Familiepleje-indsatsen skal nytænkes
Kommunerne må omlægge organiseringen af arbejdet med anbringelser i plejefamilierne og sikre, at både plejefamilier og anbragte børn får bedre faglig opbakning, siger Socialpædagogernes næstformand efter dom i Slagelse-sagen
– Det er en på alle måder tragisk sag, og det siger selv, at kommunen ikke har været sit ansvar bevidst. Og sagen og den klare melding fra landsretten bør få alle kommuner til at overveje, hvordan de organiserer arbejdet omkring familieplejeanbringelser.
Sådan siger Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen efter dagens dom i den såkaldte Slagelse-sag. Her havde tre tidligere anbragte søstre, der nu alle er i 20’erne, krævet erstatning af Slagelse Kommune, fordi kommunen trods flere underretninger ikke greb ind, da de tre gennem en årrække blev udsat for både vold og seksuelle overgreb fra faren i den plejefamilie, de var anbragt i.
Søstrene blev anbragt i 1999, og i 2008 blev plejefaren idømt fem års fængsel for overgrebene. I løbet af den retssag kom det frem, at kommunen (der før kommunalreformen var Skælskør Kommune) i flere år praktisk talt ikke havde ført tilsyn i plejefamilien.
Det førte til, at de tre søstre siden anlagde den erstatningssag, hvor landsretten i sin dom i dag slog fast, at kommunen har svigtet sin opgave og har tilsidesat sin handlepligt – både i forhold til serviceloven og i forhold til menneskerettighedskonventionen.
Denne her sag skriger jo på, at kommunerne organiserer indsatsen på en måde, så der er flere øjne og flere fagpersoner inde over sagerne
Verne Pedersen, næstformand, Socialpædagogerne
I dommen hedder det, at ’det efter karakteren og alvoren af de forskellige indberetninger og bekymringer må have stået klart for kommunen, at pigerne under anbringelsen på opholdsstedet risikerede at blive udsat for personlige overgreb, men at kommunen ikke på noget tidspunkt tog skridt til at undersøge forholdene hos plejefamilien nærmere eller hindre, at sådanne overgreb fandt sted’.
De tre søstre havde krævet 300.000 kr. hver i erstatning, men landsretten tilkendte dem hver en erstatning på 100.000 kr.
Flere faglige øjne
Den markante dom bør være en god anledning for kommunerne til at se på, hvordan de håndterer og styrker den samlede indsats i anbringelsessager:
- Denne her sag skriger jo på, at kommunerne organiserer indsatsen på en måde, så der er flere øjne og flere fagpersoner inde over sagerne. Der er brug for en organisering, hvor børn også kan have en form for kontakt eller tilknytning til andre anbragte og andre voksne, så de har mulighed for at betro sig til andre, der kan sørge for, at der bliver grebet ind, siger Verne Pedersen.
Hun peger på, at det kan gøres ved eksempelvis at koble plejefamilierne sammen med den dybe faglighed, der findes på landets døgninstitutioner – og at man dermed kan slå op til flere fluer med ét smæk:
Ved at tænke tingene sammen i fagligt velfunderet ressourcecenter kan man både sikre et fagligt udviklingsmiljø for plejefamilierne, som er stærkt påkrævet, og sikre, at der er flere øjne og flere faglige blikke på såvel plejefamilierne som på børnene
Verne Pedersen, næstformand, Socialpædagogerne
- Arbejdet som familieplejer er et ensomt arbejde, men ved at tænke tingene sammen i fagligt velfunderet ressourcecenter kan man både sikre et fagligt udviklingsmiljø for plejefamilierne, som er stærkt påkrævet, og sikre, at der er flere øjne og flere faglige blikke på såvel plejefamilierne som på børnene, siger Verne Pedersen.
Og de anbragte børn skal også tænkes ind, mener hun:
- Der er både mulighed for at børnene kan komme med i børnenetværk, der kan give dem et fællesskab med andre børn og støtte dem i at danne de relationer, som mange af dem har svært ved. Samtidig kan døgninstitutionen fungere som et aflastningstilbud, hvor børnene og de unge kan møde andre anbragte og andre voksne, siger Verne Pedersen.
Tilsyn med alle
Hun understreger, at det handler om at sikre både de anbragte børn og plejefamilierne bedst muligt – både i forhold til den faglige indsats og det gode arbejde i hverdagen hjemme i familien, men også når det handler om retssikkerheden generelt og muligheden for at få støtte i svære situationer.
Verne Pedersen peger på, at indførelsen af de sociale tilsyn udgør en afgørende forskel i forhold til de begivenheder, der har udløst den aktuelle sag.
- De sociale tilsyn udgør selvfølgelig en markant forbedring i forhold til at opfange sager som denne – men vi mangler stadig at få udbredt tilsynene til at gælde alle plejefamilier – også de konkret godkendte som fx netværks- og slægtsplejefamilier. En god anbringelse i en plejefamilie kræver et godt visitationsarbejde – og at der følges op gennem tilsyn. Det #er# kommunens ansvar, at børnene får de rette tilbud, og at de trives og udvikler sig, siger hun.
Behov for retfærdighed
Både Slagelse-sagen og en lignende sag i Esbjerg har vakt debat om selve det at anlægge rets- og erstatningssager, når det handler om en myndigheds ansvar, men Socialpædagogernes næstformand forstår godt, at de tre søstre er gået rettens vej. Dog så hun hellere, at ansvarsplaceringen kunne ske i et andet regi:
- Jeg kan godt forstå, at de her piger har et behov for at få placeret et ansvar, og jeg synes, der skal være et system, der sikrer, at det kan ske. Vores retssystem er godt til mange ting, og det er det, vi lige nu har til at afgøre sager, som denne. Det er bare ikke ideelt, når det handler om sager som disse – man kan jo fx risikere at tabe en sag på grund af juridiske spidsfindigheder. Det vigtigste er stadig, at man i kommunerne prioriterer området, laver ordentlig sagsbehandling og i langt højere grad lytter til børnene. Det vil vi fortsætte med at insistere på, siger Verne Pedersen.
- Vi skal selvfølgelig passe på, at vi ikke ender der, hvor myndighederne så at sige kan betale sig fra at svigte. Og netop derfor er det afgørende, at vi både får set på organiseringen af indsatsen og på, hvordan man får placeret et ansvar og sørget for, at der bliver konsekvenser af det, så vi hele tiden kan skærpe indsatsen og minimere muligheden for sager som denne, siger Verne Pedersen.