icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
SK_voksenliv2B.jpg
Voksenliv

Alt virkede sindssygt uoverskueligt

At få sin egen lejlighed føltes på den ene side sindssygt frit. Samtidig følte jeg mig meget ensom. Pludselig var de voksne, som jeg havde talt med før, væk, fortæller Simone Sandeman om den voldsomme overgang fra at være anbragt

Da Simone Sandeman flyttede i selvstændig bolig som 19-årig, havde hun ingen til at hjælpe sig med at holde styr på regler, rengøring eller regninger. 

– Pludselig kom der en regning for et eller andet. På den måde fandt jeg ud af alle de ting, man skal betale for, siger hun.

Simone Sandeman blev anbragt, da hun var 15 år. Hun havde boet hos sin mor, som var misbruger, og havde siden hun var 12-13 år ønsket at komme væk hjemmefra.

– Jeg var vel 12 år, første gang jeg opsøgte myndighederne for at komme væk. Men det var først, da min mors mand misbrugte mig, da jeg var 15 år, at jeg blev anbragt, fortæller hun.

Simone Sandeman blev anbragt i et bofællesskab sammen med to andre anbragte unge. Fra hun var 15 til hun var 19 år, boede hun altså uden voksne, men havde dog faste pædagoger som stabile voksenkontakter.

Den kontakt forsvandt, da hun flyttede i egen bolig.

– At få sin egen lejlighed føltes på den ene side sindssygt frit. Nu var det op til mig, hvor længe jeg ville bo der. Det var en lille lejlighed langt ude på Amager på grænsen til Tårnby, men det var mig, der bestemte. Samtidig følte jeg mig meget ensom. Før havde jeg haft mine pædagoger, som jeg kunne tale med. Pludselig var de voksne, som jeg havde talt med før, væk, fortæller hun.

Alle ved, at der skal betales husleje, men man tænker ikke på forsikringer, som man pludselig skal have, eller at man også skal betale for vand og varme og telefon og tv-pakke

Simone Sandeman, tidligere anbragt

Kan ikke erstatte efterværn

Simone Sandeman fik ikke noget efterværn, og hun mener bestemt ikke, at Bo selv-appen ville kunne erstatte efterværn. Men den havde været et godt supplement.

– Jeg synes, at appen giver et rigtig godt overblik over, hvad man skal forholde sig til, når man bor selv. Den er nem og overskuelig at gå til. Alt virkede sindssygt uoverskueligt, da jeg flyttede. Jeg havde ikke noget overblik over, hvad man skulle betale for. Alle ved, at der skal betales husleje, men man tænker ikke på forsikringer, som man pludselig skal have, eller at man også skal betale for vand og varme og telefon og tv-pakke, siger hun.

Hun lærte det efterhånden ved, at regningerne dumpede ind. Hun ringede til dem, der havde sendt regningen for at finde ud af, hvad det nu var for noget. Og fik den betalt.

– Jeg lærte det på den hårde måde. Jeg har fået virkelig mange rykkere på regninger. Og så har jeg lånt rigtig mange penge af mine bedsteforældre, fortæller hun.

Havde appen eksisteret den gang i 2012, da Simone flyttede i egen bolig, og havde hun fået at vide, at den fandtes, havde den sandsynligvis kunnet hjælpe med at skabe et overblik over, hvad man skal betale for, når man er voksen og bor selv.

Hun downloadede den faktisk sidste år for at finde ud af, hvordan hun kunne få hjælp til at købe en computer til sine studier.

Netværk og ensomhed

En stor udfordring for Simone, da hun flyttede, var ensomheden. 

– Jeg sad alene i en etværelses lejlighed på grænsen til Tårnby. Jeg havde det rigtig svært psykisk, måske havde jeg nærmest en depression, fortæller hun.

Hun fandt dog selv et studiejob og kæmpede sig igennem HF og aftenjob hos Gallup.

– Jeg havde det ikke godt, men jeg fandt ud af tingene og klarede den alligevel. Men det var sindssygt hårdt, siger hun.

En app kan selvfølgelig ikke fjerne ensomhed. Bo selv-appen har dog en samling af links til steder, hvor man kan skabe sig et netværk. Fx frivilligjob og forskellige mentorordninger, væresteder og mødesteder – herunder Baglandet.

For Simone havde det kæmpe betydning at begynde at komme i Baglandet.

– Det her med at folk forstår, hvordan du har det. Man behøver ikke at forklare en hel masse, men kan snakke om tingene med nogen som ved, hvordan det føles, siger hun.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik, Børn og unge