at første job bliver i en børnehave
– Hvis du kun vil lære det, du kan, vil du jo ikke lære noget.
Sådan siger Emil Blok Olesen som forklaring på, at han har valgt at specialisere sig i social- og specialpædagogik, selvom hovedinteressen er børn og unge – og selvom han som nyuddannet satser på, at første job bliver i en almindelig børnehave.
– Jeg har hele tiden vidst, at jeg gerne ville arbejde med børn eller unge, men jeg valgte den social- og specialpædagogiske specialisering for at udfordre mig selv. Det er velkendt for mig at arbejde med børn, for begge mine forældre har været dagplejere, og jeg har flere yngre søskende. Så jeg ville gerne udvide mit perspektiv ved at vælge social- og specialpædagogik i stedet for at vælge dagtilbudspædagogik, siger han.
For Emil Blok Olesen har det både være godt og skidt, at pædagoguddannelsen blev lavet om, så man skal specialisere sig – og at han efter første år blev overført fra den gamle til den nye uddannelse.
– Min uddannelse er nok blevet mere fokuseret på grund af specialiseringen, og jeg har fx fået en større viden om forskellige diagnoser. Samtidig synes jeg, at det er ærgerligt, at man med specialiseringen ikke bliver en ‘helstøbt pædagog’ på samme måde, som man gjorde før. Jeg har kun været i lønnet praktik på steder med voksne udviklingshæmmede, og jeg ville hellere have prøvet mere forskelligt, siger han.
Emil Blok Olesen lægger dog vægt på, at han selv har skabt en større bredde i sin uddannelse ved under uddannelsen at arbejde som vikar i en børnehave – og ved i sit valgfag at fokusere på slåskampskultur i en SFO.
– Så jeg synes alligevel, at jeg er blevet en helstøbt pædagog, siger han med et smil.
Kønsfordelingen på specialiseringerne
71 pct. af de pædagogstuderende, der som de første blev optaget på specialiseringen i social- og specialpædagogik var kvinder – 29 pct. mænd. Dermed var kønsfordelingen på specialiseringen stort set den samme som på pædagoguddannelsen som helhed, hvor 72 pct. var kvinder og 28 pct. mænd.
På specialiseringen i skole- og fritidspædagog var kønsfordelingen derimod næsten lige, idet 49 pct. var mænd, mens overvægten af kvinder var størst på specialiseringen i dagtilbudspædagogik, hvor kun 17 pct. var mænd.
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut EVA, der baserer sig på tal fra Danmarks Statistik. Læs mere på www.kortlink.dk/p6sz
Den faglige udvikling fortsætter
Selvom Emil Blok Olesen nu er færdiguddannet, ser han sig på ingen måde som færdigudviklet.
– Jeg tænker, at min faglige udvikling kun lige er begyndt. Som pædagog skal man udvikle sig hele livet, og jeg håber aldrig, at der kommer en dag, hvor jeg tænker, at nu har jeg prøvet alt, og nu er alt som det skal være. Og jeg tænker da også, at jeg vil prøve meget forskelligt i mit arbejdsliv. Selvom jeg forhåbentlig kommer til at starte i en børnehave, kan det være, at jeg senere vil arbejde inden for specialområdet.
Selvom Emil Blok Olesen har skrevet afgangsprojekt om udviklingshæmmedes seksualitet og på anden vis haft fokus på udviklingshæmmede under uddannelsen, tror han ikke, at specialiseringen kommer til at spænde ben for et job i en børnehave.
– Ikke når jeg også har erfaringer fra fx mit vikariat. Det kan være, at jeg tager fejl, men jeg tror, at der bliver set positivt på os, der kommer med en social- og specialpædagogisk specialisering. Hvis der fx er børn med ADHD i børnehaven, kan jeg byde ind med min viden om diagnoser og fx være med til at sikre, at det blive spottet tidligt, så barnet kan få den rette støtte.