Fødekæden skal brydes

Grunden til, at vi har så mange ildebrande, vi skal slukke her og nu, ja det er, at vi i mange år har forsømt at sætte nok ind med forebyggelse

Henrik Dam, formand, Det Kriminalpræventive Råd

Han efterlyser flere helhedsorienterede og individualiserede forebyggende indsatser med fokus på børn og unges opvækst.

– Vi har rigtig meget viden om forebyggelse. Vi ved, hvad der virker – og vi kender mange af de risikofaktorer, der fører børn og unge ud i kriminalitet. Næste skridt skal så gerne være, at vi som samfund prioriterer at sætte al den viden i spil og sætter langt flere ressourcer af til en langsigtet helhedsorienteret indsats. For sat lidt på spidsen kan man jo godt sige, at grunden til, at vi har så mange ildebrande, vi skal slukke her og nu, ja det er, at vi i mange år har forsømt at sætte nok ind med forebyggelse, siger Henrik Dam.

Hav fokus på de unge teenagere

For et par år siden udkom forskningsrapporten ‘Stemmer fra en bande’, som lektor og ph.d. på DPU, Kirsten Elisa Petersen, stod bag. På baggrund af interviews med ti bandemedlemmer konkluderede hun bl.a., at jo tidligere man sætter ind med sociale, sundhedsmæssige og pædagogiske indsatser, jo mere forebygger man vanskeligheder i ungdommen.

– Vi ved både fra international forskning og fra de unge bandemedlemmer, jeg selv har talt med, at man faktisk kan gøre rigtig meget, inden de unge overhovedet begynder at bevæge sig ind i en bandegruppering. Men det kræver, at vi allerede i de tidlige barndomsår begynder at tænke i forebyggende indsatser – og her taler vi både daginstitutioner, skoler, klubber, fritid og gadeplansarbejde, siger Kirsten Elisa Petersen.

Hun påpeger, at særligt de helt unge i 12-13 års alderen er vigtige at have fokus på. Dels fordi det er den alder, hvor de typisk er på vej ind i kriminalitet – og dels fordi de som unge er meget modtagelige over for fx socialpædagogiske indsatser.

– Unge mennesker søger fællesskabet. Og når du er vokset op i et såkaldt ghetto-område, så udgør banderne en oplagt mulighed for at blive inviteret ind i et fællesskab. Så jo mere man sætter ind med pædagogiske og sociale indsatser – og her er relationer helt afgørende for, om indsatserne virker eller ej – jo større er chancen for at forebygge, at de her unge vælger bandemiljøet som deres nye fællesskab. 

De har brug for en koordineret indsats, hvor vi med socialpædagogisk støtte og med afsæt i den enkeltes ressourcer støtter dem i at søge ind i andre fællesskaber end dem, de kender fra gaden og ghettoen

Walid-El Mohammad, socialpædagog

Grib dem der flirter med bandemiljøet

Det forebyggende arbejde, som både Henrik Dam og Kirsten Elise Petersen efterspørger, er noget af det, de to socialpædagoger Walid-El Mohammad og Mohamed Achiban arbejder med til daglig. Begge har i mange år beskæftiget sig med utilpassede og kriminelle unge – og for et par år siden stiftede de virksomheden UR-MOVE, hvor de bl.a. forsøger at nå de unge på gadeplan, inden de bevæger sig ind i bandemiljøet.

– Det, vi ser lige nu, er mest af alt symptombehandling. Vi hører politikerne tale om straf, forbud, visitationszoner og udvisning af bandemedlemmer, men vi står samtidig med en hel masse unge, som er godt i gang med at flirte med bandemiljøet. De har brug for en koordineret indsats, hvor vi med socialpædagogisk støtte og med afsæt i den enkeltes ressourcer støtter dem i at søge ind i andre fællesskaber end dem, de kender fra gaden og ghettoen, siger Walid-El Mohammad.

Han møder rigtig mange unge, som helt er droppet ud af skolen, har opbygget både gæld og et misbrug og som kæmper med lavt selvværd og følelsen af ikke at høre til noget sted i samfundet. Og det er den gruppe, der er vigtig at nå med en forebyggende indsats.

– Banderne rekrutterer bevidst unge med lav selvtillid – dem, der tumler med en masse problemer. De står og lokker med fællesskab og giver de unge en følelse af, at de er en del af familien. Så vi skal vise de unge, at der findes et andet fællesskab – at de er en del af et samfund, hvor de godt kan finde et job eller en praktikplads, og hvor de kan leve et liv uden hele tiden at skulle kigge sig over skulderen, siger han og tilføjer, at man med den rette pædagogiske indsats godt kan lykkes med at nå ind til dem, der bevæger sig på kanten af bandemiljøet.

