Nu skal der fokus på effekten
Før jul vedtog satspuljepartierne at bruge to store poser penge på indsatser for udsatte børn og voksne, og nu er det afgjort, hvordan pengene skal fordeles. Der er i meget høj grad fokus på viden om det, der virker
Hvad sker der, hvis en kommune tilbyder alle anbragte børn efterværn? Og gør en ekstra indsats for at motivere dem til at sige ja – og følge op på dem, der siger nej? Kan det mon give de unge et bedre liv? Og samtidig være en vej til på sigt at spare penge på de offentlige budgetter?
Det er nogle af mange spørgsmål, der måske kan findes svar på, når satspuljeaftalen for 2017 føres ud i livet. Partierne bag satspuljeaftalen (det vil sige alle partier undtagen Enhedslisten) har besluttet, hvad i alt omkring 300 mio. kr. til udsatte børn og voksne skal bruges til, og her er der i meget høj grad fokus på effekt: Hvad virker, og hvordan kan de virksomme metoder udbredes til andre?
Konkret skal pengene bruges til vidt forskellige områder, der spænder fra træning af udsatte børn og unges mentaliseringevner til udvikling og test af forløb med gruppebaseret bostøtte – men ifølge socialminister Mai Mercado (K) har de en fælles overskrift, nemlig at det er ‘virksomme og vidensbaserede indsatser’.
– Og når vi får virksomme og vidensbaserede indsatser, er det i sidste ende noget, der får betydning for borgerne, sagde hun, da hun sammen med ordførere fra de andre satspuljepartier præsenterede aftalen om, hvad pengene mere præcist skal bruges til.
Positive socialpædagoger
Hos Socialpædagogerne bliver den nye aftale modtaget med åbne arme:
– Vi har i mange år argumenteret for, at socialpædagogik er noget, der bedrives med både hjerne og hjerte – det er ikke nok med gode viljer, der skal også være fokus på resultater, siger Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen.
Derfor har Socialpædagogerne også selv anbefalet et større fokus på at undersøge, hvad der virker – og på at få de gode metoder udbredt.
– Og det skal vel at mærke ikke være en skrivebordsviden, men en viden, der tager afsæt i praksis, siger Verne Pedersen.
Børn og voksne
De ca. 300 mio. kr., som satspuljepartierne har fordelt, skal både gavne udsatte børn og voksne. Til de voksne er der fordelt omkring 120 mio. kr. som led et såkaldt ‘socialt udviklings- og investeringsprogram’, der skal bruges til at opnå bedre resultater med kommunernes indsatser for voksne. Her skal der i 2017 sættes gang i tre initiativer:
- Udvikling og test af nye gruppebaserede bostøtteforløb, hvor udsatte voksne hjælpes til at fungere bedre i hverdagen, så de fx får mulighed for at fastholde uddannelse, job eller bolig.
- Udbredelse af virksomme bostøttemetoder, der allerede er afprøvet med positive resultater. Det drejer sig fx om hjælp til at håndtere hverdagen i form af økonomisk rådgivning, psykologhjælp og jobstøtte.
- Investering i efterværn til tidligere anbragte, så kommuner kan arbejde effektivt med at omlægge deres indsats, så de unge sikres den bedst mulige overgang til voksenlivet.
Til børnene er der fordelt omkring 180 mio. kr., der er sat af til ‘investering i virksomme indsatser for udsatte og sårbare børn og unge’. Her skal pengene bruges til:
- Styrkelse af handlekraft og sociale færdigheder hos sårbare børn og unge, der er anbragt på døgninstitutioner eller opholdssteder. Det drejer sig bl.a. om at anvende og dokumentere metoder, der træner mentaliseringsevnerne.
- Investering i forebyggende indsatser i regi af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
- Udvidelse af den socialøkonomiske investeringsmodel (SØM), så den også kommer til at omfatte børneområdet. Her er formålet at give bl.a. kommuner og organisationer et redskab, der kan synliggøre den forventede økonomiske besparelse ved fx en tidlig indsats.
Verne Pedersen er både glad for den overordnede idé med at se socialt arbejde som en langsigtet investering og for de konkrete tiltag.
– Her hæfter jeg mig bl.a. ved, at der skal fokus på efterværn, for det er et rigtig godt eksempel på, at den rette indsats betaler sig. Hvis man ved hjælp af en effektiv efterværnsindsats fx kan støtte unge mennesker i at tage en uddannelse, er det jo en åbenlys gevinst på sigt – og et tydeligt eksempel på, at man ikke skal se socialpædagogik som en udgift, men som en investering. I Socialpædagogerne har vi længe anbefalet, at alle anbragte fik et lovpligtigt krav på efterværn, og dette er et godt skridt i den rigtige retning.
Efterværn til alle
SF’s socialordfører Trine Torp er også meget begejstret for aftalen om efterværn, der indebærer, at nogle kommuner kan afprøve en intensiv indsats.
– Det er meningen, at alle anbragte i kommunen skal have tilbuddet om at få efterværn. De får selvfølgelig lov til at sige nej, men kommunerne skal gøre en særlig indsats for at motivere dem til efterværn – og for at yde en særlig opfølgende indsats over for dem, der har sagt nej til efterværn. For tit er dem, der siger nej til efterværn, også dem, der har allermest behov for det.
Mai Mercado taler også positivt om efterværn. Hun siger:
– Det er virkelig svært at bevæge sig fra en tilværelse med alvorlige sociale problemer og massiv støtte til en almindelig hverdag blandt andre mennesker. Vi skal levere en effektiv indsats i den kritiske overgangsperiode, så vi hjælper den enkelte videre i livet – og sparer samfundet for at skulle starte indsatsen forfra.
Fakta om programmet
Udviklings- og investeringsprogrammet løber i tre spor:
- I spor 1 udvikles og afprøves nye virksomme og omkostningseffektive indsatser med inddragelse af lovende praksis i kommunerne og med udgangspunkt i kommunernes behov for nye indsatser og metoder.
- I spor 2 arbejdes der med at udbrede virksomme metoder, så de kan forankres i flere kommuner.
- I spor 3 investeres i data og videnskilder, der understøtter viden om, hvad der virker.
Forsøg med efterværn er et eksempel på spor 1. Udbredelse af bostøtte-metoder er et eksempel på spor 2.