Fornuften sejrede over hurtige politiske point
Vi jublede over, at vi med fakta, nøgtern retorik og konkrete bud på løsninger kunne gøre en forskel og få politikere til at indse, at kursen var forkert
Så bar det frugt! Det, vi drømte om, skete i starten af denne måned. Regeringen droppede det omstridte forslag om socialpsykiatriske afdelinger, hvor 150 nye pladser skulle have været åbnet. Politikerne lyttede efter flere runder med massiv kritik fra både patienter, fagfolk og politikere. Beslutningen om at skrotte lovforslaget blev altså ikke bare sådan taget med et fingerknips. Nej, det har taget lang tid for politikerne at indse, at der var store problemer med lovforslaget. Og sjældent har så mange fagfolk og eksperter været så enige: Den løsning, som politikerne serverede på problemerne i socialpsykiatrien, var en ommer.
Vi skrev det. Sagde det på et hav af møder, og vi betalte endda en juraekspert for at gennemgå lovforslaget med tættekam. Derfor ved vi, at man var nær ved at vedtage et lovforslag, som på vigtige områder var i strid med både grundloven, menneskerettighedskonventionen og handicapkonventionen. Så selvfølgelig jublede Socialpædagogerne, da forslaget faldt. Vi jublede på vegne af de psykisk syge. Og vi jublede over, at vi med fakta, nøgtern retorik og konkrete bud på løsninger kunne gøre en forskel og få politikere til at indse, at kursen var forkert.
For lige siden de første ulykkelige drab har vi gentaget de samme pointer om og om igen: Vi har ikke brug for lappeløsninger. Vi har brug for målrettede tilbud, som giver mening. Og vi har brug for, at I kan gå trygge på arbejde. Og det kan I, hvis politikerne fokuserer på at styrke overgangen mellem bosteder og psykiatri. Hvis der sikres en bedre visitering – altså at man altid foretager individuelle vurderinger, så de psykisk syge får den støtte, de har brug for – og hvis der er tilstrækkeligt med pladser og tilbud med høj faglighed.
Det vil vi blive ved med at gentage. For regeringen har ikke droppet at finde en ny bostedsløsning til fordel for de ‘farlige psykisk syge’ og de offentligt ansatte, der skal tage sig af dem. Arbejdet fortsætter – og vi beholder arbejdstøjet på og fortsætter med at gentage budskaberne. For vi skal selvfølgelig gøre mere af det, vi ved, der virker. Og vi ved, at det virker med en højere normering, den rigtige personalesammensætning og en korrekt visitation.
Så selvom vi vandt første runde, er kampen ikke slut.