Der bør også føres tilsyn med mig
Formanden for Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, Sisse Bøgild, er selv konkret godkendt familieplejer. Hun vil gerne holdes bedre øje med
Som barn var Sisse Bøgild plejebarn – som voksen er hun selv plejemor. Og hun mener ikke, at der bliver holdt godt nok øje med hende selv.
– Jeg har en seksårig dreng i pleje, og jeg synes faktisk, at det er utroligt, at jeg kan gå i så lang tid og gøre, hvad der passer mig – uden at nogen ser, om det er i orden, eller spørger ind til, hvad jeg laver, siger hun.
Sisse Bøgild er konkret godkendt familieplejer – det vil sige, at kommunen har godkendt, at hun er plejemor for et helt bestemt barn. Og som konkret godkendt familieplejer er hun ikke omfattet af Socialtilsynet.
– Men det burde jeg være. Socialtilsynet burde også holde øje med os, siger Sisse Bøgild, der ud over at være familieplejer også er formand for Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, Tabuka.
– Og i Tabuka mener vi, at Socialtilsynet bør føre tilsyn med alle plejefamilier – også de konkret godkendte. Nu er det kommunen, der ansætter de konkret godkendte plejefamilier, og kommunen, der fører tilsyn med dem, og det synes vi er en dårlig ide. Du skal heller ikke have politiet til at føre tilsyn med politiet. Det skal skilles ad, siger hun.
Spørg ind til fagligheden
Sisse Bøgild var tidligere ledere af Baglandet i Aalborg, der er et tilbud til tidligere anbragte – og herigennem lærte hun sit nuværende plejebarns mor at kende.
– Jeg var reservemor for moderen og blev også reservebedstemor for hendes søn, så da han skulle anbringes, sagde jeg, at det var bedre, at han kom til mig. Og så blev jeg konkret godkendt, siger hun.
Når Sisse Bøgild gerne så, at Socialtilsynet førte tilsyn med hende, er det først og fremmest for at sikre plejebarnets retssikkerhed – men det er også for hendes egen skyld.
– Jeg mener jo selv, at jeg gør et godt stykke arbejde – så for mig vil det være en blåstempling, at Socialtilsynet også godkendte mig. Og derudover mener jeg også, at det ville være med til at sikre, at jeg måske kunne gøre et endnu bedre stykke arbejde. I dag får jeg godt nok supervision og har samtaler med en familieplejekonsulent, men det er altid på mine egne præmisser – jeg tænker, at det også er godt med et tilsyn, der ikke foregår på familieplejerens præmisser: En, der kommer udefra uden at kende mig, og som spørger ind til fagligheden i det, jeg går og laver. Hvorfor gør jeg, som jeg gør? Nogle gange tror man jo selv, at man gør noget genialt, og så er det måske slet ikke så genialt, siger Sisse Bøgild.
Jeg mener jo selv, at jeg gør et godt stykke arbejde – så for mig vil det være en blåstempling, at Socialtilsynet også godkendte mig. Og derudover mener jeg også, at det ville være med til at sikre, at jeg måske kunne gøre et endnu bedre stykke arbejde.
Sisse Bøgild, familieplejer
Uanmeldte besøg
Ud over ønsket om at udbrede Socialtilsynet til alle plejefamilier, ønsker Tabuka også, at Socialtilsynet skal blive endnu bedre.
– Vi er glade for, at vi har fået Socialtilsynet – men det kan godt blive endnu bedre. Fx ser vi gerne, at de i endnu højere grad kommer på uanmeldt tilsynsbesøg. For ligesom du sikkert støvsuger, når du får gæster, kan man også få et andet indtryk af plejefamilien, når det er et uanmeldt besøg.
Sisse Bøgild mener også, at der skal gøres en stor indsats for at gøre plejebørnene opmærksomme på, at de kan kontakte Socialtilsynet, hvis noget ikke er, som det skal være.
– Min egen plejesøn er kun seks år, så i forhold til ham vil det ikke give mening at udlevere et telefonnummer, men i forhold til ældre børn er det meget vigtigt, siger hun.
Set med Tabukas øjne er det også en stor fordel, at man kan underrette Socialtilsynet anonymt, hvis man fx bliver opmærksomme på problemer i en plejefamilie.
– Og her tænker vi, at det også er relevant at informere den brede befolkning om, at man faktisk har pligt til at underrette, hvis man opdager, at et barn bliver omsorgssvigtet – også når det sker i en plejefamilie eller på et tilbud.