Vi er bedre, når vi løfter sammen

Vi taler om teamets sag 

Et tværfagligt team har en fast struktur, hvor teamet i alt arbejder med omkring 50 brugere, og hvor hvert enkelt medlem i teamet er tovholder for en række sager. 

– Udfordringen er jo så, at man som tovholder aldrig ser på det som ‘min’ sag eller ‘mine’ brugere – men derimod teamets sager. Relationen går derfor aldrig på den enkelte behandler eller fagperson, den går på teamet. På den måde sikrer vi, at vi behandlingsforløbet hele tiden tager det bedste fra alle fagligheder, siger afdelingsleder Heidi Gøtze.

23-årige ‘Allan’ er første punkt på dagsordenen på dagens tværfaglige konference. Allan har røget hash i otte år og har måske ADHD og lidt angst. Han har været på kontanthjælp on and off de seneste fem år, er droppet ud af både HF og grundforløb, og hans netværk består nærmest udelukkende af venner, der også ryger hash. Allan har en forstyrret døgnrytme, han lever på alle måder usundt – men drømmer om at få en uddannelse, et job, en kæreste og på sigt også børn.

– Når vi diskuterer en bruger som Allan på vores tværfaglige konference, så har han forinden været igennem et længere udredningsforløb, hvor alle fagligheder har været i spil. Det er hele fundamentet for det behandlingsforløb, vi tilbyder borgerne hos os: At vi formår at inddrage både de lægelige, socialfaglige, sundhedsmæssige, pædagogiske og psykologiske perspektiver og kompetencer, siger Daniel Fog Larsen.

Vi laver den bedste behandling, når vi løfter sammen. Og selvom tværfaglighed kan være frustrerende, fordi vi tænker forskelligt, så har vi en fælles overordnet tilgang: Ingen fagligheder er bedre end andre

Heidi Gøtze, afdelingsleder, KABS Stjernevang

Udredning med flere fagligheder

Hvert tværfagligt team har en fast skabelon for, hvordan en borger i udredningen kommer omkring de forskellige fagpersoner. 

Det indebærer fx en snak med en socialrådgiver om muligheder, regler og rettigheder, en samtale med en psykiater om misbruget i relation til psykiske sygdomme samt det generelle helbred – og en sundhedssamtale med fx en social- og sundhedsassistent. Her fokuseres der på områder som kost og ernæring, motion, tandstatus og søvn, og der tales også om smittefarer i forbindelse med sex og deling af snifferør.

Hos psykologen bliver der lavet en udredning af borgerens livsforløb og aktuelle psykologiske udfordringer – og socialpædagogen i teamet gennemfører et såkaldt ASI-interview med borgeren (Addiction Severity Index) for at sikre, at alle områder af borgerens liv er belyst, så der ikke er skjulte problematikker, der kan være barrierer for behandlingsforløbet.

– Vi laver den bedste behandling, når vi løfter sammen. Og selvom tværfaglighed kan være frustrerende, fordi vi tænker forskelligt, så har vi en fælles overordnet tilgang: Ingen fagligheder er bedre end andre. I vores behandlingstilbud ser vi på det hele menneske, og derfor er der brug for alle fagligheder, forklarer Heidi Gøtze.

Også socialrådgiver Torben Andersen ser store fordele ved det tværfaglige fokus.

– Vi ved hver især, at kollegerne i det tværfaglige team bruger deres faglighed optimalt, og at vi i fællesskab samler op på de ugentlige tværfaglige konferencer. Det giver ro og overblik i arbejdet, at man hele tiden ved, at andre gør det, de er bedst til. Og det giver helt sikkert et bedre behandlingsforløb for borgerne, siger han. 

Vi taler om borgere, der virkelig er landet mellem to stole. Men fordi vi her – på tværs af fagligheder – alle har samme tilgang til vores brugere, så opnår vi forandring

Jonas Geleff, behandlingskoordinator

Afsæt i den motiverende samtale

Alle faggrupper på KABS Stjernevang er uddannet i at anvende individuelle motiverende samtaler, hvor formålet er at styrke borgerens motivation for behandling og skabe en forandring. 

