Deltid handler også om ligestilling
Det er primært kvinder, der går på deltid. Det har konsekvenser for deres faglige udviklingsmuligheder, deres livsindkomst og deres uafhængighed. Derfor er deltid i høj grad et ligestillingsspørgsmål, siger Socialpædagogernes næstformand
Det er kvinder, der i overvejende grad er på deltid – og derfor rammer deltidsproblematikken lige ned i ligestillingsdebatten. Det mener Verne Pedersen, næstformand hos Socialpædagogerne. Vi har bedt hende om at uddybe:
Hvorfor er deltidsproblematikken et ligestillingsproblem?
– Fordi det helt overvejende er kvinder, som er på deltid. Derfor er der langt flere kvinder end mænd, som har lavere løn og dårligere pension. I et livsperspektiv betyder det, at kvinder får en samlet lavere livsløn, og at kvinder i højere grad bliver afhængige af mandens indtægt. Deltid påvirker desuden arbejdslivet – det er sværere at udvikle sig fagligt og udvikle relationer til kolleger, og det giver dermed et dårligere indhold i arbejdslivet.
Det kan vel også ramme mænd?
– Ja, for de mænd, der er på deltid, er problemerne de samme – det skal ikke underkendes. I alt er der bare langt flere kvinder, der rammes, fordi deltidsansættelser primært bruges i omsorgsfagene, hvor der er massivt flere kvinder ansat. Derfor bliver det et ligestillingsproblem i et samfundsperspektiv.
– Der er en sammenhæng mellem lav løn, og hvem der går hjemme. En kvinde på deltid tjener typisk mindre end sin mand, og derfor er det ofte billigere for familien, at det er kvinden, der går på barsel osv. Dermed er deltidsansættelserne med til at fastholde kvinder og mænd i nogle traditionelle kønsroller, hvor det er kvinden, som har ansvaret for at få familielivet til at hænge sammen. Det er kvinden, der passer børnene, når de er syge, tager omsorgsdage og går ned i tid.
Hvorfor skal Socialpædagogerne blande sig i, hvordan familierne indretter sig derhjemme?
– Vi skal heller ikke bestemme, om kvinder skal have deltid eller fuldtid. Men vi skal være med til at sikre, at rammerne for et oprigtigt frit valg er til stede. Vi kan se, at rigtig mange kvinder ønsker fuldtid, men ikke kan få det, fordi stillingerne ikke udbydes. Det er et problem.
Deltid er dobbelt så udbredt blandt kvindelige socialpædagoger som blandt mandlige – hvorfor?
– Det er en vane. Vi tager for givet, at mænd arbejder på fuldtid, mens vi har vænnet os til at acceptere, at mange kvinder må nøjes med et deltidsjob. Den var ikke gået hos fx Politiet. Det er også et offentligt arbejdsområde med døgnbemanding og spidsbelastning, men det er bare mandedomineret.
Hvem har ansvaret?
– Det står sort på hvidt i overenskomsten, at arbejdsgiver er forpligtet til at udbyde ledige timer til deltidsansatte. Så lederne har jo et ansvar for, at den aftale bliver efterlevet. Jeg ved godt, at nogle ledere oplever, at det kan være svært at få puslespillet til at gå op. Men det betyder jo ikke, at man ikke skal overholde aftalerne. Desuden har kommunerne ansvaret for, at rammerne er sådan, at aftalen kan overholdes.
Hvad gør Socialpædagogerne?
Socialpædagogerne rejser emnet nu igen til overenskomstforhandlingerne. Derudover skal vi have bevågenhed på området blandt medlemmer, tillidsvalgte og ledere. Man kan fx have arbejdstid som et fast punkt på den årlige MUS. Det skaber rum for, at man kan fremsætte ønske om at gå op i tid. Og det medvirker til at forpligte lederen på sit ansvar. Jeg vil opfordre medlemmer, der ønsker at gå op i tid, til at forfølge sagen og tage det op med deres tillidsrepræsentant. Og så vil jeg opfordre tillidsrepræsentanterne til at tage problematikken op i deres MED-udvalg, så vi kan få lavet retningslinjer for praksis og få bevågenhed på emnet.