Vi lærer af dem – de lærer af os

At lære dansk er en ‘skal-opgave’ for flygtningene, hvis de vil blive i Danmark, og det har jeg følt en forpligtigelse til at hjælpe med dem med

Sanne Hildebrandt, socialpædagog, SPUC

Traditioner og skikke

Værestedet har en café med tilhørende køkken, hvor praktikanterne har arbejdet sammen med borgere med udviklingshæmning, der er i job med løntilskud, og med det øvrige personale. Her har de været med til at tilberede mad, servere den og sælge slik og drikkevarer. Derudover har de deltaget i de daglige aktiviteter på værestedet og givet en hånd med til fester, festivaler og andre arrangementer, fx i forbindelse med jul og fastelavn.    

– Ud over muligheden for at være i et miljø, hvor de hele tiden kan høre og tale dansk, er de på en måde også blevet introduceret til danske traditioner og skikke, dansk musik og dansk mad, siger Sanne Hildebrandt.

Omvendt har flygtningene arrangeret syriske og kurdiske aftener med mad, musik og dans, og på den måde har værestedets brugere også fået indblik i deres kultur.

Gowan Ramo deltog under sit praktikophold i Klub Liv og Motion i mange forskellige idrætsaktiviteter sammen med borgerne og motiverede også andre flygtningepraktikanter til at være med. Derudover hjalp han Karin Fjermedal Andersen med de praktiske opgaver, hun har som sportskoordinator, og fik på den måde kendskab til det danske foreningsliv.

– Han deltog også de møder, vi har med andre handicapklubber i Nordsjælland og i optakts- møder til sportseventen Special Olympics, som Helsingør Kommune er vært for i 2018, fortæller Karin Fjermedal Andersen. 

Fra ord til sætninger

Ud over flygtninge fra Syrien har også et par flygtninge fra Eritrea været i praktik på det socialpædagogiske tilbud, og praktikanternes skolemæssige baggrund har været meget forskellig. Nogle har i deres hjemland gået på universitet, mens andre kun har haft seks-syv års skolegang med i bagagen. 

I starten af praktikopholdene har nogle haft et meget sparsomt ordforråd på dansk. Både nonverbal kommunikation og Google Translate har derfor været i brug, men undervejs har alle gjort sproglige fremskridt.

– Vi havde fx en praktikant, der måske kunne ti ord, da han kom. Han talte i sætninger, da han stoppede her og var også nogenlunde i stand til at deltage i en samtale, siger Sanne Hildebrandt. 

Hun har i værestedets café forsøgt at lære praktikanterne mindst ét nyt ord hver dag, og samtidig sikret sig, at de var helt klar over, hvad det betød. 

– At lære dansk er en ‘skal-opgave’ for flygtningene, hvis de vil blive i Danmark, og det har jeg følt en forpligtigelse til at hjælpe med dem med, siger hun.

Det statement nikker Karin Fjermedal Andersen genkendende til. På de første møder, Gowan Ramo deltog i, kunne hun se, at han ikke forstod ret meget. Hun begyndte derfor at forberede ham lidt bedre før møderne, så det var lettere for ham at følge med sprogligt. For Gowan Ramo var det også nyt at bruge en computer, og hun har derfor også hjulpet ham med at blive fortrolig med et redskab, man er nødt til at kunne anvende i Danmark.

– Han kan ikke klare sig med mobiltelefonen alene, siger hun.

Fra sprogskolen Clavis har SPUC fået lutter positive tilbagemeldinger på flygtningenes udbytte af praktikkerne.  

– Flere har tidligere været i praktik på fx store fabrikker eller andre steder, hvor de ikke på samme måde som her har mulighed for at tale dansk og udvikle deres sprog, fordi de ofte står for sig selv og arbejder, siger Karin Fjermedal Andersen.

– Her har vi en anden opmærksomhed på dem, og de er hele tiden i dialog med medarbejderne og vores borgere. Det gør en forskel, supplerer Sanne Hildebrandt. 

For mig at se er det vigtigt at åbne verden for borgere med udviklingshandicap, så de opdager, at flygtninge ikke er farlige, men mennesker lige som dig og mig, der fx kan savne deres mor eller far. Det kan være med til at udrydde eventuelle fordomme og give et mere nuanceret billede af flygtningene end dét, de fx får fra medierne

Karin Fjermedal Andersen, socialpædagog, SPUC

Åbner verden

I forhold til SPUC’s borgere har en af gevinsterne været, at praktikordningen har givet dem lejlighed til at stifte bekendtskab med en gruppe mennesker, de ellers ikke ville møde.

