Et hjem for de hårdest ramte
Et nyt forsorgshjem i Nr. Broby på Fyn er målrettet PTSD-ramte krigsveteraner, der her får hjælp til at komme på fode igen. Socialpædagog Jesper Maigaard har selv været udsendt som soldat og er en af hovedkræfterne bag stedet
Foran hovedbygningen på SUF-Veteran i Nr. Broby gnaver en glad hund sig igennem et gigantisk kødben, mens et par veteraner hygger sig på terrassen bag et hvidmalet stakit. Forsorgshjemmet ligger på en otte hektar stor naturgrund, og stemningen i det fredfyldte, fynske efterårslandskab står i skarp kontrast til det kaotiske liv, stedets PTSD-ramte beboere kommer fra.
– Én er kommet fra skoven, nogle direkte fra psykiatriske afdelinger, mange har alkoholproblemer og flere har ikke længere kontakt til deres familie, fortæller socialpædagog Jesper Maigaard, der sammen med socialrådgiver Helle Iversen har brugt et par år på at få stedet op at stå.
Jesper Maigaard har selv tidligere været udsendt som soldat og fik allerede i 2011 en idé om, at han gerne ville gøre noget for veteraner. Men først hen ad vejen blev ideen mere konkret. Efter at have undersøgt, hvor kræfterne skulle sættes ind, fandt han ud af, at den gruppe, der for alvor har brug for hjælp, er de hårdest ramte veteraner med så svære psykosociale problemer, at de enten er hjemløse eller ude af stand til at være i egen bolig.
– Der manglede et tilbud til de veteraner, som er helt brændt sammen, og derfor endte det med et forsorgshjem målrettet til dem, siger han.
Jesper Maigaard peger bl.a. på, at de tidligere soldater ikke passer ind på de almindelige forsorgshjem.
– Veteranerne har været i krig, de har haft en masse ansvar og de fleste har tidligere levet et liv med kone, børn, hus og bil. Det giver dem en identitet og selvforståelse, der betyder, at de føler sig anderledes end de øvrige forsorgshjemsbrugere, som ofte har en anden social baggrund. Derfor har de almindelige forsorgshjem ofte også bøvl med dem, siger han.
Han peger samtidig på, at landets veteranhjem ikke har mulighed for at give de hårdest ramte veteraner den professionelle støtte, de har brug for, da eneste ansatte her typisk er den daglige leder, mens resten arbejder frivilligt.
– Efter godkendelse fra Socialtilsynet åbnede SUF-Veteran i december 2016 som et af de allerførste i landet. Stedet har i øjeblikket kun seks pladser, fordi opførelsen af de bjælkehytter, veteranerne bor i, er blevet forsinket. Men når de sidste hytter står færdige, vil der være plads til 10.
Vi gør deres verden superlille, fordi de på grund af deres PTSD ikke kan forholde sig til ret meget, og så breder vi den ud, efterhånden som de er klar til det
Jesper Maigaard, socialpædagog, SUF-Veteran
Omsorg og aktiverende støtte
Ud over at være socialpædagog har Jesper Maigaard en terapeutisk uddannelse som systemisk coach, mens Helle Iversen har en systemisk narrativ efteruddannelse. Før opstarten af SUF-Veteran tog begge derudover en etårig chok- og traumeuddannelse for at få grundlæggende viden om PTSD. Begge har titel af socialkonsulenter og sammen med to nyansatte socialkonsulenter, en fast vikar og en social vicevært udgør de nu stedets medarbejderstab.
– På forsorgshjemmet får veteranerne omsorg og aktiverende støtte, der tager sigte på, at de stille og roligt igen bliver i stand til at tage vare på deres egen tilværelse.
– Målet med deres ophold er, at vi klæder dem på til at leve et så rehabiliteret liv som muligt, siger Jesper Maigaard.
