icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
19voksenomraadetB.jpg
Voksenområdet

Socialpæda­gogiske roser til KL-udspil

Fine visioner, en rigtig handicappolitisk tilgang og lovende toner om inddragelse af medarbejderne og deres praksisviden. Socialpædagogerne hilser KL-udspil velkomment som en tiltrængt opprioritering af voksen­socialområdet

Socialområdet er udfordret: Markant flere får støtte i eget hjem, flere borgere bor i botilbud. Flere borgere får diagnoser, og antallet af især unge hjemløse stiger. Det er den noget dystre konstatering, der er udgangspunktet for det udspil om voksensocialområdet, som KL nu fremlægger.

‘Fælles om fremtidens socialpolitik’ hedder oplægget, der altså sigter mod hele voksenområdet i kommunernes socialindsats, og som kommer med anbefalinger på fem områder: rehabilitering, boligområdet, arbejde med helhedssyn på tværs af sektorer, øget indsamling og brug af praksisnær viden samt beskæftigelsesområdet.

Anbefalingerne er ikke kun rettet mod kommunerne, men også mod staten og de mange forskellige aktører, der spiller en rolle for borgerens liv og muligheder. Og i forbindelse med implementeringen af de tiltag, KL anbefaler, nævnes inddragelse af faglige organisationer som Socialpædagogerne specifikt.

– Flere og flere borgere har behov for hjælp og støtte, men vi har stadig kun den samme pose penge at gøre godt med i kommunerne. Udviklingen betyder, at vi i kommunerne skal være meget innovative i forhold til at finde løsninger, der tilgodeser behovene hos så mange som muligt – og at vi er nødt til at tage hul på at gøre tingene på en anden måde, hvis det hele skal hænge sammen, siger Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.

KL vil have et nyt syn på kvalitet og udvikling, der skal tage afsæt i kommunernes evne til at hjælpe den enkelte borger til at blive i stand til at klare sig selv trods funktionsnedsættelser. Udgangspunktet for kommunernes indsats skal være rehabilitering og borgernes egne ressourcer og ønsker. Og skal det lykkes, kræver det inddragelse og deltagelse af civilsamfundet – fx foreninger, naboer, arbejdspladser og uddannelsesinstitutionerne, hedder det.

Det kræver også mere praksisnær viden om, hvad der virker, mener KL:

– Når vi arbejder rehabiliterende med borgerne, øger det også behovet for mere praksisnær viden om effekten af de sociale indsatser. Derfor skal vi i kommunerne fortsætte det systematiske arbejde med at udvikle den rigtige dokumentationspraksis. Og her har vi også brug for staten og forskningsinstitutionernes hjælp, siger Thomas Adelskov.

Det er rigtig godt, at KL direkte nævner, at udvikling af den kommunale handicappolitik skal ske i samarbejde med de faglige organisationer. Det viser, at KL anerkender, at medarbejderne er en central medspiller, og den opgave er vi mere end klar til at tage på os

Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne

Taler området op

Udspillet høster store ros fra Socialpædagogernes formand Benny Andersen:

– Vi glæder os over, at kommunerne som arbejdsgiver har visioner for det specialiserede socialområde. Udspillet taler hele handicapområdet op på en måde, som vi ikke har set siden kommunalreformen. Det viser en tiltrængt høj prioritering af området fra politikernes side, siger Benny Andersen.

Han er også glad for, at KL er meget konkrete, når det handler om at bud på, hvordan tankerne i oplægget skal omsættes til virkelighed:

– Det er positivt, at KL kommer med konkrete og handlingsanvisende anbefalinger, og vi kan genkende os selv i mange af dem. Vi har haft en rigtig god dialog med KL op til dette udspil og oplever, at der er blevet lyttet til vores indspil og forslag. Den dialog glæder vi os til at fortsætte, for der er ingen tvivl, at vi sammen kan skabe bedre resultater – til gavn for både borgerne og medarbejderne, siger Benny Andersen. 

Derfor er det også et vigtigt signal, KL sender omkring inddragelse af de faglige organisationer, påpeger han:

Det er rigtig godt, at KL direkte nævner, at udvikling af den kommunale handicappolitik skal ske i samarbejde med de faglige organisationer. Det viser, at KL anerkender, at medarbejderne er en central medspiller, og den opgave er vi mere end klar til at tage på os, siger han.

