Svært at holde fast i de sunde vaner
Det kræver tydelig ledelse, god tid og de rette kompetencer, hvis man vil sikre et sundt liv for borgere med psykiske lidelser, viser nyt dansk studie
15 til 20 års kortere levetid. Det er fremtidsudsigten for mennesker med en psykisk sygdom ifølge flere videskabelige undersøgelser. Med den viden som afsæt har man på udvalgte kommunale og regionale botilbud i Region Midtjylland forsøgt at give beboere med psykiske lidelser bedre muligheder og rammer for fitness, gåture og sundere mad efter en særlig sundheds- og livsstilsmodel, SLIPS.
Men selvom ledelse og medarbejdere på bostederne finder modellens ideer til sund livsstil både meningsfulde og fornuftige, så har det vist sig at være udfordrende at oversætte dem til handling i botilbuddenes dagligdag. Det fremgår af en ny rapport om projektet ‘Sundere liv i socialpsykiatrien’, som er udgivet af forsknings- og konsulenthuset Defactum i Region Midtjylland.
Ifølge seniorforsker Viola Burau kræver det først og fremmest god og tydelig ledelse, hvis de sunde tiltag skal blive til gode vaner:
– Det er svært at engagere sig og være en god rollemodel, når flere nye aktiviteter sættes i gang for hurtigt. Der er ofte ikke tid til det i dagligdagen, og så bliver kagen hurtigt en terapeutisk løftestang. Det er nemmere at være gode rollemodeller, når ledelsen opstiller en tydelig målsætning, laver klare retningslinjer og selv engagerer sig i arbejdet.
I forbindelse med projektet er der bl.a. afholdt kurser på tværs af botilbud og kommuner til gensidig inspiration, der er udarbejdet et inspirationskatalog med sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, som støtter sund mad, bevægelse og røgfri miljøer – og der er uddannet sundhedsvejledere med brugerbaggrund.
Hvis medarbejderne får de nødvendige kurser, så de får større viden om, hvordan de arbejder med sundhed og sundhedsfremme i hverdagen, så overvinder de fleste med tiden den værste skepsis
Viola Burau, seniorforsker, Defactum
Skeptiske medarbejdere
I projektet har det overordnede mål været at fremme sundheden og forebygge kronisk livsstilsbetingede sygdomme blandt psykisk syge borgere i socialpsykiatriske tilbud. Men evalueringen af indsatserne på fire botilbud har vist, at det i hverdagen kan være noget af en udfordring at få grøntsagerne længst frem i køleskabet – og løbetøjet hevet ud af det bagerste hjørne af garderobeskabet.
I rapporten om projektet fremgår det, at der har været stor forskel på medarbejdernes engagement på botilbuddene – og at engagementet ofte kunne kædes sammen med, hvorvidt medarbejderne oplevede, at ledelsen tog del i det daglige arbejde med at indføre en sundere livsstil for borgerne.
– Nogle medarbejdere var i høj grad engagerede. De involverede sig i de sundhedsfremmende aktiviteter og agerede rollemodeller for brugerne, når de traf sunde valg i hverdagen. Andre var mere forbeholdne, siger Viola Burau i en pressemeddelelse fra Defactum.
Forskerne i projektet konkluderer derfor, at vil man opnå positive effekter af en sundhedsindsats på fx et bosted, så kræver det, at personalet er opmærksomme og fleksible nok til at håndtere de komplekse behov og varierende forudsætninger hos borgerne.
– I starten var der skepsis overfor at skulle lave endnu en sundhedsindsats. Men hvis medarbejderne får de nødvendige kurser, så de får større viden om, hvordan de arbejder med sundhed og sundhedsfremme i hverdagen, så overvinder de fleste med tiden den værste skepsis, lyder det fra Viola Burau.
Læs mere om projektet her