icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
22kernefaglighedB.jpg
Kernefaglighed

Se, hvad vi kan – og hvad I kan

På Syrenparken har socialpædagogerne arbejdet på at skærpe deres faglige profil og tydeliggøre, hvad de kan bidrage med i den tværfaglige indsats på stedet. De øvrige faggrupper har gjort det samme – til gavn for borgerne

  • Af Trine Kit Jensen / Foto: Michael Drost-Hansen
  • 07-2017 /

På Torvet i Syrenparken vokser der planter ud af væggen. Forskellige nuancer af grønt blander sig med lyserødt og skaber en stemning, som hvide vægge ikke kan levere. Torvet er fællesrum for botilbuddets borgerne, der alle har alvorlige psykiske lidelser. Her er der altid personale til stede, og ledelsen har besluttet, at det primært skal være socialpædagoger. Omvendt står pædagogerne nu ikke længere for udlevering af medicin i samme omfang som tidligere.

– En sygeplejerske kan fortælle mere om præparaternes virkning og eventuelle bivirkninger, så det er ikke den bedste løsning, at jeg tager mig af den opgave, siger Sarah Bro Petersen, der er tillidsrepræsentant for socialpædagogerne på stedet.

Det socialpsykiatriske botilbud Syrenparken i Børkop er en del af Socialcenter Lillebælt under Region Syddanmark og har plads til et halvt hundrede borgere. 27 af de i alt 55 ansatte er socialpædagoger, og ligesom ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og socialrådgivere har pædagogerne arbejdet med at beskrive deres kernefaglighed, så opgaverne kan fordeles mere hensigtsmæssigt. Det gælder ikke bare på Torvet og ved medicinudlevering, men også i de tværfaglige team, der arbejder sammen om borgerne. 

Socialpædagogerne begyndte arbejdet med at beskrive deres kernefaglighed i starten af 2016. Dengang hørte Syrenparken til det nu nedlagte Center for Misbrug og Socialpsykiatri, der talte flere socialpsykiatriske tilbud, og alle medarbejdere her var på det tidspunkt omfattet af projektet.

Laveste fællesnævner

Helle Friedrichsen er i dag leder af Kvalitet og Udvikling i Socialcenter Lillebælt. Hun er selv uddannet sygeplejerske og var som vicecenterleder på det gamle center med til at tage initiativ til udarbejdelsen af monofaglige profiler for alle faggrupper.

Om baggrunden for initiativet fortæller Helle Friedrichsen, at socialpsykiatrien er et forholdsvis ungt speciale, der fra starten skilte sig ud fra det øvrige socialområde ved at lægge vægt på tværfaglighed. Men det blev ikke defineret, hvad de enkelte faggrupper skulle have særligt fokus på, og det har socialpsykiatrien efter hendes opfattelse lidt under.

– Der blev gjort en dyd ud af, at det ikke betød så meget, hvilken uddannelse man havde, og at alle kunne uddele medicin, arbejde som kontaktpersoner, have kontakt til kommunen og lave relationsarbejde. Det var lidt laveste fællesnævner, der kom til at gælde, og i ledelsen valgte vi derfor, at vi gerne ville dyrke monofagligheden for at styrke tværfagligheden. Alle skal byde ind med det bedste, de har, og det skulle så gerne betyde, at borgerne får et bedre tilbud, siger hun.

I dybden med fagligheden

Set med Sarah Bro Petersens øjne har det især for socialpædagogerne været tiltrængt at ‘varedeklarere’ kernefagligheden, fordi de i højere grad end andre faggrupper har haft svært ved at sætte ord på, hvad netop deres spidskompetencer er i en socialpsykiatrisk sammenhæng.

– Som pædagoger siger vi fx ofte, at vi er gode til relationsdannelse og til at arbejde anerkendende med borgerne. Men det samme vil ergoterapeuter, sosu-assistenter og for den sags skyld også sygeplejerskerne sige. Der var derfor behov for, at vi gik mere i dybden med beskrivelsen af vores faglighed for at kunne beskrive, hvad det er, vi gør anderledes, siger hun.