– Jeg oplever, at de her unge træffer de rigtige valg, når de føler sig respekteret. Når de føler sig set og hørt – og ikke presset ud i noget, de ikke selv har ønsket. Vi møder dem fordomsfrit, og så er vi nysgerrige. Det er med til at kvalificere det videns- og dannelsesgrundlag, som den unge skal bruge til at træffe egne beslutninger ud fra, lyder det fra Walid-El Mohammad.

Tværfagligt samarbejde på Vestegnen

Men én ting er at tale om brandslukning på den ene side – og forebyggelse på den anden. Hvad nu hvis man kombinerede de to ting i én fælles indsats? Det var, hvad man gjorde i Københavns Vestegns Politi i et toårigt projekt, LFU (Lokalnetværket For Unge), der blev afsluttet sidste år. I projektet arbejdede socialpædagoger og politifolk tæt sammen i tværfaglige team om bl.a. at bryde fødekæden til bandemiljøerne i de tre kommuner Ballerup, Herlev og Gladsaxe.

– Vi har at gøre med en målgruppe, som det kan være rigtig svært at nå ind til, fordi mange af dem er skeptiske over for myndighederne. Derfor viste det sig at være en stor fordel at sætte pædagoger og betjente sammen, fortæller politiinspektør og initiativtager til projektet, Jørgen Harlev, og uddyber, hvorfor netop den kombination af fagligheder har været givtig. 

– Politifolkene kommer med noget autoritet og legitimitet men har også den udfordring, at mange af de unge er skeptiske over for myndighederne. Pædagoger har erfaring med relationsdannelse og ved, at relationsopbygningen kan tage lang tid – så de er gode til at sætte fokus på det langsigtede mål for de unge, siger han.

I projekt LFU gik betjente og pædagoger sammen og mødte de unge i øjenhøjde på gaden. Og resultaterne bekræfter ifølge Jørgen Harlev, at vil man minimere rekrutteringen til banderne, skal man have tidligt fat i de unge – og rykke på problemerne, så snart de opstår. 

– Når et tværfagligt team pludselig opdagede, at Ahmet eller Simon var på vej ud i noget rod, ja, så var det op og banke på døren hos familien med det samme. De fik sig måske også en snak med skolen, hvis der var udfordringer der – og næste skridt gik så ud på at skabe nye netværk som alternativ til banderne. Det kunne fx være noget med at motivere de unge til at spille fodbold sammen i stedet for at stå og hænge ud foran Netto, fortæller Jørgen Harlev.

Vi skal væk fra de kortsigtede løsninger og de mange ad hoc-projekter. I stedet skal der laves en struktur ude i kommunerne, hvor systemer og forvaltninger arbejder sammen om det her, og der sikres en bedre sammenhæng i de forebyggende indsatser

Verne Pedersen, næstformand, Socialpædagogerne

Tidlig målrettet indsats

I Socialpædagogerne ærgrer det næstformand Verne Pedersen, at politikerne i så høj grad har fokus på at slukke ildebrande, når nu både eksperter og fagfolk er enige om, at det halter gevaldigt med de forebyggende indsatser.

– Hvad enten det handler om psykisk syge, sårbare børn eller hjemløse, så ved vi, at en tidlig målrettet indsats har en forebyggende effekt. Og det samme gør sig også gældende, når det drejer sig om unge på kanten af bandemiljøet. Man starter jo aldrig fra dag ét med at komme ind i en bande, det sker over tid – og der må vi konstatere, at systemet og samfundet slet ikke er gearet til at reagere og gribe ind, så snart de unge begynder at vise tegn på, at de er på vej ud ad en forkert vej, siger Verne Pedersen.

Hun opfordrer derfor politikerne til at vende blikket lidt væk fra kamppladsen – og i stedet sætte det lange lys på. 

– Vi skal væk fra de kortsigtede løsninger og de mange ad hoc-projekter. I stedet skal der laves en struktur ude i kommunerne, hvor systemer og forvaltninger arbejder sammen om det her, og der sikres en bedre sammenhæng i de forebyggende indsatser.

Det handler ifølge Verne Pedersen i praksis om, at der skal sættes ind med en helhedsorienteret indsats, så snart et barn eller en ung udviser en adfærd, der får alarmklokkerne til at ringe.

– Så skal man hurtigt ind og få afdækket, hvad der er brug for i den konkrete familie – og det skal ske længe inden, den unge bevæger sig ud på gaden. Og det er jo det, vi socialpædagoger kan med vores faglighed. Vi ser på de unges ressourcer, vi støtter dem i at finde ud af, hvad de egentlig vil – og hjælper dem ind i nye fællesskaber væk fra bandemiljøet.