Vi har hver vores sandhed

• Email
• Print

Hvad har faget gjort ved dig som menneske? 

– At jeg er blevet mere rummelig og stadig mere bevidst om, hvor vigtig fagligheden er. Jeg er blevet klar over, at jeg hele tiden skal blive ved med at udvikle mig fagligt – der kommer hele tiden nye metoder og teorier. Det er blevet tydeligere og tydeligere for mig, hvor vigtigt pædagogikken er som fag. Og den bevidsthed betyder også, at jeg med tiden er begyndt at tale om faget på en ny måde. Da jeg var nyuddannet, og folk spurgte, hvad jeg lavede, fortalte jeg om borgerne. Nu fortæller jeg om vores fag – om det, vi gør og kan som pædagoger. Og jeg brænder stadig og mere og mere for faget, for jo længere ind i det, jeg kommer, jo mere spændende er det.

Hvad er din største faglige oplevelse? 

– Det er helt klart den faglige proces, der er sket i arbejdet på voksenhandicapområdet, hvor jeg har arbejdet siden 1996. Der er kommet større og større respekt for den voksne borgers selvbestemmelse. Det er noget, vi er blevet mere og mere bevidste om som grundlaget i vores arbejde til daglig. Der er sket et paradigmeskift, hvor vi er gået fra at tage udgangspunkt i vores ekspertise som fagpersoner over mod en større og større ligeværdighed. Det er længe siden, at jeg er holdt op med at sige brugeren eller beboeren – jeg siger borgeren, for jeg er selv borger som dem.  

– Vi har jo stadig vores faglighed, og den skal vi hele tiden bringe i spil, for vi har svaret og løsningerne på mange ting gennem den. Men vi skal også anerkende, at vi har hver vores sandhed, og at vi – borgerne og fagpersonerne – skal løse opgaverne sammen. Det har taget tid at ændre vores roller og den tankegang – men det har været en stor oplevelse at være en del af. 

Hvad er dit bedste råd til de nyuddannede socialpædagoger? 

– Jamen, det må være det her med, at der ikke er én, men mange sandheder, og at borgerne hver især er eksperter i eget liv – og at vi som fagpersoner skal støtte dem i at være det. Vi har vores faglighed, men må acceptere, at det ikke er alle, der vil hjælpes på den måde, vi foreslår eller synes er bedst. Borgeren har ret til at lukke døren. Det er en konsekvens af den selvbestemmelse, borgerne har fået – og det er et vilkår, vi som fagpersoner må acceptere og arbejde ud fra. Men det bliver arbejdet ikke mindre spændende af.