Som illustration af sin pointe peger hun på, at en fagfælle i forbindelse med en diplomuddannelse spurgte de andre faggrupper, hvad de kunne bruge pædagogerne til.

– Det kunne de ikke helt præcist svare på, og det bekræftede mig i, at det gav god mening, hvis vi som pædagoger blev dygtigere til at synliggøre, hvad det er, vi kan, siger hun.

Sarah Bro Petersen har ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor pædagogerne har haft svært ved at formulere sig omkring deres faglighed.

– Men en del af forklaringen kan måske være, at pædagoger tit bevæger sig steder, hvor de fortrinsvis arbejder sammen med andre pædagoger – og måske en enkelt sosu-assistent eller socialrådgiver. Derfor bliver mange ting ofte indforståede. Det bliver tavs viden, fordi den ikke italesættes, siger hun.

Derudover peger hun på, at pædagoger under deres uddannelse ikke specifikt bliver klædt på til at arbejde i socialpsykiatrien.

– Det gør fx ergoterapeuter, som er meget skarpe til at sige, hvad de kan. Så uddannelse ville helt sikkert styrke pædagogernes monofaglighed i det tværfaglige samarbejde, siger hun.

Inspiration fra forbundet

I forbindelse med projektstarten fik pædagogerne en ramme med beskrivelse af formål og opgave, og der blev afsat tid til, at de i løbet af 2016 kunne mødes fem gange – én gang på tværs af centeret og fire gange lokalt. Derudover har de også i dagligdagen arbejdet med projektet.

Som tillidsrepræsentant har Sarah Bro Petersen været optaget af at gøre sine kolleger opmærksomme på, at Socialpædagogerne ikke ‘bare’ er en fagforening, der hjælper medlemmerne med løn- og arbejdsvilkår, men også tilbyder et fællesskab, der kan styrke fagligheden.

På et TR-møde hørte formanden for Kreds Lillebælt, Hanne Ellegaard, om projektet, og det førte til et samarbejde om en indledende temadag for alle de involverede pædagoger. Her stod Martin Fjording, socialfaglig konsulent hos Socialpædagogerne, for et inspirationsoplæg.

– Han gav et sociologisk perspektiv på recovery-tanken, som vi arbejder rigtig meget med, og kom med også med bud på, hvorfor det er en rigtig god idé, at socialpædagoger arbejder med borgerne i socialpsykiatrien, fortæller Sarah Bro Petersen.

Undervejs har pædagogerne også hentet inspiration i cand.pæd.pæd. Bent Madsens webinar om den socialpædagogiske kernefaglighed, der ligger på Socialpædagogernes hjemmeside – og de har holdt teoretiske oplæg for hinanden.

Som pædagoger siger vi fx ofte, at vi er gode til relationsdannelse og til at arbejde anerkendende med borgerne. Men det samme vil ergoterapeuter, sosu-assistenter og for den sags skyld også sygeplejerskerne sige

Sarah Bro Petersen, Socialpædagog og tillidsrepræsentant, Syrenparken

Vi har fået øje på, hvad de andre pædagoger arbejder med, og det har bidraget til at belyse, hvor meget viden, vi som faggruppe egentlig besidder, og hvad vi hver især har af specialer

Sarah Bro Petersen, socialpædagog og tillidsrepræsentant, Syrenparken

Ord på pædagogikken

– Nogle er meget dygtige pædagoger, men har haft brug for hjælp til at sætte ord på, hvad det er, de gør i hverdagen. Det har de mere teoretisk stærke kolleger budt ind med, og på den måde har vi støttet hinanden i at koble teori og praksis, fortæller Sarah Bro Petersen.  

Derudover har der bl.a. været afviklet workshops, hvor de enkelte pædagoger valgte en metode, de gerne ville arbejde med i forhold til en konkret borger. Her fik de sparring i mindre grupper for at kunne reflektere over, hvordan tilgangen mere præcist skulle være.

