Politik og pædagogik gik hånd i hånd
Den politiske side af socialpædagogikken fyldte meget på AIEJI’s 19. verdenskongres i Brasilien. De danske deltagere fik bestyrket deres faglige stolthed, og Benny Andersen blev genvalgt som organisationens præsident
De har sagt det før – og de sagde det igen: ‘Yes, we have the finest job in the world’. Ordene lød indledningsvist fra op mod 600 socialpædagoger fra 25 lande, der før påske var samlet i Campinas i São Paulo-regionen i Brasilien til verdenskongres i den internationale organisation for socialpædagoger, AIEJI. Og så tog de fat på tre dages kongres, hvor arrangørerne, det regionale fagforbund AEESSP, havde ladet det politiske aspekt af det sociale og det socialpædagogiske arbejde fylde markant i programmet.
Og selvom den kontante politiske profil på store dele af indlæggene på kongressen var uvant for mange af de deltagere, der ikke kommer fra Sydamerika, så er der god grund til at være socialpolitisk på vagt, sagde AIEJI-præsident og formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, i sin åbningstale:
– Vores fag bliver vigtigere og vigtigere i en verden, hvor der bliver bygget mure og ført krige, og hvor der bliver valgt præsidenter, der i bund og grund gør verden til et mere usikkert sted. Og hvor vi samtidig kan se regeringer verden over, der gør det meget, meget svært at være udsat og marginaliseret.
Og det er en forkert udvikling, sagde Benny Andersen.
– Ansvarlige politikere har et ansvar for samfundets svageste. I mit verdensbillede er det de bredeste skuldre, der skal bære mest, sagde han og fastslog, at man som socialpædagog altid er på borgerens side:
– Med vores faglighed skal og vil vi skabe muligheder. Vi vil løfte og støtte de marginaliserede grupper. Vi vil bidrage til at give dem et værdigt liv på den enkeltes præmisser. Og samtidig vil vi skabe mere dialog og mere kontakt mellem alle de gode kræfter, der er derude i verden, sagde AIEJI-præsidenten.
At møde mennesker
Kongressen var dermed i gang, og den blev bl.a. overværet af otte danske socialpædagoger, der skulle holde fire workshops, hvor de skulle præsentere den faglighed, de arbejder med hver dag.
En af dem var Trine Julin Johnsen, der til daglig arbejder på aflastningsinstitutionen Granbohus. Og hun fik både tårer i øjnene og gåsehud, da kongressens hovedtaler, den 80 årige italienske socialforsker Marco Marchioni, som den første var på talerstolen:
– Han sagde: ‘Vi har mistet vores fælles erfaringer – vi er blevet så individualistiske, og det smitter af på det sprog, vi bruger om vores tilgang til de mennesker, vi arbejder med’. Han sagde, at han har været i faget i mere end 50 år, og at han for første gang i al den tid nu synes, at udviklingen går den forkerte vej. Den gik rent ind, for jeg har selv været socialpædagog i 35 år og har den samme følelse, fortæller Trine Julin Johnsen.
Også andre danske deltagere blev slået af oplevelsen af den meget direkte kobling til det politiske – men det satte også tingene i perspektiv:
– Vi hørte jo udsagn fra fx brasilianske socialarbejdere, der sagde, at ‘ja, det er svært indimellem, men vi overvinder det, for vi har hjertet og sjælen med’. Det har vi også i Danmark, men vi taler og tænker også meget i faglige termer. Ikke at vi er distancerede fra vores arbejde, men vores faglighed er et filter, som man ikke kan have på samme måde i et land som Brasilien, siger Inger Elton, der er kollega med Trine Julin Johnsen på Granbohus. Hun suppleres af Hans Jacobsen, der er socialpædagogisk konsulent i Aalborg Kommune og i mange år har arbejdet med domfældte udviklingshæmmede.
– I Vesten er vilkårene på plads, fundamentet for at arbejde er der, og vi er meget optaget af metodik. I Latinamerika er fundamentet der bare ikke. Og ja, selvfølgelig handler pædagogik om penge og ressourcer – og så alligevel ikke: Det handler om, hvordan vi møder mennesker – og det gør det både på slottet og i bananbladshytten, når det handler om misbrugere i Bangladesh og psykisk udviklingshæmmede i Holme-Olstrup, siger han.
Hvad kan jeg lære?
For Flemming Klein, der er leder på aflastningsinstitutionen Ishøjgård, var et feltbesøg i den barske brasilianske virkelighed noget, der gjorde indtryk:
– Feltbesøget var både skræmmende og spændende. Vi blev kørt i bus til et lukket område af byen, hvor alt handlede om prostitution – det var det, al aktivitet i kvarteret var centreret omkring – og vi mødte en kvinde, der har et projekt, der arbejder for de prostitueredes rettigheder. Og der stod vi så – en busfuld kongresdeltagere – i et åbent skur og hørte om hendes arbejde, mens ‘business’ kørte videre helt åbenlyst i baggrunden. Det var altså ret absurd, fortæller han.
Jakob Obdrup, der er familieplejekonsulent i Rødovre Kommune, fremhæver stemningen og fællesskabet som det, der har gjort indtryk – noget han deler med de andre danske deltagere, Socialpædagogen har talt med:
– Det handler for mig meget om, hvad jeg kan lære af andre – af hvordan de arbejder, og hvordan de tænker. Og så den der fælles stolthed over at være socialpædagog. Jeg ville ønske, at alle socialpædagoger kunne mærke den og være en del af den – den følelse har jeg da virkelig fået forstærket af at være med, siger han.
Trine Julin Johnsen lægger også vægt på det med at lære noget af hinanden:
– Som dansk socialpædagog er man jo vant til, at man altid skal ‘have noget med hjem’ – man skal have lagt noget fagligt på, som man kan gå hjem og bruge og udvikle på. Her kunne vi i stedet give noget – vi kunne bidrage med socialpædagogisk faglig viden, som vi kunne dele med andre, og det var virkelig en god følelse, siger hun.
Genvalg til præsidenten
Benny Andersen blev valgt til AIEJI-præsident første gang i 2005 i forbindelse med kongressen, der dengang fandt sted i Montevideo i Uruguay. I Campinas blev han genvalgt som præsident, og ved kongressens afslutning kvitterede han for valget og lovede, at AIEJI fortsat vil arbejde for faget – både til gavn for socialpædagoger over hele verden og for borgerne:
– Verdens udsatte har brug for vores faglighed og for at få styrket deres rettigheder. Vi skal fortsat arbejde for, at socialpædagogikken ikke reduceres til en metode – som det sker flere steder i verden. Socialpædagogikken er et fag, sagde han
I den forløbne periode har AIEJI haft fokus på især psykiatriområdet og på arbejdet med uledsagede flygtningebørn, og i den kommende kongresperiode skal det bl.a. handle om socialpædagogisk arbejde med mennesker med demens og om fælles etiske retningslinjer for socialpædagogers arbejde.
Næste AIEJI-kongres finder sted i Lausanne i Schweiz i 2021.
Læs mere om de danske deltageres oplevelser her på siden og læs mere om AIEJI på www.aieji.net