Coaching åbner nye døre for hjemløse
På det østjyske forsorgshjem Øster-vang har seks medarbejdere suppleret den pædagogiske værktøjskasse med en coachuddannelse. Med systematiske coachsamtaler er de med til at støtte beboerne i selv at finde de løsninger, der kan hjælpe dem videre
På gulvet ligger tre små runde tæpper – et rødt, et grønt og et hvidt. Tavlen står klar med tuscher til at tage imod tegninger, tal og visioner – og rundt om i det lille lyse lokale ligger forskellige værtøjer som fx billedkort, bolde man kan jonglere med og farvestrålende runde såkaldte prioriteringskasser.
Vi er i coachingrummet på forsorgshjemmet Østervang i Tranbjerg. Her er alle redskaber nøje udvalgt, fordi de kan aktivere beboernes venstre hjernehalvdel og de kreative tanker – og dermed medvirke til at få brudt nogle uheldige mønstre.
– Tag de her runde prioriteringskasser i forskellige størrelser. Dem bruger vi i samtalen til at få borgeren til selv at prioritere de ting og udfordringer, der er i vedkommendes liv. Hvor meget fylder din familie, din økonomi, din bolig, dine venner og stofferne? For når vi inddrager noget kreativt og visuelt, sætter vi sanser og følelser i spil på en helt anden måde, fortæller socialpædagog Esben Andresen.
Han har sammen med fem pædagogkolleger gennemført en uddannelse som coach. Coachingforløb indgår nu som en fast ydelse på forsorgshjemmet, der tilbyder midlertidigt ophold til hjemløse borgere, som har brug for en afklaring af fysiske, psykiske og sociale ressourcer.
– Vi har arbejdet systematisk med coaching siden 2013 og har i dag seks uddannede coaches – alle socialpædagoger. Vi bruger coaching til at understøtte vores kerneopgave: At bringe folk ud af hjemløshed. Men med fokus på bæredygtighed – for vores fornemste opgave er at udrede, hvorfor man er endt som boligløs, og hvad der skal til for, at man som hjemløs lykkes med et andet spor, fortæller afdelingsleder Maj Bærentzen.
Kort om coaching
Coaching er en specifik metode til at frigøre potentialet i andre mennesker.
Coachen benytter sig af en avanceret spørgeteknik og en række teknikker og værktøjer, hvor coachen hjælper en eller flere personer med at sætte og nå mål, skabe klarhed over en problemstilling og i det hele taget hjælper med at skabe forandringer.
En helt anden type samtale
Som hjemløs er man vant til samtaler. I mødet med sagsbehandleren, lægen, misbrugskonsulenten – eller socialpædagogen. Men en samtale med en coach er noget helt andet end den klassiske dialog med ‘systemet’, fortæller socialpædagog June Tagmose, som netop er blevet færdig med sin coachuddannelse.
– Når vi går ind i coachingrummet, har vi hverken et fast mål, en plan eller en deadline. Min opgave som coach er ikke at servere en løsning – men derimod at stille udfordrende og konfronterende spørgsmål, der får borgerne til at tænke nye tanker og reflektere over tingene. Så de selv gennem samtalen når frem til, hvad der er bedst for dem, og får skabt nogle realistiske strategier for, hvordan de kommer videre, siger hun.
De borgere, der bor på Østervang, har som regel ikke kun boligproblemer at slås med – de kommer med rygsækken fuld af kaos og stress og kæmper ofte med psykiske lidelser, misbrug og sygdom. For mange af dem er mødet med coachingtilgangen første gang, de bliver støttet i selv at finde løsninger på deres livssituation.
– Som coach hjælper jeg dem til selv at sætte ord på de forhindringer, de oplever i deres liv. Og jeg bliver ved og ved med at spørge: Hvad er det, der gør, at du ikke bare gør det, du gerne vil? Hvad skal der til, for at du opnår det, du ønsker? Og hvad kunne hjælpe dig på vej?, fortæller Esben Andresen, som oplever, at coachingteknikken virkelig rykker ved borgerne.
– Når vi kommer med kreative metoder og værktøjer, hvor borgeren bliver inddraget og selv får lov til at sætte ord eller måske tegninger på det, han eller hun allerhelst vil opnå i sit liv, ja så sker der altså noget. De tager ansvar for deres eget liv og det, der skal ske. Og de oplever, at vi har fokus på de ting, de rent faktisk kan gøre noget ved for at få et bedre liv.
Fordi det er Jens Ole selv, der har fundet frem til, hvad der fungerer bedst for ham, giver det ham en helt anden sikkerhed og en følelse af ansvar
Ketty Thomsen, socialpædagog og coach, Østervang
Redskaber til at klare sig selv
Jens Ole er en af de beboere på Østervang, som har haft glæde af coaching. Om kort tid flytter han i egen bolig i et bofællesskab – og hans coachingsamtaler med socialpædagog og coach Ketty Thomsen har i høj grad handlet om at blive klædt bedst muligt på til at klare tilværelsen uden for forsorgshjemmet.
– Vi har ikke snakket så meget om regler og penge, som vi plejer. I stedet har vi snakket meget om, hvad jeg kan gøre, hvis jeg fx møder nogen, der drikker for meget – og hvem jeg skal holde mig til, når jeg flytter ud. Det har været nogle gode samtaler, synes jeg, lyder det fra Jens Ole.
Helt konkret har hans samtaler med Ketty Thomsen ført til nogle fast aftaler om, hvad Jens Ole skal gøre, hvis han fx bliver omgivet af folk, der drikker for meget. Fordi alkohol og misbrug tidligere har været en stor udfordring i hans liv.