– I min snak med borgeren spørger jeg fx ind til døgnrytmen. Det kan være, at vedkommende spiller computer hele natten og helt glemmer at spise, og så snakker vi lidt om, hvad der kunne være relevant at spise, og hvad det betyder for ens helbred, hvis man har for lavt væskeindtag. Det afgørende er, at vi aldrig fordømmer eller peger fingre, siger social- og sundhedsassistent Said Akrim.

Spørgeteknikken i en motiverende samtale handler om at få borgeren til selv at føle ejerskab og tage ansvar for det videre forløb. 

– Vi snakker ofte værdier. Når jeg fx spørger ind til, hvorfor borgeren selv ønsker at gøre noget ved sit stofmisbrug, så når vi måske hen til, at han drømmer om at være en god far for sine børn eller ønsker at tage en uddannelse. Og så handler samtalen om i fællesskab at nå frem til, hvad der så skal til for, at han når sine mål, lyder det fra Said Akrim.

En vigtig faktor er, at man som fagperson indgår i et ligeværdigt samarbejde om at opnå de mål, som borgeren selv sætter, supplerer Jonas Geleff, som er behandlingskoordinator og selv uddannet pædagog.

– Vi hører rigtig mange historier om, at de her mennesker ikke føler sig hørt i systemet. De har måske været omkring psykiatrien, hvor de får at vide, at de først kan få hjælp til deres psykiatriske lidelser, når de har stoppet misbruget. Så vi taler om borgere, der virkelig er landet mellem to stole. Men fordi vi her – på tværs af fagligheder – alle har samme tilgang til vores brugere, så opnår vi forandring, siger han.

Vi arbejder med en rigtig tung borgergruppe, og her er det helt afgørende, at vi hele tiden har så stor gavn af hinandens fagligheder og ekspertise. Jeg oplever helt klart, at vores tværfaglige indsats både giver et bedre arbejdsmiljø og en større personlig og faglig tilfredsstillelse. 

Daniel Fog Larsen, misbrugsbehandler

Den fysiske placering vigtig

Én ting er, hvordan de forskellige faggrupper på KABS Stjernevang supplerer hinanden på de ugentlige tværfaglige konferencer. Noget andet er det tværfaglige samarbejde, der foregår hen over skrivebordet i det daglige, hvor faggrupperne er blandet på kryds og tværs i de store lyse åbne kontorer.

– Hele den måde, vi er organiseret på og sidder på rent fysisk, betyder, at vi løbende opsøger hinanden, når vi er i tvivl om noget omkring en borger. På vores fælles kontor sidder vi så tæt sammen, at det er en integreret del af vores måde at arbejde på, at vi sparrer, ideudvikler og følger op på tingene, så snart behovet opstår, lyder det fra Torben Andersen.

Rundt om det tværfaglige bord er der bred enighed om, at der kun er fordele ved, at man er organiseret tværfagligt.

– Det er lettere at sætte sin egen faglighed i spil på den her måde, hvor vi alle har en fælles referenceramme. Det, at man altid har fuld tillid til, at ens kolleger kender borgeren lige så godt som en selv, betyder, at jeg fx som psykiater har lettere ved at sige, at i det her konkrete tilfælde, er det ikke nødvendigvis min faglighed, der er mest oplagt at bringe i spil, men en anden kollegas, siger speciallæge i psykiatri, Danny Reving. 

Også for Daniel Fog Larsen giver det større fagligt overskud, at alle på tværs af faggrænser trækker på den samme værktøjskasse og den samme viden.

– Vi arbejder med en rigtig tung borgergruppe, og her er det helt afgørende, at vi hele tiden har så stor gavn af hinandens fagligheder og ekspertise. Jeg oplever helt klart, at vores tværfaglige indsats både giver et bedre arbejdsmiljø og en større personlig og faglig tilfredsstillelse.