Helheden halter i indsatsen
Fire ud af fem af de mest udsatte danskere modtager ikke den støtte, der ellers kunne gøre dem bedre til at håndtere hverdagen, viser omfattende analyse. Der er et stort uudnyttet potentiale for at investere på området, mener forskeren bag analysen
280.000 danskere – eller ca. 7 pct. af befolkningen – var i perioden fra 2010 til 2014 ramt af psykiske lidelser, misbrugsproblemer eller hjemløshed. De hørte med andre ord til den gruppe danskere, der er socialt mest udsat, og som kunne have gavn af en indsats efter en relevant bestemmelse i serviceloven.
Men kun hver femte af dem modtog fx bostøtte – altså individuel social støtte. Det viser en stor analyse foretaget af VIVE. Her har man set nærmere på, hvordan gruppen af udsatte danskere har været i kontakt med velfærdssystemet – ikke kun i form af de sociale indsatser, men også hvis de bliver ramt af sygdom, begår kriminalitet eller på anden vis møder ‘systemet’.
Tallene i undersøgelsen er altså fra 2014, og selvom der er sket en hel del med udvikling af nye støtteformer, kommer det bag på VIVE-forsker Lars Benjaminsen, at det kun er hver femte, der har modtaget fx bostøtte:
– Tallet er forbavsende lavt, og det tyder på, at der er et stort potentiale for investeringer her, siger undersøgelsens hovedforfatter i en kommentar til undersøgelsen.
Fx er de socialt udsatte stærkt overrepræsenteret i sundhedsvæsenet, og noget tyder på, at der kunne høstes både menneskelige og økonomiske gevinster ved en bredere social indsats, påpeger han.
Det er ikke urimeligt at formode, at behovet for fx somatiske indlæggelser ville være mindre i den her gruppe, hvis de sociale indsatser var mere udbredte
Lars Benjaminsen, forsker, VIVE
Sammenhæng
VIVE-analysen viser i modsætning til tidligere undersøgelser, hvordan de socialt udsatte danskere bruger velfærdssystemet samlet set. Tidligere undersøgelser har vist, hvordan fx stofmisbrugere bruger misbrugsbehandlingen, eller hvordan hjemløse borgere bruger herberger. Men der har manglet en samlet viden om, hvordan indsatser og ydelser bruges på tværs af velfærdssystemet, og hvordan det hænger sammen med graden af borgernes udsathed.
Analysen viser, at de 280.000 udsatte danskere i perioden 2010-2014 i alt har fået ydelser for 41 mia. kr. om året. Det svarer til knap 150.000 pr. borger.
Lidt over halvdelen af pengene gik til overførselsindkomster, mens mere end halvdelen af de resterende ca. 20 mia. kr. gik til indsatser uden for det sociale område – fortrinsvis i sundhedssystemet.
Analysen viser da også samtidig, at gruppen af udsatte bruger sundhedsvæsenet i langt højere grad end danskerne generelt. I løbet af 2014 var således 8 pct. af alle 40-59-årige danskere fx indlagt på et sygehus for at få behandlet en fysisk sygdom. For gruppen af udsatte i samme aldersgruppe var andelen 45 pct.
Så mens relativt få af de udsatte modtager individuel social støtte, er de altså stærkt overrepræsenteret i sundhedsvæsenet, og det er bl.a. det, der får Lars Benjaminsen til at pege på, at meget tyder på, at der kan være store gevinster i at investere socialt:
– Vi kan ikke med denne undersøgelse sige, at der er en sammenhæng mellem de to forhold, men det er ikke urimeligt at formode, at behovet for fx somatiske indlæggelser ville være mindre i den her gruppe, hvis de sociale indsatser var mere udbredte, konstaterer han.
Der er behov for at sammentænke de sociale og beskæftigelsesrettede indsatser, så man kan hjælpe flere af de udsatte borgere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, med at få et arbejde
Lars Benjaminsen, forsker, VIVE
Tænk det sammen
Undersøgelsen viser desuden, at alene de 20.000 mest udsatte danskere samlet betød udgifter for ca. 6 mia. kr. – eller 300.000 pr. borger pr. år. Og her er der tale om borgere, der ofte har dobbelt diagnoser med både psykiske lidelser og misbrugsproblemer.
Og den viser, at omkring halvdelen af alle de danskere, der står uden for arbejdsmarkedet, har netop psykiske lidelser eller misbrugsproblemer. Men også blandt de borgere, der har komplekse problemer, er der nogle, der holder fast i en tilknytning til arbejdsmarkedet. Og det kalder på opmærksomhed, mener Lars Benjaminsen:
– Der er behov for at sammentænke de sociale og beskæftigelsesrettede indsatser, så man kan hjælpe flere af de udsatte borgere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, med at få et arbejde, siger han.
Endelig viser analysen også, at der er en markant højere andel i flere af de udsatte grupper, der har været i fængsel i perioden. Det gælder særligt i den yngre aldersgruppe: 29 pct. i gruppen af 18-39-årige misbrugere med komplekse problemer var således på et tidspunkt i løbet af 2014 i fængsel, mens det samme gælder 24 pct. blandt psykisk syge misbrugere med komplekse problemer i samme aldersgruppe.
Mere helhed
Undersøgelsen, der er finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond, har ud over talanalysen også en kvalitativ del, som er lavet af Nanna Mik-Meyer, der er professor på CBS, og som udkom i januar i år i bogform under titlen ‘Fagprofessionelles møde med udsatte klienter’.
Her peger Nanna Mik-Meyer på, at der er en markant og uhensigtsmæssig opsplitning af indsatserne over for de udsatte grupper – både de sociale, de behandlingsmæssige og de beskæftigelsesrettede indsatser. Problemet er bl.a., at de forskellige ‘systemer hver især arbejder ud fra forskellige og ofte uforenelige tilgange, der skaber modsætninger og dilemmaer i indsatsen for borgeren’.
Og – hedder det i sammenfatningen af de to undersøgelser – så giver de ‘samlet set et billede af, at de udsatte borgere ofte benytter indsatser og ydelser i mange forskellige dele af velfærdssystemet, samtidig med at indsatsen ofte opleves som fragmenteret og usammenhængende. Derved tegner undersøgelsen i særdeleshed et potentiale for at styrke de typer af indsatser, der kan bidrage til at skabe mere helhed og sammenhæng i den samlede indsats for borgeren’.