icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Læserbrev

Hej Michael Madsen

  • Af Karen Breum
  • 12-2018 /

Har netop læst i Socialpædagogen nr. 10/2018, at du/I skal deltage i Seniortænketanken – og det lyder da som en god idé.

Jeg arbejder fuld tid, og har p.t. ingen planer om at stoppe med at arbejde, så derfor var det med stor undren, at jeg modtog en mail fra Socialpædagogerne, da jeg den 30. juli fyldte 65 år.

I havde i den forbindelse (altså fordi jeg fyldte 65 år) meldt mig ud af både a-kasse og lønforsikring.

Det er meget muligt at jeg burde have vidst dette, men jeg undres alligevel.

Jeg opfatter det som en klar aldersdiskriminering, og jeg har svært ved at sammenholde dette med regeringens og andres ønske om, at ‘det grå guld’ skal blive længere på arbejdsmarkedet.

Jeg har selvfølgelig ikke en forestilling om, at vi som ældre ansatte skal kunne få understøttelse i længere perioder, men man kunne måske tænke, at vi ved fyring og fortsat lyst til at søge nyt arbejde, ville kunne være berettiget til fx tre måneders understøttelse.

Jeg har ikke undersøgt lovgivningen på dette område, da jeg har tiltro til, at I selvfølgelig har styr på denne. 

Håber min tanke vil kunne blive en del af den kommende indsats for os ældre, der fortsat gerne både vil og kan arbejde.


Kære Karen Breum 

Af Michael Madsen, formand for Socialpædagogerens a-kasse

Som lovgivningen er i dag, er det ikke muligt at bevare sit ‘almindelige’ medlemskab af en a-kasse, efter man har nået folkepensionsalderen. Det er baggrunden for, at du er blevet udmeldt. 

Man har til gengæld mulighed for et seniormedlemsskab; man har ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge, men man har mulighed for at få hjælp til jobsøgning, så man kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, så længe man ønsker det. 

Du foreslår, at vi skal arbejde for, at ældre ansatte også skal være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed. 

Jeg mener dog, at der allerede, som lovgivningen er nu, er forholdsvis gode vilkår for dem, der som dig har energi og overskud til at fortsætte arbejdslivet for fuld kraft. 

Fx har man mulighed for at udsætte sin folkepension i op til 10 år og dermed modtage en forhøjet folkepension, når man vælger at trække sig tilbage. 

Samtidig har man en økonomisk sikkerhed i form af muligheden for pensionering, hvis ens livs- eller arbejdssituation ændrer sig, og man alligevel beslutter sig for at trække sig tilbage eller gå ned i tid. 

I Socialpædagogerne ønsker vi, at flere har et godt arbejdsliv, og at flere får mulighed for selv at vælge, hvornår de ønsker at trække sig tilbage. Jeg mener derfor, at vi først og fremmest skal have fokus på at styrke den forebyggende arbejdsmiljøindsats, så færre skal føle sig nødsaget til at afslutte deres arbejdsliv, før de egentlig selv ønsker det, på grund af fysisk eller psykisk nedslidning. 

At der er et behov for fokus på dette område, bliver bekræftet af en nyligt offentliggjort undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd som viser, at andelen af +60-årige, der får tilkendt førtidspension, er steget markant efter, at efterlønsalderen er steget. Det er i særligt grad bekymrende, at flere personer er henvist til denne forsørgelsesmulighed, når man tænker på, hvor skrappe regler der er for at få tilkendt førtidspension. 

I denne sammenhæng er det også væsentligt, at vi fastholder et fokus på, at man har mulighed for at træde ud af arbejdsmarkedet før tid på en værdig måde, hvis man har behov for det.

Med ønsket om fortsat god arbejdslyst. 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Debat