Overenskomst bør være krav ved OK18
Socialpædagogerne bør rejse et krav om overenskomst til familieplejerne ved OK-forhandlingerne i 2018, mener formand Benny Andersen. KL afviser: En ‘professionalisering’ er ikke til barnets bedste
Familieplejerne skal have en overenskomst, der sikrer dem pension og ordentlige opsigelsesvarsler. Sådan bør kravet lyde til arbejdsgiverne i KL, når de store offentlige overenskomstforhandlinger går i gang i 2018, hvis det står til formand for Socialpædagogerne Benny Andersen.
– Jeg mener, vi bør rejse det krav til forhandlingerne, for det er det eneste rigtige, at familieplejerne skal have ordentlige vilkår til at udføre det vigtige stykke arbejde, de gør for de børn og unge, der har brug for dem, siger han og understreger:
– Men det er jo Socialpædagogernes medlemmer og i sidste ende hovedbestyrelsen, der formelt skal udtage Socialpædagogernes krav til overenskomstforhandlingerne.
Gennem de sidste 24 år har Socialpædagogerne på forskellig vis forsøgt at få en overenskomst på plads for familieplejerne, men arbejdsgiverne i KL har igennem årene ligeså ihærdigt afvist bestræbelserne. KL’s primære argument er, at en plejefamilie netop ikke er at betragte som et almindeligt ansættelsesforhold, og at det ikke er det bedste for barnet ‘at fokusere på plejefamiliernes ansættelsesretlige status’, forklarer Thomas Adelskov (S), der er formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg i en mail til Socialpædagogen.
– En ‘professionalisering’ af plejefamilierne vil risikere at fjerne fokus fra plejefamiliens rolle som den trygge base for det anbragte barn. Det gælder generelt, at plejebarnet skal indgå som ligeværdig part i familiens liv. Der kan således ikke i forbindelse med barsel eller sygdom aftales fravær fra plejebarnet. Det er ikke foreneligt med plejebarnets tarv og intentionerne med hele familieplejen i øvrigt, at plejebarnet skal sendes bort fra plejefamilien, fordi plejemor er blevet gravid, eller en af plejeforældrene er blevet syg, skriver han.
Og til Benny Andersens idé om, at overenskomst til familieplejerne skal være et OK-krav ved de næste forhandlinger, lyder det:
– KL har ingen holdning til, hvilke krav de enkelte faglige organisationer kommer med til overenskomstforhandlingerne. Det beslutter de naturligvis selv, ligesom KL selv beslutter, hvilke krav vi kommer med, skriver Thomas Adelskov.
Tre skarpe til formanden
Vi har mange gange hørt dig og Socialpædagogerne sige, at KL ikke vil til forhandlingsbordet, men en fagforening har jo også andre muligheder som fx kampskridt som blokade eller strejke. Er det skridt, du kan overveje?
– Det har vi overvejet, men jeg synes ikke selv, det er den vej, vi skal gå, eller at det er særlig realistisk. Og det er heller ikke det, jeg hører fra familieplejerne selv, at de har lyst til. For det forudsætter jo, at familieplejerne er villige til at aflevere børnene på rådhuset. Så det er svært at etablere en blokade eller strejke uden at tage børnene som gidsler.
Kan du tænke, at arbejdet for en overenskomst er frugtesløst og i stedet gå efter at forbedre vilkårene for familieplejerne som selvstændigt erhvervsdrivende?
– Hvis vi skulle den vej, ville vi faktisk forringe en række lønmodtagerforhold, som familieplejerne har i dag. Og så er det også en værdi for mig, at de netop ikke er selvstændige, for fokus skal holdes på, at der er nogle drenge og piger med problemer, som skal løses med en kvalificeret indsats. Og vi skal ikke over i fokus på priser, og hvem der kan gøre det billigst.
Hvad vil du sige til de mange familieplejere, der er frustrerede over manglende tryghed i ansættelsen?
– At det er det lange seje træk, der gælder, og det viser historien også. Det tager tid. Men jeg ved jo også, at der allerede er ting, som vi har fået igennem, og at der hver dag i kredsene er familieplejere, der bliver hjulpet med kontrakter og andet. Og det skal vi blive ved med. Og jeg tror stadig på, at det skal lykkes. Og hvis vi sidder her om et år, og det stadig ikke er lykkes at lave nogle aftalelignende forhold, så må vi vurdere, om der er andre juridiske eller fagretslige skridt at tage.