– Når veteranerne flytter ind, har de ‘hele pladen fuld’. Ikke bare psykisk, men også fysisk er de ofte i en sørgelig forfatning, og typisk sejler økonomien, fordi pensions- og erstatningssager enten ikke er startet op eller gået i stå, så de mangler et forsørgelsesgrundlag. På SUF-veteran får de en kontaktperson, som sørger for at samle op på alle de løse ender.
– Vi gør deres verden superlille, fordi de på grund af deres PTSD ikke kan forholde sig til ret meget, og så breder vi den ud, efterhånden som de er klar til det, fortæller Jesper Maigaard.
For at bo på forsorgshjemmet skal veteranerne være motiverede for, at der skal ske en forandring. De skal fx være villige til tage antabus og indgå i et samtaleforløb med en alkoholbehandler eller komme i behandling for deres PTSD, hvis de ikke er det i forvejen.
To af de veteraner, der i øjeblikket bor på stedet, er i PTSD-behandling på Afdelingen for Tortur- og Traumeoverlevere under psykiatrien i Region Syd, mens en anden fx får hjælp af en psykolog i Odense, der er tilknyttet Veterancenteret i Ringsted.
Sidstnævnte er en institution under forsvaret, der blev etableret i 2010 for at styrke indsatsten i forhold til veteranerne. Centeret har opsøgende medarbejdere rundt omkring i landet, og de kontakter SUF-Veteran, når de møder tidligere soldater, der har brug for hjælp og tag over hovedet.
Der er stor samhørighed og en gensidig forståelse af, hvordan de har det. Hvis én trækker sig, ved de godt, at det ikke er fordi, han er blevet sur. Det er bare sådan, det er
Helle Iversen, socialrådgiver, SUF-Veteran
I samme båd
De 50 kvadratmeter store bjælkehytter, som veteranerne bor i, giver dem mulighed for at trække sig tilbage og være alene, når de ikke har overskud til at være sammen med andre mennesker.
Hver dag er der fx fælles morgenmad i hovedbygningen, men hvis en veteran har det skidt, er der forståelse for, at han bliver væk.
– Klokken ni har vi styr på dem alle sammen, og hvis der er én, der ikke dukker op, ved vi hvorfor, fortæller Jesper Maigaard.
Under morgenmaden bliver der lavet en plan for dagen, så den enkelte får sat struktur på hverdagen. Nogle kan fx hjælpe den sociale vicevært med at slå græs, klippe hæk eller male. Stedet har også et værksted, og veteranerne har været med til at bygge de shelters, der er skudt op flere steder på grunden. Om morgenen bliver det også aftalt, hvem der fx har behov for at blive kørt til PTSD-behandling.
– I starten kører vi dem, fordi de ellers ikke ville komme afsted. Vi skal passe på ikke at tage over for dem. Men de får en håndsrækning til de selv kan tage bussen hjem eller begge veje, siger Jesper Maigaard.
I løbet af ugen er der mulighed for at deltage i aktiviteter som svømning og fitness. Derudover er der om fredagen fælles frokost i hovedbygningen og hver tredje uge fælles aftensmad, hvor veteraner og personale på skift laver mad til hinanden. Ellers skal veteranerne selv sørge for kosten, og ofte finder de sammen på kryds og tværs for at spise sammen.
– De er rigtig gode til at invitere hinanden, og også til at stikke en tallerken ind til en veteran, der ikke har overskud til at være med, siger Jesper Maigaard.
Både han og Helle Iversen oplever, at det for veteranerne betyder meget, at de fra deres tid i forsvaret har samme referenceramme og med hensyn til PTSD er i samme båd.
– Der er stor samhørighed og en gensidig forståelse af, hvordan de har det. Hvis én trækker sig, ved de godt, at det ikke er fordi, han er blevet sur. Det er bare sådan, det er. De har også samme værdier og samme kodeks for, hvad man gør og ikke gør, og det giver dem stor tillid til hinanden, siger Helle Iversen.
Den samme umiddelbare tillid bliver Jesper Maigaard mødt med, når veteranerne flytter ind.
