Minister i kursændring om godkendelse
Først ville socialminister Mai Mercado lade alle plejefamilier godkende af Socialtilsynet – men nu vil hun undtage netværksplejefamilierne. Forkert og unødvendigt, mener Socialpædagogerne
Først ville socialminister Mai Mercado (K) lade alle konkret godkendte plejefamilier (se boks) godkende af Socialtilsynet – også de plejefamilier, der nu er konkret godkendte af deres kommune. Og den melding vakte glæde hos Socialpædagogerne.
Baggrunden for ministerens udmelding er en konkret sag fra Odense, hvor en konkret godkendt plejefamilie er blevet politianmeldt for mistanke om fysisk og psykisk vold mod plejebørnene.
– I dag er det jo en mulighed, at kommunerne selv kan gå ind og godkende plejefamilierne. Det er faktisk det, der er sket i det her tilfælde, og der lægger jeg op til en drøftelse med partierne, hvor det fremover skal være Socialtilsynet, som foretager disse godkendelser. Simpelthen fordi Socialtilsynet har en større og bedre faglighed end kommunerne, sagde Mai Mercado til TV2 Fyn.
Men dagen efter kom der skår i glæden, da socialministeren ændrede mening og alligevel ikke ville lade netop slægts- og netværksanbringelserne omfatte af Socialtilsynets godkendelse. Efter hendes første melding havde en række kommuner reageret med at påpege, at det er afgørende for dem at kunne reagere hurtigt og fx finde og godkende en netværksplejefamilie i akutte situationer, hvor en godkendelse gennem de sociale tilsyn kan tage op til 80 dage.
Og dagen efter havde ministeren altså skiftet mening.
Skuffende og forkert
Det ærgrer Socialpædagogerne. Netværksfamilierne udgør ca. halvdelen af de konkret godkendte plejefamilier, så det er rigtig mange børn, det handler om – og kommunerne har i øvrigt andre muligheder for at finde akutte løsninger, påpeger Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen.
– Det er fortsat godt, at ministeren vil lade flere godkendelser gå ind under Socialtilsynet. Men vi synes, at det er skuffende og en forkert kurs, hvis slægts- og netværksfamilierne ikke som udgangspunkt skal omfattes af det bedst kvalificerede faglige tilsyn. Børnene og de unge skal jo mødes med den rigtige faglighed, og det gælder altså også, hvis de skal være hos familiemedlemmer eller andre voksne i deres netværk – ikke mindst for at sikre, at barnet ikke skal udsættes for et nyt svigt, hvis det viser sig, at fx tante ikke kan magte opgaven, og barnet derfor skal flyttes igen, siger hun.
Verne Pedersen peger samtidig på, at de konkret godkendte plejefamilier udgør mere end en fjerdedel af samtlige plejefamilier.
– Når de udgør så stor en andel, er der al mulig grund til at lade Socialtilsynet stå for godkendelsen af dem også. Det er rigtig mange udsatte børns liv og skæbne, det her handler om, siger Verne Pedersen, som mener, at man ved at lægge de konkret godkendte familieplejere over i Socialtilsynet opnår bedre sikkerhed for, at både godkendelse og løbende tilsyn foregår på et ensartet, uvildigt og fagligt solidt grundlag.
– Vi ved godt, at flere kommuner har rigtig dygtige familieplejekonsulenter, der både godkender og fører tilsyn på et højt niveau, men vi mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at lade det være op til den enkelte kommune at sikre dette. På samme måde synes vi ikke, at vi bare kan stole på, at kommunerne er i stand til at trække godkendelser tilbage, når vi ved, at mange kommuner mangler familieplejere, siger Verne Pedersen.
27 pct. konkret godkendte
De sidste nationale tal for anbringelser i konkret godkendte plejefamilier stammer fra 2013 og er opgjort af Ankestyrelsen. De konkret godkendte plejefamilier, i alt 2.384, udgjorde på det tidspunkt 27 pct. af samtlige godkendte aktive plejefamilier. Og af de plejefamilier, der var konkrete godkendte til at have børn i døgnpleje, udgjorde netværksfamilierne næsten halvdelen, nemlig godt 47 pct.
Det er kun i særlige tilfælde, at kommunen kan godkende en plejefamilie eller en kommunal plejefamilie som konkret egnet. Derudover har kommunerne mulighed for konkret godkendelse af barnets netværk som en slægts- eller netværksplejefamilie.
I runde tal koster en slægts- og netværksanbringelse kommunen 140.000 kr. i drift om året, mens en anbringelse i en almindelig familiepleje koster omkring 504.000 kr. om året. Tallene er gennemsnitstal for hele landet og stammer fra ministeriets egen Socialpolitisk Redegørelse 2016.
Andre muligheder
Til kommunernes indvending om, at der er behov for at kunne handle hurtigt, siger hun, at Socialpædagogerne anerkender, at der er udfordringer i at lade Socialtilsynet stå for alle godkendelserne, og at bl.a. tidsfaktoren er helt central, når det handler om de akutte situationer.
Men hun peger på, at det for det første ikke bør stå i vejen for, at man sikrer det bedst mulige tilsyn, og at kommunerne for det andet har andre muligheder for at kunne handle hurtigt samtidig med, at fagligheden er i orden:
– Vi har fra Socialpædagogerne ofte peget på, at kommunerne bør oprette en form for akutfamilieplejerkorps, der kan træde til med det samme, når der behov for det. Plejefamilier, der er tæt på kommunen, er veluddannede og fagligt klædt på til at tage sig af netop de her børn. Det kan man med fordel gøre ved at trække på døgninstitutionerne, sådan som man fx har gjort det i Esbjerg, siger Verne Pedersen.
Her er akutfamilieplejerne i det daglige ansat på en døgninstitution, men kan springe til som familieplejer, når der er behov for det.
– Det sikrer høj faglighed i indsatsen over for det enkelte barn, giver den enkelte familieplejer et solidt bagland og støtte til at håndtere den akutte situation og giver samtidig en stor fleksibilitet for kommunen i forhold til de akutte sager, siger Verne Pedersen.