Farligt alenearbejde stadig udbredt
Knap halvdelen af de socialpædagoger, der arbejder med potentielt farlige borgere, oplever jævnligt at være alene om arbejde, hvor de burde være to. Det viser en ny undersøgelse fra Socialpædagogerne.
Mange socialpædagoger på bosteder for psykisk syge og andre udsatte borgere er jævnligt nødsaget til at arbejde alene med potentielt farlige borgere. Det viser en ny undersøgelse, som Socialpædagogerne har gennemført.
I forlængelse af DR-dokumentarserien ’Dræbt i tjenesten’ har Socialpædagogerne afdækket udbredelsen af alenearbejde blandt medlemmerne i dag. I en spørgeskemaundersøgelse blandt 337 medlemmer, som arbejder med potentielt farlige beboere, har hele 47 procent svaret, at de indenfor en måned, har været nødt til at arbejde alene, hvor der burde have været to. Det til trods for, at der er sket fem drab på området inden for de seneste år – de fleste i situationer, hvor medarbejdere har været alene.
Socialpædagogernes formand Benny Andersen er rystet over resultatet:
- Vi har sagt det igen og igen: Det er helt uacceptabelt, at vores medlemmer bliver bragt i en situation, hvor de skal arbejde alene under utrygge forhold. Man kan være en nok så god socialpædagog, det nytter bare ikke noget, hvis rammerne for at udføre sin faglighed ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarlige, siger han.
Sikkerheden er arbejdsgivers ansvar
Det er altid arbejdsgiverens pligt at sikre, at særlig fare ved alenearbejde imødegås. Kan man ikke det, må medarbejderen ikke være alene. Sådan skriver Arbejdstilsynet. Men det farlige alenearbejde er altså fortsat udbredt praksis, trods gentagne påbud fra Arbejdstilsynet.
Ifølge Socialpædagogernes undersøgelse er årsagen i høj grad mangel på ressourcer. 28 procent oplever, at de flere gange om måneden ikke kan arbejde fagligt med de værktøjer som kan forebygge voldelige episoder, fx relationsopbygning, konfliktnedtrapning mv.
- Vi ved, at vi kan undgå langt de fleste af de farlige episoder ved at bruge de rette faglige metoder, fx til konfliktnedtrapning, men det kræver, at der er personale nok. Så det kan i sidste ende betyde forskellen på liv og død, om der er de fornødne ressourcer, siger Benny Andersen.
Han foreslår, at der udarbejdes en selvstændig bekendtgørelse, der præciserer, at det er uacceptabelt at arbejde fysisk og fagligt isoleret eller alene indenfor et område, hvor der er konstateret en voldsrisiko.
Hos KL er meldingen, at det er den lokale arbejdsplads, der skal sikre, at de farlige situationer forhindres.
- På den enkelte arbejdsplads må man se på, hvordan man får ressourcerne til at hænge ordentligt sammen, fx ved at flytte på nogle personaleressourcer fra mindre udsatte tidspunkter og situationer, til de situationer, hvor der er størst behov for dem, siger chefkonsulent Preben Meier Pedersen, fra KL’s Arbejdsgiverpolitisk Center. Omkring manglen på ressourcer siger han:
- Det er kommunens ansvar, at arbejdet kan udføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Det er KL's opfattelse, at kommunerne har et stærkt fokus på dette. I det hele taget er kommunerne meget optaget af at forebygge trusler og vold i forbindelse med arbejdet.