Flere afvises på grund af pladsmangel
Der er kamp om pladserne på landets forsorgshjem. Over halvdelen må hver uge afvise borgere, der akut savner tag over hovedet. Samtidig er der kommet flere beboere med psykiatriske problematikker, viser ny undersøgelse fra Socialpædagogerne
Hver uge bliver hjemløse borgere afvist ved døren, når de akut forsøger at få tag over hovedet. En ny undersøgelse, som Socialpædagogerne har gennemført blandt ledere og forstandere på landets forsorgshjem og herberg. Den viser, at mere end hvert andet forsorgshjem må afvise hjemløse borgere ved døren en eller flere gange om ugen.
- Undersøgelsen viser, at der er et stort behov for at styrke landets forsorgshjem og herberger. Der skal være det nødvendige beredskab til de mennesker, der har brug for at få tag over hovedet i en periode, hvor de er sårbare. Der er jo solid evidens for, at det i mange tilfælde er muligt at bryde med hjemløshed, når borgeren hurtigt får den nødvendige støtte til at forbedre deres livssituation – som vi fx kender det fra Housing First-metoden, siger næstformand i Socialpædagogerne, Verne Pedersen.
Socialpædagogernes undersøgelse er baseret på svar fra i alt 55 ud af 74 ledere og forstandere på landets forsorgshjem og herberger – og offentliggøres i forbindelse med en hjemløsekonference på Christiansborg den 18. august, som Socialpædagogerne er med til at arrangere.
Boligproblematikken skal løses
I Kommunernes Landsforening genkender man problemet – men ifølge Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, er løsningen ikke flere pladser.
- Det er ærgerligt, når bosteder må afvise hjemløse, men løsningen er ikke en opnormering af pladser. Det, kommunerne oplever nu, er, at systemet sander til, fordi vi ikke kan finde en bolig til borgerne, og derfor bliver de længere og længere på bostederne. Det altoverskyggende problem er, at vi ikke har nok billige boliger, så vi kan få borgerne ud i egen bolig, siger han.
Flere beboere med psykiske lidelser
Ud over markant flere hjemløse oplever forsorgshjemmene i stigende grad, at belastningsgraden hos beboerne er steget de seneste to år. I undersøgelsen svarer halvdelen af de adspurgte forstandere og ledere, at de modtager flere, som kommer direkte udskrevet fra behandlingspsykiatrien. Seks ud af ti giver i undersøgelsen udtryk for, at de modtager flere beboere med psykiske lidelser – ofte med en eller flere diagnoser.
Og det udfordrer kommunerne, lyder det fra KL.
- Hjemløshed er sjældent det eneste problem for denne gruppe. Mange er kronikere, der har brug for andre tilbud. Undersøgelser viser, at 80 pct. af de hjemløse enten har en psykisk diagnose og/eller et misbrug – og samtidig ser vi en udvikling i psykiatrien, hvor indlæggelsestiden falder. Og det skaber store udfordringer på de kommunale tilbud. Derfor er det vigtigt, at vi skærper blikket for, om alle får den fornødne behandling, så vi ikke taber nogen på gulvet, siger Thomas Adelskov.
Også Verne Pedersen er bekymret over konsekvensen af, at man de seneste år har set både behandlings- og socialpsykiatrien blive beskåret.
- Når psykisk syge borgere ikke bliver færdigbehandlet eller ikke får den rigtige behandling, så kommer de endnu længere ud, end de er i forvejen. Og så er det, vi møder de mere behandlingskrævende borgere på forsorgshjem og herberger, hvor særligt dobbeltdiagnoser og misbrug er en stor udfordring, lyder det fra Verne Pedersen.
Savner tilbud til unge
Unge hjemløse er en anden udfordring, der i stigende grad påvirker hverdagen på forsorgshjem og herberger. Over halvdelen af deltagerne i undersøgelsen giver udtryk for, at de i dag modtager flere unge end for to år siden. Men kun godt hver fjerde forsorgshjem kan tilbyde de unge et særskilt tilbud – på trods af, at fem ud af ti forstandere mener, at unge i højere grad bør tilknyttes en afdeling eller indsats adskilt fra de ældre beboere (over 30 år), fordi det ofte hæmmer unge hjemløses mulighed for at komme tilbage i samfundet, når de placeres sammen med ældre hjemløse.
- Det er forfærdeligt, når unge mennesker skal tage hul på deres voksenliv med at være hjemløs – unge som i forvejen er sårbare, ensomme, har et spinkelt netværk og mange andre udfordringer oven i det at være hjemløs. Vi bliver nødt til at sikre, at unge hjemløse får den støtte og opbakning, de har brug for i overgangen til voksenlivet – og det kræver, at man bliver bedre til at tænke sammenhæng i indsatserne. Vi bør investere massivt i at forebygge, at så mange unge sårbare mennesker ender på kanten eller uden for samfundet, siger Verne Pedersen.
Ifølge Thomas Adelskov tænker kommunerne i stigende grad i alternative løsninger overfor unge hjemløse.
- Alle kan hurtigt blive enige om, at det ikke er hensigtsmæssigt, at de unge opholder sig på de traditionelle herberger, og derfor arbejder kommunerne også med at finde andre løsninger. Det kan fx være at udnytte pladser på andre døgntilbud eller specialtilbud til unge, hvor de får egen bolig. Derudover handler et af de nye frikommuneforsøg om nye muligheder for midlertidige boliger til unge hjemløse, og det forsøg ser vi frem til at se resultaterne af.
Læs Socialpædagogernes undersøgelse 'Hjemløse på forsorgshjem og herberger 2017'
Denne artikel er ændret i forhold til den trykte version i Socialpædagogen nr. 11, 2017.