Et handicap er ofte lig med nul venner
Mange mennesker med handicap har ikke én eneste ven. Det svarer hver 8. socialpædagog i en ny undersøgelse. Det er stærkt bekymrende, mener ekspert.
Nære venskaber er afgørende for menneskers livskvalitet. Nogle har mange venner, mens andre har få. Men meget tyder på, at en stor andel af voksne med fysiske og psykiske handicap slet ikke har nogen venner.
En undersøgelse blandt 435 socialpædagoger, der til dagligt arbejder på bosteder for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, viser, at beboerne i gennemsnit har 2,8 venner. Knap halvdelen har mellem en og fire venner. Men hver ottende i undersøgelsen svarer, at beboerne med handicap slet ingen venner har.
Det er bekymrende, lyder det fra en førende forsker på området.
– De fleste mennesker ønsker selvfølgelig at dele tilværelsen med nogen. Det, at så stor en gruppe ikke har nogen venner, er udtryk for en udbredt ensomhed, og det er da stærkt bekymrende, siger sociolog Søren Juul, der er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, som forsker i venskaber.
Hvis kommunerne fx bygger større og større bosteder, som kan virke fremmedgørende, og lader personalenormeringerne dale, er jeg overbevist om, at endnu flere vil sige: Jeg bor sammen med en masse, jeg ikke selv har valgt, og jeg har ingen venner.
Anni Sørensen, Landsformand i LEV
Alle har ret til venner
Selvom det er værd at bemærke, at en del af de handicappede i undersøgelsen har en eller flere venner, så deler Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne bekymringen. Det er Socialpædagogernes vision, at alle mennesker har ret til et menneskeligt netværk. Og landet over skaber socialpædagoger trygge og udviklende rammer, som giver mulighed for, at netop netværk, relationer og venskaber kan spire. Men det er ikke gjort ved det, påpeger hun.
– Det bør i allerhøjeste grad også være et opmærksomhedspunkt hos kommunen, når en borger skal visiteres til et botilbud. Der bør man ikke alene visitere ud fra borgerens diagnose, for relationer handler fx også om kemi. Derfor bør man også skele til, hvad det er for et menneske, man sidder over for, hvilke behov vedkommende har, og hvor det kan skabe sig et netværk med ligesindede, siger hun.
I 2014 udarbejdede Statens Institut for Folkesundhed en sundhedsprofil for mennesker med handicap. I undersøgelsen svarede 21,5 procent af de handicappede, at de ofte følte sig ensomme. Det svarer til omkring hver femte.
Det udbredte problem med ensomhed har Landsforeningen LEV advaret om i årevis, understreger landsformand Anni Sørensen.
– I mange tilfælde kan personalet på bostedet hjælpe med at danne relationer. Men hvis kommunerne fx bygger større og større bosteder, som kan virke fremmedgørende, og lader personalenormeringerne dale, er jeg overbevist om, at endnu flere vil sige: Jeg bor sammen med en masse, jeg ikke selv har valgt, og jeg har ingen venner. Derfor bør de nye tal få os til at tænke over, hvad det er for et samfund, vi vil have, siger hun.