Deltid med konsekvenser

Deltid tvinger Tanya til at tage bijob

Da Tanya Grønkjær Langberg forfulgte sin barndomsdrøm om at blive socialpædagog efter at have arbejdet som social- og sundhedshjælper i flere år, tog hun det som en selvfølge, at hun skulle ud og arbejde fuldtid. Men som færdiguddannet blev hun dybt skuffet over, at det var en helt anden virkelighed, der mødte hende.

– Jeg kunne ikke få noget på fuldtid. Det kom helt bag på mig, at jeg stort set kun fandt deltidsstillinger, siger 42-årige Tanya Grønkjær Langberg, som i dag er ansat i en 33-timers stilling i et bofællesskab for voksne med udviklingshæmning i Haderslev Kommune.

For hende har deltidsjobbet konsekvenser. Lønnen rækker ikke til at betale husleje og forsørge fire børn, som skal på efterskole og vil på ferie som andre unge. Derfor har hun været nødt til at tage arbejde ved siden af for at få økonomien til at gå op. 

I øjeblikket jonglerer hun to job udover sit primære arbejde i bofællesskabet. I weekender og på fridage arbejder hun som henholdsvis pædagogmedhjælper hos en spastisk lammet pige og som social- og sundhedshjælper hos en sklerosepatient. Hun har haft flere andre bijob, siden hun blev uddannet socialpædagog – og de fleste har ikke krævet en pædagoguddannelse. Hun har fx også pakket legoklodser på en fabrik i Billund. 

– Jeg synes, det er skrækkeligt, at jeg ikke kan leve af det, som jeg brænder for og har uddannet mig til. Det har jeg det simpelthen så dårligt med. Det var bestemt ikke den forventning, jeg havde, da jeg besluttede mig for at blive pædagog, fortæller hun.

Carina frygter et skrabet pensionistliv

Når Carina Hansen og hendes mange deltidsansatte kolleger på et bosted i Region Sydjylland spørger til muligheden for at komme op i tid, svarer ledelsen, at der ikke er brug for flere fuldtidsansatte – men derimod flere hænder. Carina Hansen kan godt forstå problematikken set fra ledelsens synspunkt. Men for hende er det et problem. Hendes mand er på førtidspension, så økonomien har svært ved at holde til en deltidsløn på 14.000 kr. efter skat. 

– Jeg kan ikke engang gå ud og få et ekstra job ved siden af, for jeg har skiftende arbejdstider og kan ikke være sikker på at have fri på den samme dag hver uge, siger hun. 

Efter at have arbejdet i detailhandlen valgte Carina Hansen at blive socialpædagog for at arbejde med mennesker og få lidt bedre løn. Men nu er hun endt med den samme løn som før, fordi timerne ikke er der. 

– Hvis jeg nu var 50 år og gerne ville have mere tid til mig selv og familien, så ville det være fint selv at kunne vælge at gå ned i tid. Men jeg er relativt nyuddannet og skal formå at spare op til at blive gammel i det her fag. Det kan jeg bare ikke, siger hun. 

Også fagligt har det en betydning, at hun bruger tid og kræfter på at bekymre sig over at være på deltid.

– Når man går på seminariet brænder man virkelig for det og glæder sig til at komme ud og gøre en forskel for nogle mennesker. Så er det bare så ærgerligt at bruge sin energi på at slås med den slags ting i stedet for at bruge den på borgerne, siger Carina Hansen.

Stressfaktor at være på evig standby

Som nyuddannet– og fuld af gåpåmod og arbejdslyst – takkede 28-årige Pia Møller sidste år ja til en deltidsstilling på 30 timer på et bosted i Thisted Kommune. Hun ville helst have haft en fuldtidsstilling. Men på bostedet var der mulighed for at tage vikartimer, hvis hun stillede sig til rådighed på en ringeliste. Det gjorde hun. Men det blev hurtigt en stor stressfaktor for hende, at hun kunne forvente et opkald fra arbejdet når som helst. 

– Jeg var hele tiden på standby og lagde aldrig rigtigt mobilen fra mig mentalt. Jeg havde det dårligt med at planlægge fremad, fordi jeg gerne ville være fleksibel i forhold til arbejdet, så det gik udover mit privatliv, at jeg altid stod til rådighed for jobbet, siger hun. 

Pia Møller blev sygemeldt med stress før jul og mener selv, at standby-tilværelsen og bekymringerne om at få timer nok har været en medvirkende årsag til stressen. Det beløb, Pia Møller får udbetalt i løn, kan svinge med over 5.000 kr. hver måned. Nogle måneder får hun udbetalt 20.000 kr., og andre måneder får hun ikke mere end 14.000 kr. 

– Jeg kan jo godt leve for det, men det er jo ikke til at lægge et budget efter. Jeg vil gerne spare op til en bil eller en rejse, men jeg aner ikke, hvor meget jeg kan lægge til side hver måned, siger hun.

Hendes plan er at søge ind på en kandidatgrad i forhåbning om, at det vil åbne dørene for et fuldtidsjob i fremtiden.

– Jeg gider ikke at skulle ud i en praksis, hvor deltidsstillinger er normen. Jeg vil videre og se, hvad det kan blive til, når jeg har fået en kandidat, siger hun.