– For mig at se er det vigtigt at åbne verden for borgere med udviklingshandicap, så de opdager, at flygtninge ikke er farlige, men mennesker lige som dig og mig, der fx kan savne deres mor eller far. Det kan være med til at udrydde eventuelle fordomme og give et mere nuanceret billede af flygtningene end dét, de fx får fra medierne, siger Karin Fjermedal Andersen.

Socialpædagogerne peger også på, at borgerne har fået udvidet deres netværk og nu har nye venner, de kan hilse på, når de bevæger sig rundt i byen. Derudover har de i forhold til flygtningene haft en hjælperolle, som de ikke er vant til. Det gælder både med hensyn til at hjælpe dem med at få styr på det danske sprog og i forbindelse med sportsaktiviteter.

– Da Gowan kom i praktik havde han fx aldrig spillet badminton før. Derfor måtte borgerne guide ham, og det vokser de af, siger Karin Fjermedal Andersen. 

Gensidig fornøjelse

En af de borgere, der har trænet badminton med flygtningepraktikanterne, er Charlie Hermansen. Han er dukket op på værestedet for at give sit besyv med.

– Det var en fornøjelse at se dem udvikle sig, og med tiden lærte jeg at forstå dem. De lærte også at forstå mig, så det gik over al forventning, siger han.

Casper Lithander er også tilknyttet SPUC og har spillet fodbold med nogle af praktikanterne. Han fortæller, at det i begyndelsen var lidt svært at kommunikere med dem. Men det var der råd for.

– Jeg arbejder på et beskyttet værksted, hvor der også er mennesker, som har svært ved at udtrykke sig. Så jeg brugte bare tegn til tale, og da vi havde spillet nogle gange kunne vi meget bedre forstå hinanden, siger han.

Casper Lithander har været imponeret af flygtningenes gåpåmod, som han selv har lært noget af.

– De er også vældig flinke, så det har været fantastisk at møde dem, siger han.

En anden af borgerne, Heidi Jacobsen, er mødt op for at deltage i fitness-træningen med Gowan Ramo, som hun er meget glad for. Hun har arbejdet med praktikanterne i værestedets køkken og café, og også brugt meget tid på at spille pool med Alaa Issa og de andre flygtninge. Fra hende lyder meldingen, at det har været rigtig sjovt.

– De lærer nogle ting af os, og vi lærer nogle nye ting. Jeg har fx lært noget om, hvordan det er være flygtning, fordi jeg har stillet spørgsmål om det, som de altid har været klar til at svare på, siger hun. 

Få udfordringer

Udfordringerne i forhold til at have mennesker fra andre kulturer i praktik har været få, fortæller de to socialpædagoger.

– Nogle gange har vi været nødt til at ‘opdrage’ dem lidt og italesætte, at man i Danmark møder til tiden, og at en aftale er en aftale. Man kan fx ikke sende en sms og melde fra dagen før, siger Karin Fjermedal Andersen.

På grund af tro har der været forbehold for tilberedning af svinekød og salg af alkohol. Dette er der blevet talt med den enkelte praktikant om.

– Til en kollega ville jeg have sagt, at det kan man ikke sige nej til, hvis man vil arbejde her. Men vi vendte det i personalegruppen og blev enige om, at det ikke var noget, vi ville vægte så højt i forhold til en praktikant, fortæller Sanne Hildebrandt.

Clavis tager sig i forbindelse med praktikkerne af papirarbejdet i forhold til Jobcenteret, og socialpædagogerne oplever ikke, at flygtningepraktikanterne har øget arbejdspresset.

– De giver ikke en ekstra arbejdsbyrde, men et ekstra ansvar. Det har vi også, når studerende er i praktik, men vægtningen her er anderledes. I forhold til de studerende handler det om pædagogikken, mens det i forhold til flygtningepraktikanterne handler om sproget og den danske kultur, siger Sanne Hildebrandt. 

Både hun og Karin Fjermedal Andersen beretter dog samtidig, at de unge flygtninges historier har berørt dem dybt, og at de derfor ikke har kunnet undgå at engagere sig i, at det går dem godt også uden for SPUC.

Karin Fjermedal Andersen er fx trådt til, når Gowan Ramo bad om hjælp til at forberede sig til de sprogtests, han skulle igennem på Clavis, og Sanne Hildebrandt har i sin fritid været med en flygtning på VUC, da han skulle starte der.