Risikoen for anbringelser blev større
Når det økonomiske pres stiger som følge af beskæringer i kontanthjælpen, øges risikoen for at børnene anbringes uden for hjemmet. Sådan lyder det fra en gruppe forskere, der har undersøgt konsekvensen af kontanthjælpsloftet fra 2004
Risikoen for at børn bliver anbragt uden for hjemmet stiger, når deres mødre skæres i kontanthjælp. Sådan lyder konklusionen på en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, Cornell University og Stockholm Universitet.
Forskerne har undersøgt betydningen af det første kontanthjælpsloft i Danmark, der blev indført af den borgerlige regering i 2004 (og afskaffet af Thorning-regeringen i 2011 – i 2016 blev det såkaldte moderne kontanthjælpsloft indført).
Forskerne har sammenlignet anbringelsesrisikoen for børn med mødre, der var på kontanthjælp i mere end et halvt år før og efter reformen i 2004, over for en kontrolgruppe af mødre, som enten var på kontanthjælp i en kortere periode eller i beskæftigelse men uden dagpengeberettigelse. Deres analyser viser, at anbringelsesrisikoen steg med 25 pct. efter reformen. Før kontanthjælpsloftets indførelse blev 6 pct. af børnene med mødre, der var på kontanthjælp i mere end seks måneder, anbragt – efter kontanthjælpsloftets indførelse var tallet steget til 7,5 pct. (se undersøgelsens definition på en anbringelse i bunden af artiklen).
Mentalt pressede
Resultatet overrasker ikke seniorforsker Peter Fallesen.
– International forskning har vist, at når forældre fra udsatte grupper oplever fald i ydelser, bliver de mere mentalt pressede oveni det øgede økonomiske pres. Det opleves også af børnene – både indirekte, fordi forældrenes mindre overskud smitter af på stemningen i hjemmet, og direkte på grund af færre ressourcer i hjemmet og en øget risiko for misrøgt.
Peter Fallesen og kollegaernes konklusioner stemmer også overens med den hverdag, nogle socialpædagoger oplever i deres daglige arbejde. I Socialpædagogen nummer 17/2016 fortalte socialpædagog Klaus Birk Jensen, der arbejder med udsatte familier, fx hvordan økonomisk pres kan spænde ben for socialpædagogikken.
– Nogle gange kommer jeg ud til familier, hvor de økonomiske vanskeligheder står som en mur. Det er svært at komme til at tale om børneopdragelse og forældreskab, når forældrene er stressede, fordi de ikke ved, hvordan de skal skaffe penge til huslejen, sagde han og understregede, at han udtalte sig på egne vegne – ikke på vegne af arbejdspladsen.
Politisk diskussion
I dagbladet Information har den nye forskning i kontanthjælpsloftets konsekvenser ført til en politisk diskussion.
De Konservatives beskæftigelsesordfører Rasmus Jarlov vil ikke afvise, at det lægger et ekstra pres på familierne, hvis man også har en økonomisk begrænsning.
– Men jeg har svært ved at se, at det niveau, kontanthjælpen ligger på i dag, skulle sætte folk under så voldsomt økonomisk pres, at det udløser store familiære problemer. Det er klart, at det kan medføre stress, og at man må prioritere, og hvis man sidder med store faste udgifter, kan man blive nødt til eksempelvis at flytte osv, siger han til Information.
Rasmus Jarlov mener ikke, at kontanthjælpen kan være højere end i dag, hvis man skal undgå, at mennesker bliver hængende for længe i kontanthjælpssystemet, fordi ydelsen er for høj i forhold til at tage et lavtlønsarbejde.
Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen er til gengæld imod kontanthjælpsloftet. Til Information siger han:
– Kontanthjælpsloftet rammer nogle, der allerede har det svært fysisk eller psykisk og også ofte har problemer hjemme i familien. Dengang, det moderne kontanthjælpsloft blev indført af den borgerlige regering, talte vi ikke meget om anbringelser af børn. Det burde regeringen og DF have undersøgt.
Forskerne bruger i undersøgelsen en bred definition på anbringelse, idet den også omfatter et ophold uden for hjemmet som følge af en forebyggende foranstaltning i form af et aflastningsophold eller et ophold på en kost- eller efterskole. De skelner ikke mellem en anbringelse i en kort eller en lang periode.