– I det første møde oplever jeg, at Jesper er nogle trin højere oppe ad relationstrappen end os andre, fordi han selv har været udsendt og godt ved, hvad det handler om. Det giver ham en anden autencitet, fortæller Helle Iversen.
SUF-Veteran
SUF-Veteran er etableret af Den Sociale Udviklingsfond, der er en nonprofit almennyttig fond.
På de 10 forsorgshjemspladser efter Servicelovens § 110 kan veteranerne flytte ind uden henvisning og som udgangspunkt bo i tre til seks måneder.
Tre af de 10 pladser kan konverteres til botilbudspladser efter § 107, hvor veteranerne efter visitation fra hjemkommunen kan bo i længere tid – med mere omfattende hjælp og også behandlingsmæssig støtte, som medarbejdere i SUF-regi vil stå for.
Efter udslusning er der mulighed for efterforsorg i form af bostøtte efter § 85.
Læs mere på SUF’s hjemmeside
Supplerer hinanden
Der er ingen skarpe grænser imellem de opgaver, socialkonsulenterne på stedet tager sig af.
Men som socialpædagog er Jesper Maigaard mere ude blandt veteranerne for at yde praktisk, pædagogisk støtte end Helle Iversen. Hun har med sin socialrådgiverbaggrund især i opstartsfasen brugt rigtig meget tid inde foran computeren for at søge om pensioner og erstatning og stå for kontakten til myndigheder og behandlere.
– På den måde supplerer vi hinanden rigtig godt og kan komme hele vejen rundt om veteranerne, siger Jesper Maigaard.
Socialpædagogen og socialrådgiveren kom i forbindelse med etableringen af forsorgshjemmet så tæt på hinanden, at de nu danner par privat. Begge er ansat 37 timer om ugen, men regulerer selv, hvor timerne lægges, og på den fælles hjemmefront er der forståelse for, at arbejdstiderne kan være skæve, lyder det med et grin fra Jesper Maigaard.
– Har en veteran det dårligt, går vi ikke hjem kl. 16. Vi bliver, indtil der er styr på det, og kan fx tilkalde en vagtlæge eller køre en tur forbi en psykiatrisk skadestue, hvis der er behov for det, siger han.
Stedet er ikke døgnbemandet, men de to har altid deres telefoner åbne.
– Det er sjældent, veteranerne ringer om natten, og så er en samtale ofte nok til at få dem til at falde ned igen. Men det giver dem en tryghed, at vi kun er et telefonopkald væk og kan være herude i løbet af en halv times tid, hvis de fx har fået lyst til at drikke, fordi de savner deres børn eller ser nogle frygtelige ting, hver gang de lukker øjnene, siger Jesper Maigaard.
Fremtidsplaner
Når veteranerne har boet på forsorgshjemmet i 14 dage, bliver der lavet en delplan med kort- og langsigtede mål. I den er de selv med til at sætte ord på, hvad de gerne vil have ud af opholdet og beskrive, hvordan SUF-Veteran og andre aktører kan støtte dem i at nå deres ønsker og drømme. Delplanen sendes til hjemkommunen, og en sagsbehandler herfra kommer derefter typisk til Nr. Broby, hvor der bliver lavet en handleplan for det videre forløb.
En af succeshistorierne fra forsorgshjemmet handler om en veteran, der efter at have fået sin pensions- og erstatningssag igennem nu er flyttet ud og har købt hus og bil. En anden er rykket videre til et KFUM-hjem i Varde, hvor han er tættere på sin familie. Han var ikke helt klar til at komme ud i egen bolig, men parat til at bo i de lidt mere beskyttede rammer på KFUM-hjemmet.
Mens Socialpædagogen er på besøg, får Jesper Maigaard et opkald fra Veterancenteret om endnu en nødstedt veteran, og efterspørgslen efter pladser på SUF-Veteran er stor.
– Vi må i øjeblikket sige nej til én om ugen, men forsøger at hjælpe på andre måder, fortæller han.