Økonomisk strid går ud over børnene
I Randers er gennemsnitsmodellen ved at blive indført under store sværdslag. Konkret kan det bl.a. betyde, at to plejebørn må flytte, hvis kommune og familieplejere ikke når til enighed
Indbydelserne er sendt afsted. Lokalet er bestilt, og grillmenuen bestemt. Men det er langt fra sikkert, at familieplejerne Anette og Niels Jørgensen kommer til at holde konfirmation for deres yngste plejebarn.
– Kommunen har spurgt, om vi ville holde konfirmationen, selvom børnene skulle væk, men det kan vi altså ikke. Så bliver det ikke en glad konfirmationsfest, men en sørgelig afskedsfest, siger Niels Jørgensen.
Niels Jørgensen og hans hustru Anette Jørgensen er blandt de familieplejere, der er kommet alvorligt i klemme i forbindelse med Randers Kommunes planer om at indføre en ny model til honorering af familieplejere – en model, der på lang sigt indebærer en fast honorering, og som på kort sigt betyder, at mange familieplejere skal gå ned i løn, eller vederlag som det korrekt hedder.
– Og vi har været nødt til at sige nej tak til den nye kontrakt, som kommunen vil give os, for det kan simpelt hen ikke hænge sammen for os. Og medmindre kommunen alligevel ender med at finde en anden løsning, betyder det, at vores to plejebørn skal flytte i en anden plejefamilie, selvom de har boet hos os i syv år, siger Niels Jørgensen.
Store sværdslag
I løbet af efteråret og vinteren har der i Randers Kommune været store sværdslag om familieplejernes honorering. Kommunen vil indføre en ny honoreringsmodel, hvor vederlaget skal ligge fast i stedet for at blive forhandlet år for år, og i samme omgang er mange familieplejere sat ned i vederlag. Det har ført til stor modstand fra bl.a. Socialpædagogerne i Kreds Østjylland, og der har været diskussioner i medierne, henvendelser til socialministeren og demonstrationer i forbindelse med byrådsmøderne. Men det ender alligevel med, at mange plejefamilier går ned i løn.
– Forhandlingerne er ikke helt afsluttet endnu, så vi har ikke noget præcist overblik over hvor mange, der bliver sat præcist hvor meget ned. Men der er 87 plejefamilier, som blev varslet en nedgang, og flertallet er også endt med at gå ned, siger Gert Landergren Due, der er kredsformand i Socialpædagogernes Kreds Østjylland.
Over- eller underbetaling
Spørger man formanden for Børne- og Ungeudvalget i Randers Kommune, Anders Buhl Christensen (V), handler nedgangen i vederlag om, at familieplejerne tidligere har fået for høj en betaling.
Til Randers Amtsavis har han bl.a. sagt:
– Vi sparer ikke pengene (der er budgetteret med en besparelse på 5,8 mio. kr., red.), fordi vi går over til den nye model. Besparelsen kommer, fordi vi kigger de gamle aftaler efter og regulerer dem, så de passer til virkelighedens verden.
Spørger man kredsformand Gert Landergren Due, er den udlægning helt hen i vejret.
– Familieplejerne har på ingen måde været for godt betalt. Der er tale om en spareøvelse, så de nu bliver tilbudt en for lav betaling, som mange af dem har svært ved at sige nej til, fordi de er blevet så følelsesmæssigt involveret i deres plejebørn.
8.000 kr. ned i vederlag
For Anette og Niels Jørgensen handler det om en nedgang på omkring 8.000 kr. om måneden, idet de er familieplejere for hver sit plejebarn (der er søskende), og det har været fuldtidsbeskæftigelse for dem begge. Før fik de hver omkring 24.000 kr. om måneden (som der også skal betales pension af) – og nu skal det sættes ned til omkring 20.000 kr. om måneden.
– Ud over tabet af indkomst her og nu vil nedgangen også betyde, at vi ikke længere kan være fuldtidsforsikrede til dagpenge, og vi kan heller ikke opretholde rettigheden til efterløn. Kommunen siger, at vi kan have andet arbejde ved siden af, men det mener vi ikke, vi kan. Det kræver et stort overskud at være der for vores plejebørn, og vi skal fx også stå til rådighed, hvis der opstår problemer i løbet af skoledagen, siger Niels Jørgensen.
Plejebørnene er mærkede af usikkerheden om, hvorvidt de skal flytte over i en anden plejefamilie, og Niels Jørgensen har mærket stikket af dårlig samvittighed.
– Vi har spurgt os selv: Svigter vi børnene? Men moralsk mener vi ikke, at vi gør noget forkert – det er kommunen, der behandler os helt urimeligt.
Brug for en overenskomst
Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen vil gerne se sagen lidt i helikopterperspektiv.
– Situationen i Randers er helt horribel og illustrerer desværre med al ønskelig tydelighed, hvor galt det kan gå, når spørgsmålet om honorering er til løbende forhandling mellem familieplejer og kommune. Det går ud over børnene, og der bør være nogle klare, faste aftaler – allerhelst en overenskomst – så vi ikke kommer ud i de wild-west-tilstande, vi ser i dag.
Hun understreger, at gennemsnitmodellen som udgangspunkt er en rigtig god ide.
– Men ikke når den tvinges ned over hovedet på familieplejere, der allerede har en kontrakt med kommunen, og slet ikke når den bruges som et spareprojekt, der forringer familieplejernes vilkår (læs mere i artiklen ‘Opgør med det omvendte incitament’).
For Anette og Niels Jørgensen er spillet ikke helt slut, og de håber, at plejebørnene alligevel kan blive hos dem på vilkår, de kan acceptere. Niels Jørgensen siger:
– Vi har været nødt til at tænke kreativt og foreslå, at jeg går på efterløn og Anette overtager plejeforholdet for begge børn. På den måde kan det være, at der kommer en løsning for os – men det hjælper jo ikke alle de andre plejebørn og familieplejere, der også er kommet i klemme.