Du bliver millionær på så mange måder
Michael Kaas Rasmussen og Jacob Odland er studieambassadører for Socialpædagogerne på to midtjyske pædagoguddannelser. Vi bad dem svare på syv spørgsmål om studiet, ambassadørtjansen og pædagogfaget
Hvad tænker du er det vigtigste at vide, når man står der på dag ét på pædagoguddannelsen?
M: At pædagogstudiet er et fuldtidsstudie – der er masser at læse, og de første måneder er meget intensive. Jeg var da selv ret nervøs den første dag, men det var de andre også, og man opdager hurtigt, at der er tale om en broget flok. Man møder virkelig mange forskellige mennesker på pædagogstudiet, og det er, synes jeg, en af uddannelsens styrker. Så det gælder om at nyde den første tid og alle de nye venner og klassekammerater, man får.
J: Jeg havde taget pædagogpakken på HF, inden jeg startede, og det havde jeg da regnet med ville give mig et forspring. Men det holdt slet ikke. Jeg havde jo så til gengæld en solid praksiserfaring, som jeg kunne trække på og bruge til at skabe sammenhæng. Men hvis man står der som 19-årig og kommer lige fra gymnasiet, må det godt nok være forvirrende og svært at få koblet tingene sammen. Så jeg vil sige: Vær motiveret og vær indstillet på, at det er en uddannelse, hvor der er skåret meget økonomisk. Man skal være klar på, at der er rigtig meget selvstudie og meget gruppearbejde – og det kan ofte kræve, at man giver sig selv et spark i den rigtige retning.
Studieambassadører
De to studieambassadører, Michael Kaas Rasmussen og Jacob Odland, er en del af et pilotprojekt i Socialpædagogerne, der skal styrke forbundet og det socialpædagogiske fag på uddannelsesstederne. De startede begge som ambassadører i efteråret 2017.
Hvad er det, du som studieambassadør kan tilbyde de nye studerende?
M: Jeg var ikke politisk aktiv, da jeg gik på universitetet, men så hørte jeg om Socialpædagogernes ambassadørprojekt og tænkte: man kan godt gøre meget for at gøre studiet federe. Og det ville jeg gerne bidrage til. Og som ny studerende kan man jo bruge os ambassadører til lidt af hvert, og jeg får da også spørgsmål i øst og vest. Det handler selvfølgelig meget om indholdet på social- og specialpædagogik-retningen, og så handler det om praktikkerne og om perspektiverne i faget på sigt.
J: Det kan handle om både fagbøger, størrelsen af fagforeningskontingentet og andre praktiske ting. Jeg kan mærke, at det hjælper, at jeg kan se tingene fra den studerendes perspektiv – ikke mindst i den første tid, hvor de får tæsket nye ting i hovedet og har mange, lange dage. Jeg har selv stået i deres sted – og det er noget helt andet at snakke med mig end at sidde over for en studievejleder. Og det handler ligeså meget om at kunne give en krammer som om at kunne svare på meget konkrete faglige spørgsmål om PLS eller Socialpædagogerne.
Hvad er de største udfordringer, man står over for som pædagogstuderende?
M: Økonomien er ikke god på pædagoguddannelsen, som jo ellers er Danmarks største. Det kan man mærke på de enkelte moduler og i de evalueringer, man får. Der ikke er meget tid til individuelle tilbagemeldinger – det foregår mest i gruppe. Så for mig at se ligger der en helt afgørende opgave i som studerende at få sine studie- og læsegrupper til at fungere. Dels fordi det er afgørende for studietiden, og dels fordi det er noget, man kommer til at bruge rigtig meget, når man kommer ud på arbejdsmarkedet.
J: De krav, som studiet stiller til den enkelte, kommer bag på mange – men der er også rigtig mange, der kommer efter det. Nogle afleverer selvfølgelig kun det, de lige skal, og kommer kun til de timer, de skal, og ikke mere. Men kaster man sig ud i det, er der rigtig meget at lære og fordybe sig i. Og jeg tror meget, at det handler om at finde et felt, der virkelig optager en – som fx de studerende, der bad om min hjælp til at komme videre med at arbejde med unge med en anden etnisk baggrund. Jeg hjalp dem så med noget materiale og viden – og nu arbejder de faktisk på området med unge på et asylcenter.
Blå bøger
Michael Kaas Rasmussen er 29 år og har før pædagoguddannelsen læst HHX og arkæologi. Men fordi han havde lyst til at arbejde med mennesker, tog han hul på pædagoguddannelsen i Aarhus i 2016.
Jacob Odland er 37 år og udlært elektriker, men har mange års erfaring med at arbejde med anbragte børn og unge på opholdssteder og som aflastning. Han startede på pædagoguddannelsen i Viborg i 2016.
Hvordan kan man som studerende bedst forberede sig på ’virkeligheden derude’?
M: Jeg synes, at man skal bruge de muligheder, studiet tilbyder. Det er muligt at balancere studiet med fx et studierelevant arbejde, som både giver penge i banken og kan bruges i studiet. Og så er studiet jo designet til, at man skal suge til sig i praktikkerne, så man er på højde med virkeligheden derude. Desuden synes jeg da, man gør sig selv en stor tjeneste ved at følge med i den politiske og samfundsmæssige debat, der er om pædagogfaget og om det pædagogiske arbejdsområde.
J: Der var en studerende, der spurgte mig, om jeg blev pædagog for pengenes skyld – og det var jo let at svare nej til. Jeg sagde også til hende, at man skal blive pædagog, fordi man har lyst. Uddannelsen bliver nok ikke bedre lige foreløbig, og lønnen – ja, den stiger, men det sker jo med små skridt. Men pædagog bliver du af kærlighed til mennesker – og du får det tilbage, du putter ind. Du bliver millionær på så mange andre måder i mødet med mennesker og i relationerne.
Hvad er dit store gyldne råd, når det gælder balancen mellem studie, arbejde og fritid?
M: Planlægning, planlægning og planlægning. Du kan jo se modulerne, og hvordan de ligger, to måneder frem, så det kan godt lade sig gøre at planlægge. Der er måske ikke så mange undervisningstimer, men der er meget læsning og gruppearbejde – men fordi der er mulighed for at planlægge det, så kan det lade sig gøre at have et studiejob. Især hvis man hjælper hinanden i grupperne med at få det til at hænge sammen.
J: Jeg synes, man skal koncentrere sig om studiet. Det duer ikke at tro, man kan have fuldtidsarbejde samtidig. Så får du ikke det ud af det, som du skal. Så kan det godt være, det bliver fire år med halvdårlig økonomi, men det er hele investeringen værd!
Hvis du var ny studerende i dag, hvad ville dit studiemotto så være?
M: Tag studiet seriøst, brug de menneskelige relationer, du befinder dig midt i, og brug forskelligheden som en styrke.
J: Hold fast i kærligheden til mennesker og til arbejdet med relationerne til dem, du møder.