icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Dagpenge

Sidste del af reformen en realitet

1. juli træder anden del af dagpengereformen i kraft – og der er både positive elementer og ting, der trækker ned, siger forbundskasserer Michael Madsen

Mens sommeren er ved at lægge en dæmper på aktiviteten på mange arbejdspladser, er det modsatte tilfældet i landets a-kasser. Fra 1. juli træder anden del af dagpengereformen nemlig i kraft, og det medfører store ændringer, der vender op og ned på både regler og arbejdsgange. Travlheden har også ramt Socialpædagogernes a-kasse, der har opgraderet mandskabsmæssigt for at være klar til de nye regler.

– Ja, der er blevet løbet stærkt op til 1. juli, og vi fortsætter det høje tempo for at sikre, at vi kan være der for vores ledige medlemmer, når de har brug for os – være der med den rette hjælp og rådgivning, siger formanden for a-kassen, forbundskasserer Michael Madsen.

Ændringerne i dagpengesystemet er de største siden 1970, og derfor blev den planlagt gennemført i to omgange. Første del trådte i kraft 1. januar – og nu bliver anden del så en realitet.

Og det bliver med ændringer, der betyder helt nye regler for både ledige og efterlønsmodtagere – regler, der både indeholder positive og negative nyheder, påpeger Michael Madsen.

Plus og minus

På plussiden tæller fx de nye muligheder for at forlænge dagpengeretten. Med de nye regler indføres en mere fleksibel model, hvor selv få arbejdstimer kan veksles til nye timer med dagpenge.

– Det er godt og også en hårdt tiltrængt forbedring, for de gamle regler ramte en stor gruppe rigtig hårdt, efter at dagpengeperioden med et slag blev halveret med reformen fra 2010, siger Michael Madsen og kalder 2010-reformen for ‘en fiasko’.

Men den nye reform har også en slagside, når det handler om finansieringen:

– Det er beskæmmende, at regningen skal betales af de nyuddannede. Allerede med indførelsen af første del af reformen fra årsskiftet mistede dimittenderne med ét hug hele 2.000 kr. om måneden. Den måde at få tingene til at gå op på ligger et godt stykke fra den solidaritetstankegang, der ellers er bærende i dagpengesystemet, siger Michael Madsen.

Karendage skæmmer

Han peger også på, at de karensdage, der nu indføres, trækker godt ned i det samlede indtryk. Karensdagene betyder, at man som ledig hver fjerde måned mister retten til dagpenge i en dag, med mindre man har haft 148 arbejdstimer som fuldtidsforsikret eller 97 timer for deltidsforsikrede – altså fire ugers henholdsvis fuldtids- og deltidsarbejde – i løbet af de fire måneder.

– Det er en åbenlys forringelse – ikke mindst fordi vi i forvejen står med en forringet kompensationsgrad, hvor den ledige får en lavere procentdel af sin hidtidige løn i dagpenge. Og så rammer karensdagene tilmed typisk ledige, der af den ene eller anden grund i forvejen har svært ved at komme i arbejde på trods af nok så ihærdig jobsøgning. Det er svært at se hvad positivt, der skal komme ud af det, siger Michael Madsen.

Netop derfor er han godt tilfreds med, at det er lykkedes Socialpædagogerne at forhandle en gunstig lønforsikringsordning på plads. Som medlem af forbundet får man nemlig dækket det økonomiske tab ved karensdagene i de første seks måneder af ledigheden, som lønforsikringen dækker.

Stadig sund fornuft

Kompensationsgraden har været gradvist faldende i en længere årrække. Det skyldes bl.a. den årlige regulering af den maksimale dagpengesats, som på grund af reglernes opbygning betyder, at dagpengene over tid ikke følger den almindelige lønudvikling.

– Den udvikling bliver politikerne nødt til at tage alvorligt. Hvis kompensationsgraden falder yderligere, så er der en reel fare for, at hele dagpengesystemet skrider. Det kan kun fungere, hvis også dem, der måske er mere sikre i jobbet og med høje indkomster, er med ombord og er med til at bære, siger Michael Madsen.

Samtidig peger han dog på, at der fortsat er rigtig gode grunde til at være med i en a-kasse som Socialpædagogernes:

– Ud over det solidariske element så er det stadig sund fornuft, for hvis man skulle blive ramt af ledighed, så kender vi i a-kassen det socialpædagogiske arbejdsmarked rigtig godt. Vi har gode kontakter til arbejdspladserne, og det betyder, at vi dagligt kan hjælpe ledige tilbage i job, siger Michael Madsen.

Socialpædagogernes a-kasse har da også gennem en årrække scoret topplaceringen, hvad angår medlemmernes tilfredshed, i den årlige benchmarking af a-kasserne. 

De nye regler

Med dagpengereformens anden del følger en lang række nye regler. Her er nogle af de centrale:

Optjening: Fremover kan du optjene ret til dagpenge enten via lønindkomst eller via løntimer.

Dagpengesatsen: Beregnes som udgangspunkt på baggrund af de 12 måneder inden for de seneste 24 måneder, hvor du har haft den højeste indtægt. Højeste sats er 18.403 kr. for fuldtids- og 12.269 kr. for deltidsforsikrede pr. måned.

Dagpengeperioden: Du kan maks. få dagpenge i to år. Dog forbruger man kun sin dagpengeret med det antal timer, man reelt får udbetalt. Og perioden kan forlænges for hver arbejdstime, man har: En arbejdstime udløser ret til to dagpengetimer.

Digital adgang: Du kan nu følge med i dit ledighedsforløb på jobnet.dk, hvor du kan få et overblik over fx det antal dagpengetimer, du har fået udbetalt, og det, du har tilbage.

Reglerne er komplicerede og med mange undtagelser. Socialpædagogernes a-kasse har lavet en pjece, der giver et godt overblik. Du kan downloade den på sl.dk

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsløshed, Forbund og a-kasse