Men ud over de rammer for udviklingen, KL lægger op til, er Socialpædagogerne også glade for den handicappolitiske linje, udspillet indeholder:

– Det viser fra vores synspunkt den helt rigtige tænkning med handicap som en del af vores kernevelfærd og et fokus på, at der er udviklingspotentiale for alle – også borgere med et behov for livslang støtte. Og her spiller socialpædagoger en afgørende rolle i både rehabiliterings- og habiliteringsarbejdet med borgerne – fx har socialpædagoger en betydningsfuld rolle, når det handler om at facilitere menneskelige netværk for borgerne, som understøtter inklusionen af den enkelte borger og samspillet med civilsamfundet, siger Benny Andersen.

Nye krav til socialpædagoger

Netop arbejdet med at inkludere og åbne døre for borgerne er centralt for KL, understreger Thomas Adelskov:

– Grundstenen i udspillet er rehabilitering, hvor vi i kommunernes skal sætte borgernes egne ressourcer og ønsker i centrum. Vores ambition er at understøtte, at flere fællesskaber åbner sig for borgere, som i dag ser sig sat udenfor. Det er ikke en opgave, som kommunerne kan løse alene. Den enkeltes netværk samt fællesskaber som foreningslivet, naboskab, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner skal også tage ansvar for, at flere kan deltage, siger han til Socialpædagogen.

Og det får betydning for socialpædagogers måde at arbejde på, påpeger han:

– Den rehabiliterende tilgang betyder, at socialpædagogernes faglige udvikling skal gå i retning af at understøtte, at borgerne bliver inkluderet i samfundslivet på egne præmisser og opbygger relationer til andre. Der skal arbejdes med den faglige kultur, og I skal som medarbejdere være åbne for, at andre fagligheder og perspektiver er med til at spille indsatserne gode. Så vi i fællesskab når målet om at øge borgerens egen­mestring, siger Thomas Adelskov.

Også på en anden front vil KL have faggrupperne til at rykke tættere sammen:

– Middellevetiden for borgere med funk­tionsnedsættelser er ca. 15-20 år kortere end for andre borgere. I mange tilfælde har borgere med fx udviklingshæmning også alvorlige, ikke-kendte somatiske problemstillinger – især pga. livsstilssygdomme. Derfor anbefaler KL bl.a., at kommunerne skærper fokus på at integrere den sundhedsfaglige opgave på de socialfaglige botilbud, så borgere med funktionsnedsættelser modtager sundhedsfaglig pleje og støtte på lige fod med andre borgere. Det skal ske i et tæt samarbejde med det regionale sundhedsvæsen og almen praksis. Men det kræver også, at medarbejderne på de socialfaglige botilbud får styrket deres kompetencer og i højere grad indgår i tværprofessionelle samarbejder om borgerens sundhed, siger Thomas Adelskov

Nuancerne og retssikkerheden

Hos Socialpædagogerne påpeger Benny Andersen, at der midt i alle de gode signaler og tanker i udspillet er grund til at holde øje med udviklingen på et par områder. Det er fx centralt at få nuancerne på plads, når der tales om rehabilitering:

– Der er stor forskel på borgernes behov – fra borgere, der har behov for få timers ugentlig støtte, til borgere med behov for støtte døgnets 24 timer. Det er afgørende med en fælles forståelse af, at ikke alle borgere kan rehabiliteres, siger Benny Andersen.

Han opfordrer derfor KL til at skelne tydeligt og i højere grad anerkende habiliteringsindsatsen som den rette tilgang for de borgere, hvor den er den rigtige målestok:

– Borgere med varige og omfattende funktionsnedsættelser skal have livslang støtte og har behov for en habiliterende indsats. Vi må ikke ende der, hvor rehabilitering bliver misfortolket i en kommunal kontekst til alene at sætte fokus på borgere, der kan hjælpes til fx at blive arbejdsmarkedsparate eller kan støttes til at blive uafhængige af hjælp.

Tilsvarende vil Socialpædagogerne også stå fast på, at den enkelte borgers retssikkerhed ikke svækkes, hvis KL, som der lægges op til i udspillet, får regeringen til at se på hele ankesystemet på det sociale voksenområde:

– Det er vigtigt for os, at ankesystemet ikke bliver udhulet eller svækket. Ankesystemet er en sikring af borgernes retssikkerhed, så der bør ikke bare lempes for at tilgodese kommunernes økonomiske råderum, siger Benny Andersen.


Se KL-udspillet på www.kl.dk/socialudspil

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik, Voksenhandicap­området