– Livshistorier kan man fx arbejde med på flere måder. Én måde kan fx være, at man sammen tager ud og fotografer det sted, hvor borgeren er vokset op, og bruger billederne til at lave en bog.  En anden kan være at støtte borgeren til selv at skrive dagbog, siger Sarah Bro Petersen.

Hun fortæller også, at en pædagog fik en kollega til at iagttage sig, når hun var sammen med en borger i forskellige situationer, så hun kunne kvalificere sit arbejde og blive dygtigere i kontakten med borgeren. Kollegaen havde specialiseret sig i forskellige metoder til at iagttage praksis på, og også andre særlige pædagogkompetencer har vist sig undervejs.

– Vi har fået øje på, hvad de andre pædagoger arbejder med, og det har bidraget til at belyse, hvor meget viden, vi som faggruppe egentlig besidder, og hvad vi hver især har af specialer. Det vil hele huset fremover kunne trække på, siger Sarah Bro Petersen.

Metodekatalog på vej

Et konkret resultat af arbejdet med monofagligheden bliver et socialpædagogisk metodekatalog, der i øjeblikket er under udarbejdelse. Her vil forskellige teorier og tilgange blive koblet med praksisfortællinger. Tanken med metodekataloget er bl.a. at sikre, at en bred vifte af pædagogiske metoder kommer i spil, når en indsats skal sættes i værk, så man kan vælge netop den metode, borgeren vil have størst udbytte af. 

– Der kan være en tendens til, at man anvender den håndfuld metoder, man plejer at gribe til, og kataloget vil medvirke til at skærpe de pædagogiske overvejelser, når man vælger metode, siger Sarah Bro Petersen.

Kataloget vil ikke blot kunne bruges af pædagogerne selv, men også være et redskab, der kan give de andre faggrupper indblik i metoderne, så de får bedre forudsætninger for at se, hvornår det giver mening at ‘kalde’ på en pædagog. 

– På den måde vil der også tværfagligt blive mere systematik i udvælgelsen af metoder. Når vi i de tværfaglige team laver individuelle planer sammen med borgeren, vil det stå mere klart, hvad pædagogen og fx ergoterapeuten hver især kan tilbyde, fortæller Sarah Bro Petersen.

Pote på flere fronter

Et vigtigt mål med projektet har været at få bedre beskrivelser af indsatserne ind i den skriftlige dokumentation, så de pædagogiske metoder – og effekterne af dem – også her bliver tydelige. Også det har pædagogerne hjulpet hinanden med.

– Hvis vi skriftligt bliver dygtigere til at gøre rede for, hvad der er for nogle metoder, vi bruger, når vi fx arbejder anerkendende eller med relationer, synliggør vi også vores arbejde og får gode argumenter for, hvorfor socialpædagoger har en vigtig rolle at spille i socialpsykiatrien, siger Sarah Bro Petersen.

Overordnet set oplever hun, at arbejdet med monofagligheden på flere fronter har givet pote.

– Som pædagoger har vi fået større faglig stolthed, og både i dialogen med kolleger fra de andre faggrupper og i forhold til dokumentation er vi klart blevet bedre til at formulere, hvad vi kan byde ind med for at understøtte den rehabiliterende indsats, siger hun.

Sarah Bro Petersen mener bl.a., at socialpædagogerne kan være garanter for, at det hele tiden er borgernes egne mål og ønsker, der er i fokus.

– Det skal de andre faggrupper også være med til. Men en ergoterapeut går ind og laver forløb med en start og en sluttid, og sygeplejersker og sosu-assistenter har et mere sundhedsfagligt fokus.

Som socialpædagoger har vi et andet perspektiv. Vi ser på hele borgerens liv og støtter dem bl.a. i at kunne deltage i forskellige fællesskaber og arenaer. Det er meget relevant, fordi man i socialpsykiatrien jo netop arbejder på, at de skal ud og have kontakt med det omkringliggende samfund igen, siger hun.

