Tilfældigt om udsatte unge får efterværn

Efterværn afhænger af kommune
Der er forskel på, hvilke kriterier for efterværn kommunerne stiller, og dermed om den unge overhovedet tilbydes efterværn. I rapporten lyder det: ’Kommunernes praksis på området, herunder lokale tildelingskriterier for og sagsbehandling af efterværn, synes afgørende for, om unge modtager efterværn’. Samtidig er der også stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger efterværn. 

 

Ingen af de besøgte kommuner har nedskrevet kriterier, og flere af kommunerne fortæller, at forståelsen af, hvem der skal modtage efterværn, løbende er under udvikling. Derfor er der også forskel på, hvor højt de forskellige kriterier vægtes, og hvordan kriterierne fortolkes fra kommune til kommune – og til tider fra sagsbehandler til sagsbehandler.

'Efterværn og den gode overgang til voksenlivet -Undersøgelse af efterværnsområdet i Danmark'

At det ikke altid er en faglig vurdering, der ligger bag tildelingen af efterværn, peger en anden tendens også på. Analysen viser, at sandsynligheden for at få efterværn falder, hvis man har mange bopælskommuner bag sig, hvilket ifølge rapporten kan være udtryk for, at den unge ’falder mellem to stole’.

Kun få kommuner har en egentlig strategi for efterværnsområdet og de fleste steder er indsatsen forankret alene i børne- ungeforvaltningen. Kommunerne mener selv, at samarbejdet på tværs af forvaltningerne fungerer godt, men giver samtidig udtryk for at ’manglende viden om og karakteren af tilbud på voksenområdet besværliggør beslutningsprocessen, da børne- og ungeforvaltningen kan være i tvivl, om voksentilbuddene er vidtrækkende nok til at opfylde de unges behov’, lyder det i analysen.

Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen mener, det bør være et krav, at kommunerne skal have et klart og tydeligt efterværnstilbud, og at det planlægges og koordineres med den unge selv:

– Det er helt urimeligt, at noget, som vi ved, er et helt generelt behov, afhænger af, hvor i landet den unge bor. Overgangen til voksenlivet er en meget sårbar fase for de unge. Vi risikerer, at hele den indsats, der er gjort igennem barndommen, falder på gulvet, hvis vi taber de unge i denne svære overgang.

De unge inddrages for lidt og for sent
Kun i tre procent af efterværnssagerne igangsættes en dialog med den unge om, hvad der skal ske, når vedkommende fylder 18 år, før den unge fylder 17 år. Beslutningen om efterværn træffes typisk først, når den unge er mellem 17 ½ og 18 år gammel. Og det er et problem, at processen kommer så sent i gang, da det skaber utryghed hos de unge, at de ikke ved, hvad der skal ske når de fylder 18, viser analysen.

Når det skal besluttes, om en ung skal have efterværn, sker det i mange tilfælde uden involvering af den unge selv. Heller ikke fagpersoner, fra fx Ungdommens Uddannelsesvejledning eller jobcentret inddrages tilstrækkeligt i processen. I rapportens konklusion anbefales det, at de unge inddrages og inddrages tidligt: ’En tidlig dialog, hvor den unge informeres grundigt om muligheder og forventninger, kan således både medvirke til at reducere unødvendige bekymringer og sikre, at den unge bliver inddraget i tilrettelæggelsen af efterværnet og senere i handleplansarbejdet’.

En anbefaling, som Verne Pedersen er helt enig i:

- Vi ved, at de unge skal involveres i deres eget liv og tages med i de beslutninger, der træffes omkring efterværn. Det er altafgørende for, at det lykkes. Også anbringelsesstedet skal inddrages, og overgangen skal planlægges i så god tid, at den unge og alle omkring ved, hvad og hvordan det kommer til at foregå.

Mangelfulde handleplaner
Ifølge loven skal indsatsen omkring den unge fastsættes i en handleplan med klare mål, der kan følges op på. Men i mange tilfælde er målene ikke ændret i forbindelse med, at den unge får efterværn, men kan være flere år gamle. Og i godt to tredjedele af sagerne er målene ikke brugbare, men ’kan karakteriseres som så generelle, at de ikke er egnede som udgangspunkt for opfølgning på målopfyldelse og progression’, lyder det i analysen.

Tilfredshed med efterværnet blandt de unge
De unge, der modtager efterværn, er grundlæggende tilfredse med deres efterværnstilbud og mener, at efterværnet har hjulpet dem i overgangen til voksenlivet, særligt ved at sikre hjælp til de praktiske ting i hverdagen. Mange unge påpeger dog samtidig, at den indsats, de har modtaget, kunne have været forberedt og organiseret bedre.

40 pct. får ikke efterværn
Analysen viser, at 60 procent af de unge i målgruppen har modtaget mindst én efterværnsforanstaltning mellem de var 18 og 23 år gamle. For de resterende 40 pct., som ikke modtager efterværn, er årsagerne forskellige. Nogle klarer sig selv og har ikke behov for støtte, andre får støtte efter voksenparagrafferne. Andre igen tæller ikke med i målgruppen, fordi deres anbringelse eller foranstaltning ophørte kort før, de fyldte 18, eller fordi de har fået en ungdomssanktion. Det vurderes, at næsten 90 pct. af dem, der ikke modtager efterværn, ikke er blevet det tilbudt, mens knap 10 pct. har takket nej til tilbuddet. Og analysen indikerer at indikerer, at de unge, der takker nej, er mere udsatte end de unge, der ikke får tilbuddet.

Hent rapporten hos Socialstyrelsen: Efterværn og den gode overgang til voksenlivet - Undersøgelse af efterværnsområdet i Danmark