Faglig udvikling for borgernes skyld

• Email
• Print

Jeg ville gerne udvikle mig og blive endnu skarpere til at tage mig af borgerne og deres problemer. Jeg ønskede ikke at skifte arbejde, men der skulle samtidig ske noget nyt. Jeg blev færdiguddannet i 2011 og har siden arbejdet på Engbo i Kerteminde, der er et regionalt bosted for mennesker med nedsat funktionsevne. Det spottede min leder heldigvis, da jeg snakkede med hende til MUS-samtale, for det gavner jo også institutionen.

Det er hårdt, men godt at gå i skole igen. Det er en udfordring på en anden måde, end da jeg var under uddannelse, fordi man arbejder fuldtid samtidig. Men min arbejdsplads er god til at give mig plads, så når jeg skriver opgaver, får jeg skemalagt fridage i den periode. Jeg har 24 timers vagter, så jeg har jo heldigvis et fleksibelt arbejdsliv på den måde.

Grundmodulerne er ikke så praktiske, men handler om videnskabsteori og om, hvordan man forsker. Det er ikke noget, jeg kan bruge direkte i praksis, men alligevel bliver jeg mere opmærksom på, hvordan man observerer borgerne, og hvad formålet med de observationer er. Jeg er meget praksisorienteret, så jeg glæder mig meget til valgmodulerne, som jeg netop har søgt Den Regionale Kompetencefond om. Det handler om socialkognitive udviklingsforstyrrelser.

Alligevel har de videnskabsteoretiske refleksioner gjort det klart for mig, at der er en grund til, at jeg er socialpædagog. Og det er fordi, jeg passer godt ind. Jeg er blevet bekræftet i, at jeg er det rigtige sted.

Hvis man gerne vil udvikle sig, så er det en fremragende mulighed at tage en diplomuddannelse, og man kan søge kompetencefonden løbende, så man ikke behøver binde sig fra starten af.

Diplomuddannelsen er for mig ikke et skridt på vejen til at blive leder eller konsulent. For mig handler det om faglig udvikling. Vi skal være med helt oppe på beatet med ny viden, så vi sikrer, at borgerne får den bedst mulige behandling og støtte.