Ny ghettoplan kalder på nye løsninger
Vi har pligt til at handle – også i de miljøer, hvor det kræver en særlig indsats
Regeringen har for nylig fremlagt sin køreplan for, hvordan vi i Danmark undgår de såkaldte parallelsamfund i ghettoerne rundt omkring i landet. Den plan er der meget at sige om, for køreplanen er omfattende. Og køreplanen har fokus på tidlig indsats over for børn, og det er godt. Men den er også baseret på en række strafsanktioner, og det kommer ganske enkelt ikke til at virke – og det kommer heller ikke til at gøre nogle til bedre samfundsborgere.
Men jeg hæfter mig ved, at der er fokuseret på at sætte langt tidligere ind over for børn i udsatte boligområder. Og det fokus er både vigtigt og godt. For vi ved, at det er afgørende for barnet, at vi handler tidligt. Og vi ved, at det virker, når vi gør det. Vi skal tro på dem – og vi skal vise dem, at det nok skal gå. Selvfølgelig skal de gå i skole, få en uddannelse og lære det danske sprog, hvis ikke de alle kan det. Det er det både for deres egen skyld, men også for samfundets. Men vigtigst af alt, så skal de beskæftige sig med noget, der gør dem glade og giver dem trivsel.
Vi ved også, at der er tilfælde, hvor rammerne gør, at det er svært at sætte tidligt ind. I nogle familier gælder andre kulturelle og sociale normer, end vi er vant til i det danske samfund. Det kan skabe lukkede miljøer, hvor det er svært at nå ind til familierne og handle på problemer med børn og unges mistrivsel. Derfor må vi gå nye veje, hvis vi skal lykkes med at sætte ind i tide.
Derfor foreslår vi, at man i særligt udsatte områder etablerer et udgående indsatsteam af socialpædagoger og sundhedsplejersker. Her findes fagligheden og kompetencerne til at forebygge mistrivsel, og her findes muligheden for at handle her og nu på de underretninger, som kommer ind.
Teamet skal have fokus på at hjælpe og støtte familien i et samarbejde med familien. De skal fx kunne rykke ud ved underretning i sager og lave den første vurdering af, om der er brug for yderligere hjælp – som fx en § 50-undersøgelse. Teamet kan også hjælpe til ved mindre støtteforanstaltninger som fx at etablere et møde med jobcentret. Ikke alle løsninger findes i, at familien skal have hjælp via kommunen, og her er teamets fordel, at man kender lokalmiljøet. For nogle gange kan løsningen fx være en kontakt til viceværten, fodboldtræneren eller matematiklæreren.
Vi har pligt til at handle – også i de miljøer, hvor det kræver en særlig indsats. Det kræver, at der sættes ind med de rette ressourcer og kompetencer til at varetage de sager, myndighederne får ind. Og det kræver, at der etableres en ny organisering af området, så man rent faktisk kan understøtte det tværprofessionelle samarbejde om en tidlig indsats. Men vi er klar og tager gerne første spadestik til at bygge broen.