Positivt fokus får anbragte børn i skole
VIVE har evalueret projektet Styrket Indsats, hvor 14 døgninstitutioner har arbejdet med metoden Positiv Afvigelse for at give anbragte børn en bedre skolegang og uddannelse. Der er positive, om end beskedne, resultater at spore
De ældre børn har færre problemer med kammeraterne. De yngre har færre problemer med hyperaktivitet. Og generelt for børnene og de unge gælder det, at flere kan lide at gå i skole, og at deres gennemsnitlige skolefravær er faldet fra godt 10 pct. til omkring 7 pct.
Det viser evalueringen af projektet Styrket Indsats, som VIVE har samlet i rapporten ’Styrket Indsats over for anbragte børn – evaluering af metoden Positiv Afvigelse på 14 døgntilbud’, som blev offentliggjort i midten af oktober.
Evalueringen er kulminationen af 14 døgntilbuds toårige arbejde med projektet Styrket Indsats. Her har medarbejderne søgt efter svar på, hvorfor nogle anbragte børn og unge trives i skolen og kommer videre i uddannelsessystemet, og hvordan socialpædagoger og andre fagfolk kan bruge de positive erfaringer til at styrke anbragtes skolegang generelt.
Selvom projektet stadig er ret nyt og de målbare effekter foreløbig er relativt små, så tyder meget på, at det har skabt en positiv forandring for en gruppe børn og unge, der ellers ofte har en svær skolegang
Helle Hansen, seniorkonsulent, VIVE
Forældrekontakt
Et af de områder, projektet har haft fokus på, er de anbragte børns forhold til familien og døgninstitutionernes samarbejde med forældrene. For som et anbragt barn fortæller i rapporten: ‘Jeg savner mine forældre så meget, at jeg ikke altid orker at gå i skole’.
Nogle døgninstitutioner har derfor igangsat et initiativ, hvor der bliver delt positive historier fra skolen mellem lærere, kontaktpersoner og barnet eller den unge hver uge. Og flere steder har man koblet forældrene på også. På den måde kan forældrene bedre tale med om barnets skolegang og dele de successer, der følger med. Og evalueringen viser, at 24 pct. af medarbejderne har hyppigere kontakt til forældrene, ligesom 34 pct. vurderer, at samarbejdet med forældrene er blevet forbedret.
Evalueringen bygger på løbende surveys blandt medarbejderne og de unge over 13 år, fokusgruppeinterview med ledelse og medarbejdere og individuelle interview med de unge.
Medarbejderne fortæller bl.a., at projektet har skabt en tættere kontakt med skolen, og at de anbragte børn og unge føler sig mere inddraget og hørt. De unge selv fortæller, at de nu lettere kan se formålet med at gå i skole. Til gengæld er de kvantitative resultater af projektet vanskeligere at dokumentere, påpeger forskerne.
– Selvom projektet stadig er ret nyt og de målbare effekter foreløbig er relativt små, så tyder meget på, at det har skabt en positiv forandring for en gruppe børn og unge, der ellers ofte har en svær skolegang, konkluderer seniorkonsulent Helle Hansen, der har ledet evalueringen, i en pressemeddelelse.
Læs mere om Styrket Indsats i Socialpædagogen nr. 13/2017.