Metodekatalog

Syrenparkens socialpæ­dagoger er i gang med at udarbejde et metodekatalog, der sætter ord på centrale nøglebegreber, metoder og tilgange. I tilknytning til de enkelte afsnit vil der være praksisfortællinger. Emnerne i kataloget vil bl.a. være:

  • 4 R: Rammer, retning, råderum og relationer
  • Medborgerskab
  • Relationsdannelse
  • Den anerkendende tilgang
  • Helhedssyn
  • Etik
  • Konfliktforståelse
  • Struktur
  • Domæneteori
  • Iagttagelser
  • Livshistorieforløb
  • Neuropædagogik
  • Udviklingspsykologi

Førhen fortalte pædagogerne, at de var uddannede til relationsarbejde, og tættere på deres kernekompetencer kom de sjældent. Men arbejdet med bl.a. metodekataloget har gjort noget for deres faglige selvforståelse

Helle Friedrichsen, leder af Kvalitet og Udvikling, Socialcenter Lillebælt

‘Genopfindelse’ nødvendig

Også Helle Friedrichsen oplever, at det undervejs er blevet tydeligere for pædagogerne, at de kan tilbyde noget særligt – og at de er blevet skarpere til at formulere det.

– Førhen fortalte pædagogerne, at de var uddannede til relationsarbejde, og tættere på deres kernekompetencer kom de sjældent. Men arbejdet med bl.a. metodekataloget har gjort noget for deres faglige selvforståelse, og de byder nu ind på mere sikker grund i hele den tværfaglige indsats, siger hun.

Helle Friedrichsen har observeret, at det især for medarbejdere, der har været ansat i socialpsykiatrien i mange år, kan være en udfordring at omstille sig til det øgede fokus på monofagligheden.  

– Det er nye krav, vi stiller til dem, og i alle faggrupper har der været nogle, som skulle ‘genopfinde’ deres gamle fagidentitet, siger hun.

I hendes optik er ‘genopfindelsen’ af monofagligheden imidlertid nødvendig for at sikre kvaliteten i Syrenparken og honorere de krav, kommunerne stiller til et regionalt socialpsykiatrisk botilbud.

– Kommunerne køber kun ydelser i regionen, hvis de ikke selv kan løse opgaven. De borgere, der bliver henvist til os, er derfor dårligere end tidligere og har mere komplekse problemstillinger. Det er ikke bare psykisk sygdom, men også mange andre ting, der er i spil, siger hun.

Samtidig peger Helle Friedricsen på, at velfærdsstaten i disse år er under pres, og at borgerne derfor ikke kan regne med at få ydelser resten af deres liv.

– Der er fokus på rehabilitering og ansvarliggørelse af borgerne, og skal vi blive dygtigere til at løse den opgave, duer det ikke, at faggrupperne i socialpsykiatrien er lige lidt dygtige til det hele, siger hun.  

I hendes optik er det ‘særlige’ ved socialpædagogerne bl.a., at de er rigtig dygtige til at arbejde med borgerne i hverdagssammenhænge og træne social adfærd.

– Derudover er de fx meget vedholdende og tålmodige i forhold til den anerkendende tilgang, som er en af de metoder, der kommer til at ligge i metodekataloget. Den kan de andre faggrupper også, men mange socialpædagoger har arbejdet meget målrettet med den og forfinet den. Så det er et af de områder, hvor de har et særligt fokus og en særlig mission med det, de kan, siger hun.


Læs om Syrenparken via www.kortlink.dk/qfnh

Kernefaglighed

‘Min faglige praksis’ er et redskab udviklet af Socialpædagogerne til at arbejde med, hvordan fagligheden gør en positiv forskel for de borgere, du og I arbejder med.

Redskabet består af instruktioner til såvel individuel som kollegial brug og så to refleksionsark, der beskriver ni kernefaglige begreber.

Hvert af de ni begreber bliver præsenteret, dels med et kort bud på begrebets betydning i praksis, dels med et citat fra en socialpædagogisk praktiker, som beskriver, hvordan begrebet er til stede i det daglige arbejde med en borger.

Download redskabet via www.kortlink.dk/qh2x

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Teori og metode