Giv unge på kanten skolegejst – igen og igen
Udsatte børn og unge er ikke per definition demotiverede, når det kommer til skolen – selvom det somme tider kan virke sådan. Motivation er noget, der hele tiden skal skabes og vedligeholdes, lød det fra centerleder Noemi Katznelson i hendes oplæg
Tårnhøje fraværsprocenter og det ene skoleforløb efter det andet, der bliver droppet. Sådan kan skolegangen for mange udsatte børn og unge tegnes op.
En del af løsningen på det problem er at arbejde med at motivere de unge til at tage en uddannelse. Men kan man overhovedet det, hvis de grundlæggende bare ikke vil i skole og aldrig har gidet gå i skole? Svaret på det spørgsmål er et klart og rungende ’JA’. For motivation er ikke noget, som de unge enten har eller ikke har, punktum. Det er i høj grad noget, som lærere såvel som socialpædagoger på mange forskellige måder kan være med til at skabe og skal holde ved lige hos børn og unge.
Det fortalte Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning, i sit oplæg om unge på kanten ved fagligt selskab om udsatte børn og unges medlemskonference mandag den 13. november. Noemi Katznelson har blandt andet forsket i og udgivet en række bøger om motivation i udskolingen og blandt udsatte unge.
– På lærerværelset bliver der ofte talt om, at ’han er motiveret’ eller ’hun er umotiveret’. Men når vi følger eleverne, kan vi se, at det veksler, om de er motiverede eller ej. Motivation er altså ikke en forudsætning for at gå i skole, men noget der bliver skabt i forbindelse med, at de går i skole, sagde hun.
Hvis de unge ikke klarer sig godt, har det rigtige antal venner og tilpas mange ’likes’ på sociale medier, så oplever de meget hurtigt, at de har fejlet. Det spreder en oplevelse af sårbarhed og skrøbelighed blandt de unge
Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning
Mange veje til motivation
Og der er mange indgangsvinkler til at skabe motivation, tilføjede Noemi Katznelson. Motivation opstår blandt andet, når der bliver talt om noget, de unge kan forbinde sig til. Motivation bliver desuden skabt, når de unge oplever en relation til den fagprofessionelle. Men det stopper ikke dér.
– Hvis den unge alene er motiveret af relationen til en bestemt lærer eller socialpædagog, så forsvinder motivationen, når den unge mister forbindelsen til den fagperson. Derfor må man aldrig stoppe motivationsarbejdet dér, sagde hun.
Indsatsen med at skabe en nær relation til den unge kan fx suppleres med at sikre oplevelser, hvor den unge opdager og kan spejle sig i, at han eller hun mestrer noget, flytter sig og præsterer. Det skaber nemlig mestringsmotivation og præstationsmotivation, forklarede Noemi Katznelson.
– Jo flere af de forskellige måder at motivere, vi får aktiveret, jo mere motivation opnår vi, sagde hun.
Kun det perfekte er godt nok
Især oplevelsen at kunne mestre og præstere er tiltrængt i disse år, fortalte Noemi Katznelson. For mange unge er tynget af en perfektionskultur, hvor det perfekte er blevet det normale.
– Hvis de unge ikke klarer sig godt, har det rigtige antal venner og tilpas mange ’likes’ på sociale medier, så oplever de meget hurtigt, at de har fejlet. Det spreder en oplevelse af sårbarhed og skrøbelighed blandt de unge, sagde hun og tilføjede, at kravene i uddannelserne og på arbejdsmarkedet er blevet stadig større.
– Det gør, at unge ufaglærte ganske enkelt opfattes som en restgruppe, sagde hun.
Temamøde i fagligt selskab om udsatte børn og unge
Vil du gerne blive klogere på, hvordan børn og unge oplever, at anbringelsesstedets ser på deres forældreman, hvordan forældrene oplever samarbejdet, og hvordan du kan blive styrke det værdifulde samarbejde? Så har du chancen nu.
I to kredse inviterer Fagligt selskab om mennesker med sindslidelser til et temamøde med oplægsholdere fra forskningscentret VIVE, interesseorganisationen FBU Forældrelandsforeningen og Socialtilsyn Øst.
Det sker den 16. januar i Vordingborg og den 23. januar i Nørresundby.
Frygten for at fejle
Perfektionskulturen er med til at presse mange unge ud på kanten og klemme luften ud af deres motivation.
– Vi ser unge, der egentlig klarer sig fint på en uddannelse, men som dropper ud, fordi de er sensitive over for den perfektionskultur og er bange for at fejle, sagde hun og fortsatte:
– Selvfølgelig spiller social arv stadig en massiv rolle i forhold til, hvordan unge på kanten klarer sig i deres videre liv. Men vi må også indse, at faktorer i kulturen spiller ind, siger hun.
Derfor er det værd at indtænke veje til kontinuerlig motivation i alle læringsmiljøer og i den læringskultur, man som fx socialpædagog forsøger at skabe sammen med og iblandt de unge, vurderede Noemi Katznelson.
– Vi har en samfundsudvikling, der byder på enormt mange muligheder, men også udfordringer for nogle grupper af unge. Dem skal vi få øje på og have greb om, sluttede hun.
Du kan læse mere om Center for Ungdomsforskning og finde udgivelserne om motivation her
Du kan også hente Noemi Katznelsons oplæg fra konferencen ’Unge på kanten’ her