– Vi har stået en del ved tavlen og i fællesskab fundet frem til de bedste strategier for, hvad Jens Ole skal gøre i sådanne situationer. Han har tænkt over, hvordan han bedst siger fra og siger nej. Han ved, hvem han kan kontakte, hvis det går galt – og ikke mindst hvem han skal holde sig til, der hvor han flytter hen. Og fordi det er Jens Ole selv, der har fundet frem til, hvad der fungerer bedst for ham, giver det ham en helt anden sikkerhed og en følelse af ansvar, som betyder så meget, nu hvor han forlader de her trygge rammer, fortæller Ketty Thomsen.
Vi stiller de spørgsmål, der udfordrer borgeren og får ham eller hende til at sætte sig nogle konkrete mål og lægge planer for, hvordan de mål kan nås
Ketty Thomsen, socialpædagog og coach, Østervang
Vi udfordrer borgerne
Netop det med at have nogle faste planer og strategier for at kunne styre uden om de ting, man som hjemløs godt ved kan være en udfordring, fylder en del i mange coachingsamtaler, fortæller Ketty Thomsen.
– Hvis man nu ved, man bliver psykotisk af at ryge hash, så er det utrolig vigtigt at få talt om, hvordan man så kan undgå at ende i en situation, hvor man ryger hash. Eller hvis man ved, at man har svært ved at sige nej til venner, som fx vil drikke eller feste, så er det godt på forhånd at have lagt en strategi for, hvad man så gør i den situation. Det bruger vi coaching til, siger hun og sætter lidt flere ord på, hvordan det virker.
– Vi stiller de spørgsmål, der udfordrer borgeren og får ham eller hende til at sætte sig nogle konkrete mål og lægge planer for, hvordan de mål kan nås. Vi får borgeren til at reflektere over tingene og nå frem til hvilke strategier, der virker bedst i en given situation, hvor de gerne vil undgå at ryge tilbage på det spor, der førte til hjemløshed.
Og så er vi tilbage til det med at have fokus på bæredygtighed, som afdelingsleder Maj Bærentzen lægger stor vægt på.
– Hvis man som hjemløs på et forsorgshjem tager imod den første den bedste bolig, uden at det er blevet udredt, hvorfor man har svært ved at klare tilværelsen i eget hjem og holde på en bolig, ja så er der en stor sandsynlighed for, at det går galt igen. Og det er her, coaching gør så stor en forskel. For her er borgeren selv med til at finde svarene på, hvad der skal til for at ændre på den negative spiral, siger Maj Bærentzen.
De samtaler er jo med til at forebygge, at beboerne kommer tilbage her til – og i stedet lykkes med at klare sig selv
Ketty Thomsen, socialpædagog og coach, Østervang
Tre slags coachingforløb
Som det er organiseret pr. 1. juni i år, har de seks coaches på Østervang på skift en fast ugentlig dag, hvor de udelukkende arbejder som coaches. De tilbyder så beboerne tre forskellige slags coaching-ydelser; coaching ved overflytning fra modtagelsen til selve forsorgshjemmet, coaching ved advarsler og selvvalgt coaching:
– Oprindelig tilbød vi kun coaching ved overflytning, hvor det handler meget om at få beboeren til at reflektere over, hvad de gerne vil have ud af deres ophold på forsorgshjemmet, hvad de har brug for, at vi gør – og hvad de selv kan gøre for at skabe et godt forløb, fortæller June Tagmose.
Derudover bruges coaching i dag også i forbindelse med, at en beboer har overtrådt nogle af husreglerne.
– Det kan være en beboer, som har haft en uheldig adfærd, haft svært ved at samarbejde med os eller misbrugt på matriklen, og derfor står til en advarsel. Der bruger vi coachingforløbet til at støtte borgeren i at ændre adfærd og finde nogle muligheder for at håndtere situationerne på en måde, så de undgår at blive smidt ud, siger Esben Andresen.
Den sidste form for coaching tager afsæt i beboere, som selv har et ønske om at blive coachet.
– Det kan fx være en situation som Jens Oles, hvor han selv udtrykker ønske om at arbejde nogle konkrete situationer igennem med en coach, så han bliver bedre til at håndtere det, der er svært for ham. Så fokuserer vi på, hvad han kan gøre eller måske sige til sig selv, hvis han ender i noget, der er svært – og hvordan han kan håndtere det, hvis han fx bliver angst for et eller andet. De samtaler er jo med til at forebygge, at beboerne kommer tilbage her til – og i stedet lykkes med at klare sig selv, lyder det fra Ketty Thomsen.
Det siger brugerne
I 2015 og 2016 er alle de beboere, som har gennemført et coachingforløb, blevet spurgt om, hvad de fik ud af det. I alt har 123 beboere modtaget coaching.
- 65 beboere blev coachet ved overflytning fra modtagelsen til forsorgshjemmet. Heraf svarer 94 pct., at coachingen bidrog til at give dem et overblik, 92 pct. svarer, at emnet i coachingen var relevant for dem og 74 pct. svarede, at de fik en brugbar plan med sig.
- 26 beboere blev coachet i forbindelse med en advarsel. Heraf svarer 82 pct., at de fik en brugbar plan med sig, 81 pct. mener, at de fik noget ud af coachingen og 74 pct. svarede, at de fik et bedre overblik.
- 32 beboere fik coaching ved selvvalgte emner. 97 pct. svarede ja til, at de fik noget ud af at blive coachet. 97 pct. svarede, at de fik en brugbar plan ud af det og 94 pct. svarede, at coachingen bidrog til at skabe et overblik.