Giv nu familieplejerne et løft
Undersøgelsen blandt plejefamilierne bør mane til alvorlig eftertanke ude i kommunerne, mener Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen
Nu bør kommunerne sætte sig ned og læse den nye store undersøgelse af familieplejernes forhold – og dermed de anbragte børn og unges livsvilkår – grundigt igennem. Og så bør de gøre deres bedste for at give familieplejeområdet et løft og sikre, at der er de rigtige tilbud – også til de mest udsatte anbragte børn og unge.
Sådan siger Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen i en kommentar til den store undersøgelse af familieplejen i Danmark, udarbejdet af forskere fra Aalborg Universitet med professor Inge Bryderup i spidsen og omtalt på de foregående sider.
Undersøgelsen viser bl.a., at plejefamilierne oplever, at flere børn og unge, der har været udsat for svære belastninger, nu anbringes i familiepleje, og den viser, at de også bliver anbragt hos plejefamilier uden de faglige forudsætninger for at håndtere de svære belastninger og skader, børnene kommer med.
Undersøgelsen viser tillige, at kommunerne i vidt omfang ikke giver plejefamilierne den grunduddannelse, de har lovkrav på, og at det også halter gevaldigt, når det kommer til efteruddannelse og faglig supervision. Desuden vurderer rigtig mange plejefamilier kontakten med kommunen om plejebarnet som alt for dårlig.
Ikke i orden
Det er ganske enkelt ikke i orden, siger Verne Pedersen:
– En række kommuner har nogle meget høje mål for, hvor mange børn der skal anbringes i familiepleje, og seks ud af ti anbringelser i dag sker i familiepleje. Men undersøgelsen tyder på, at der i for mange tilfælde er skævet mere til politiske måltal og den kommunaløkonomiske bundlinje end til barnets tarv, når barnet anbringes, siger hun.
– Når man har sådan et mål, skal det jo afspejle sig i de faglige kompetencer, der ligger i plejefamilierne. Men resultaterne i undersøgelsen her tyder jo desværre på, at det ikke bliver taget alvorligt nok ude i de enkelte kommuner – hverken når det handler om de faglige krav, kommunerne stiller til plejefamilierne, eller i de arbejdsvilkår og faglige tilbud, de tilbyder familierne. Og det kan ikke undgå i sidste ende at gå ud over de anbragte børn og unge.
– Når man svigter plejefamilien, svigter man også det anbragte barn, og jeg mener, at denne undersøgelse bør mane til alvorlig eftertanke i kommunerne, lyder det fra Verne Pedersen.
Kort efter omtalen af undersøgelsen i DR og på Socialpædagogernes hjemmeside kom den første reaktion fra kommunerne, da Niels Arendt Nielsen, kontorchef i KL, over for DR Nyheder medgav, at der kan være plads til forbedringer:
– Generelt mener vi, at det fungerer godt nok. Men den her undersøgelse giver selvfølgelig anledning til, at vi vil kigge nærmere på det og gå i dialog med plejefamilierne for at se, om der er nogle steder, hvor det kan blive endnu bedre, siger han
Det rigtige tilbud til alle
Socialpædagogerne mener, at det skal være et krav, at familieplejere, der skal tage sig af børn og unge med en høj belastningsgrad, skal have en pædagogisk uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer. Og så skal det nuværende obligatoriske grundkursus modtages af alle familieplejere – og deres ægtefæller – og være af minimum seks dages varighed, siger Verne Pedersen.
Det er under alle omstændigheder en stor opgave at være plejefamilie, men det er særlig kritisk, når der er tale om børn og unge, der har været udsat for alvorlige belastninger og skader, påpeger hun.
– Og så må man altså se i øjnene, at nogle af de her børn og unge har så ulykkelige oplevelser bag sig, at det er for stor en opgave for en almindelig plejefamilie. Vi er nødt til at have de rigtige tilbud, så vi også kan hjælpe de børn, der har været udsat for de mest alvorlige belastninger. Det er ganske enkelt en dårlig investering ikke at finde det rette tilbud til det enkelte barn, siger Verne Pedersen.
Socialpædagogerne vil nu nærlæse den omfattende undersøgelse og senere komme med forbundets anbefalinger på baggrund af resultaterne.