Den lange vej til overenskomst
Siden 1993, hvor Socialpædagogerne første gang rejste kravet til en overenskomstforhandling, har forbundet på forskellig vis forsøgt at arbejde for især pension og længere opsigelsesvarsler til familieplejerne. Men i 1999 tabte LO og Socialpædagogerne en sag i Arbejdsretten, der slog fast, at KL ikke har pligt til at indgå en overenskomst for familieplejerne. Dommerne mente, der er tale om en særlig form for ansættelse, når det ikke er blot én person, der varetager opgaven.
Da domme fra Arbejdsretten ikke kan ankes, blev Socialpædagogerne og familieplejerne slået tilbage til start i det gængse forhandlingssystem mellem arbejdsmarkedets parter.
I stedet for har Socialpædagogerne ved diverse juridiske instanser rejst alle de sager om andre ansættelsesretlige aspekter ved familieplejere, som man kom i nærheden af. På den måde blev det slået fast, at familieplejere ligesom som alle andre lønmodtagere er omfattet af ferieloven, arbejdsmiljøloven, arbejdsskadesikringsloven og desuden er lønmodtagere i skattemæssig forstand.
Tankegangen er langsomt at stykke et juridisk argument sammen for, at når familieplejerne skal betragtes som lønmodtagere, når det kommer til fx skat, arbejdsmiljø og arbejdsskader – så er de også lønmodtagere, når det kommer til spørgsmålet om overenskomst.
– Efter vi tabte i Arbejdsretten, kunne vi ikke tvinge KL til at indgå en overenskomst, men jeg synes, vi er lykkes på en lang række andre felter og har bid for bid sikret familieplejerne mere ordentlige vilkår ved at rejse de sager, vi kan. Det betyder noget for dem i hverdagen, og det er jeg glad for, siger Benny Andersen.
OK-fordele for arbejdsgiverne
Næste skridt for Socialpædagogerne er at overbevise KL og lovgiverne om, at det er en ren win-win-situation med ordentlige aftalte forhold, forklarer Benny Andersen, som flere gange har mødtes med KL’s Thomas Adelskov og præsenteret synspunkterne.
– Så ved kommunerne, hvad de får, nemlig velkvalificerede plejefamilier. Kommunerne har mulighed for at råde over familieplejerne som alle andre ansatte, sådan at hvis et barn pludselig skulle blive hjemtaget, og familieplejeren normalt ville være opsagt med en måneds varsel, så kan kommunen bruge de velkvalificerede familieplejere som et korps, der kan sættes ind andre steder, siger han og nævner kommunalvalget til november som en oplagt mulighed til at rejse spørgsmålet lokalt.
– For arbejdsgiverne skal huske på, at der også er fordele for dem ved en overenskomst, og at Socialpædagogerne er helt klar over, at familieplejerne arbejder under nogle særlige vilkår, så de fx ikke skal have barnets første sygedag eller arbejdstidsregler, slår Benny Andersen fast.
Ud over at fortsætte OK-forhandlingerne i 2018, hvis Socialpædagogernes medlemmer og kredse altså ønsker det, så ser Benny Andersen politikerne på Christiansborg som en vigtig alliancepartner. Her er der et politisk ønske om færre anbragte børn på døgninstitutioner, men flere i familiepleje, og det betyder flere tungt belastede børn med eksempelvis psykiatriske diagnoser i plejefamilier.
– Derfor giver det også mening at skelne mellem forskellige typer af familieplejere, og det er åbenlyst, at opgaven kræver forskellige kompetencer og fagligheder afhængigt af barnet, hvilket også lader til at være ved at gå op for flere kommuner. Men så må de også på Christiansborg tage ansvaret på sig og sikre sig, at der er de rammer og vilkår, så det kan lade sig gøre at løse den nye opgave. De kan ikke lovgive om overenskomster, nej, men de kan jo lave nogle bekendtgørelser, der siger, at for den og den type af familieplejer gælder, at man kan kalde dem ansatte rent juridisk, siger Benny Andersen.