Ansat – og så alligevel ikke

• Email
• Print

Det var ellers et af de telefonopkald, man gerne vil have: Efter en jobsamtale ringer arbejdsgiveren og siger de gyldne ord: Jobbet er dit. Og det var det, der skete for et medlem af Socialpædagogerne i Kreds Nordsjælland, der havde søgt en pædagogstilling på en arbejdsplads i kredsen. 

Men da telefonsamtalen var slut, var jobbet alligevel ikke hendes. I løbet af samtalen fortæller medlemmet, at hun lider af en kronisk sygdom, der betyder, at hun kan have en til fire dages fravær hver måned. Arbejdsgiveren ville, fortalte medlemmet under telefonsamtalen, kunne få en § 56-ordning og få dækket fraværet med sygedagpenge, sådan som det havde været tilfældet på hendes forrige arbejdsplads. 

Men arbejdsgiveren anførte, at arbejdstiden måtte kunne tilrettelægges sådan, at de tilbagevendende sygedage kunne placeres på fridage. Det var bl.a. af hensyn til børnene på den afdeling, stillingen var, hvor der er brug for stabilitet og faste rammer, var argumentet.

Det ville medlemmet ikke være med til – og derefter trak arbejdsgiveren tilbuddet om ansættelse tilbage. 

I strid med forskelsbehandlingsloven

Men det var ikke i orden. I en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet har medlemmet nu fået ret i, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at arbejdsgiveren trak tilbuddet om ansættelse tilbage, efter at medlemmet havde oplyst om sin kroniske lidelse.

Medlemmet og arbejdsgiveren har hver sin udlægning af, hvorvidt medlemmet havde haft mulighed for at nævne sin lidelse under selve jobsamtalen – men det berettiger ikke arbejdsgiveren til bare at trække tilbuddet om ansættelse tilbage:

’Ligebehandlingsnævnet vurderer, at indklagede (arbejdsgiveren, red.) ikke har opfyldt sin forpligtelse til at foretage tilpasningsforanstaltninger, og bemærker, at den tilbudte tilpasningsforanstaltning ikke er lovlig’, hedder det i afgørelsen.

Med andre ord: Arbejdsgiveren skulle have arbejdet for at finde en måde, medlemmet kunne have arbejdet på, der var forenelig med hendes lidelse i stedet for at foreslå en ikke lovlig ordning, hvor der fast skulle bruges ferie- og fridage til at dække sygedagene.

Kredsformand glad for afgørelsen

Nævnet giver altså medlemmet ret, og arbejdsgiveren skal derfor betale 150.000 kr. i godtgørelse til medlemmet – der i øvrigt siden sagen begyndte har bestridt lignende to lignende stillinger på andre specialinstitutioner, hvor hendes lidelse ikke har været en hindring.

Kredsformand Karen Holte er glad for afgørelsen:

- Det er glædeligt, at Ligebehandlingsnævnet trækker en streg i sandet. Forskelsbehandling af mennesker med kroniske lidelser er helt uacceptabel, og det er godt, at nævnet understreger, at arbejdsgiveren har pligt til at være fleksibel – og at det ikke var i orden i dette tilfælde at forsøge at presse vores medlem til en urimelig ordning, siger hun.