Nødberedskab er virkeligheden hver dag
I arbejdet med nødberedskaber til en konflikt, har flere TR’er haft svært ved at finde hænder nok. KL afviser ansvar, men det viser, at arbejdet til daglig udføres uhyggeligt tæt op af et nødberedskab. Og det er forrykt, mener Socialpædagogerne
Som tillidsrepræsentant for ca. 50 socialpædagoger har Helle-Marlene Mølster mere end almindeligt travlt i de her uger med at planlægge nødberedskab under en eventuel konflikt. Og det er ikke alene et kompliceret puslespil. Det er et puslespil, hvor der mangler brikker.
For alt imens de daglige vagtplaner kittes sammen af vikarer og timelønnede socialpædagoger, må et nødberedskab kun bestå af fastansatte socialpædagoger. Og selvom et nødberedskab alene skal sikre, at borgernes liv ikke er i fare under en konflikt, er dét mål svært at opfylde, når løsarbejderne tages ud af ligningen, fortæller hun.
– Konflikten giver et uhyggelig klart billede af, hvor udfordret vores arbejdspladser er på ressourcer i det daglige. Jeg har da godt kunnet mærke, at vi var skåret ind til benet, men det er vildt at tænke på, at vi dårligt kan mønstre et nødberedskab. Det chokerer mig faktisk, siger Helle-Marlene Mølster fra Kreds Sydjylland.
Det er ikke unormalt, at vikarer udgør en tredjedel af medarbejderstaben på de arbejdspladser, Helle-Marlene Mølster repræsenterer, fortæller hun. Og den skrabede bemanding betyder, at hun i tilfælde af konflikt må bede kollegaerne om at arbejde ’meget mere’ end de plejer og helt ekstraordinært også tage nattevagter.
Det her viser bare med al tydelighed, hvor presset man faktisk er på personaleressourcer
Peter Sandkvist, kredsformand i Midt- og Vestjylland
Groteske tilstande
Flere andre kredse oplever samme problem, og i Herning Kommune må socialpædagoger på seks arbejdspladser helt undtages af konflikten, fordi Socialpædagogerne vurderer, at der ikke kan etableres et forsvarligt nødberedskab.
Peter Sandkvist, som er kredsformand i Midt- og Vestjylland, kalder det ’grotesk’, at man på mange arbejdspladser har en bemanding, der kun med nød og næppe svarer til et nødberedskab.
– Er det det, vi synes, at Danmark som velfærdssamfund skal tilbyde mennesker med handicap, med psykiske lidelser eller senhjerneskader? Skal vi ikke tilbyde mere end blot at opretholde livet? Som en leder sagde til mig: Vi kører med et kærligt og omsorgsfuldt nødberedskab i dagligdagen, siger Peter Sandkvist.
Den potentielle konflikt gør det ifølge Peter Sandkvist dermed soleklart, hvor pressede man er ude på arbejdspladserne – konflikt eller ej.
– Vi har selvfølgelig godt vidst, at der er blevet sparet i mange kommuner i en årrække. Der kommer flere og flere borgere, som er mere komplekse, og mange af dem bliver ældre end tidligere. Men det her viser bare med al tydelighed, hvor presset man faktisk er på personaleressourcer, siger han.
Hvordan kan man lave specialiseret, socialpædagogisk arbejde, når der er to ud af fire på en vagt, som kun er der engang imellem, og som hverken får efteruddannelse, indgår i handleplaner eller deltager i udviklingen af indsatsen over for borgere?
Gert Landergren Due, kredsformand i Østjylland
Stort problem med daglejerkultur
I Østjylland har arbejdet med at planlægge nødberedskaber også afsløret, at arbejdsplanerne på mange arbejdspladser er fyldt med huller, som hver uge skal dækkes af vikarer og løsarbejdere, der er ansat på helt ned til 8-10 timer om ugen. Ifølge kredsformand Gert Landergren Due er denne daglejerkultur selvfølgelig et stort problem for de ansatte selv, som tvinges til at tage flere job for at få økonomien til at hænge sammen. Derudover er den form for ansættelser i høj grad med til at svække fagligheden, kontinuiteten og dermed indsatsen over for borgerne.
– Hvordan kan man lave specialiseret, socialpædagogisk arbejde, når der er to ud af fire på en vagt, som kun er der engang imellem, og som hverken får efteruddannelse, indgår i handleplaner eller deltager i udviklingen af indsatsen over for borgere? Det er virkelig rystende, siger Gert Landergren Due.
Ikke et lokalt problem
Fra KL, der er organisationen for socialpædagogernes arbejdsgivere på det kommunale område, lyder reaktionen:
– Det virker ærligt talt lidt mærkeligt at bruge egne strejkevarsler som en anledning til at starte en debat om normeringer i de enkelte kommuner. Diskussionen omkring normeringer og brug af vikarer må man i øvrigt tage lokalt, siger chefforhandler for kommunerne Michael Ziegler i et skriftligt svar.
Formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, har svært ved at forstå dén reaktion fra Kommunernes Landsforening.
– Konflikten har jo sådan set bare afsløret en realitet, som vi først ser nu, hvor vi er i den situation, at der skal laves et nødberedskab. Nu er det dokumenteret, at vi til daglig arbejder uhyggeligt tæt op af et nødberedskab. Og det er forrykt. Vi arbejder med de mest udsatte borgere i landet, og så byder vi dem så lidt støtte. Det er ikke bare hovedrystende. Det er også en kæmperegning, vi skubber foran os. For sætter man ikke ind tidligt med rette hjælp, så risikerer vi altså som samfund at sende store befolkningsgrupper ud over kanten. Dét er dyrt for os alle sammen, og det er altså ikke et lokalt problem, siger Benny Andersen.
Socialpædagogerne er langt fra den eneste faggruppe, for hvem planlægningen af nødberedskaber afslører, hvor pressede arbejdspladserne er.
Også FOAs lokalafdelinger må flere steder undtage SOSU’er fra konflikt, fordi der ikke kan gennemføres et nødberedskab. Og for en uge siden kom det frem, at der på knap halvdelen af de hospitalsafdelinger, hvor der er varslet lockout, ikke er nok fastansatte sygeplejersker til at bemande nødberedskaberne. Situationen har fået Kirsten Normann Andersen, SF’s sundhedsordfører, til at kalde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd.