Faglige klubber og fælles fredagsbar
Uformelle fællesskaber - og større synlighed ude på arbejdspladserne. Det var nogle af buddene, da Kreds Sydjylland på sin generalforsamling brainstormede på, hvad der skal gøre Socialpædagogerne til en endnu mere attraktiv fagforening
Kredsformand Finn Harald Rasmussen indledte generalforsamlingen torsdag den 20. september med en kort status over, hvad Kreds Sydjylland lige nu arbejder med. Han fremhævede den igangværende kommunerunde, hvor kredsen satser på nærkontakt med beslutningstagerne på det socialpolitiske område i de ti kommuner, kredsen dækker.
– Vi er på rundtur til dialogbesøg hos udvalgsformænd og direktører i kommunerne. Møderne har givet ny viden og skabt gode relationer. Vi har fået mulighed for at fortælle om vores arbejdsmiljøstrategi: at arbejdsmiljø og kernefaglighed går hånd i hånd og er hinandens forudsætninger, sagde formanden og bebudede en evaluering af besøgene på næste års generalforsamling.
Oven på den formelle del af generalforsamlingen serverede Annika Aakjær et udvalg af sine sange krydret med forrygende morsomme anekdoter. Slutnummeret ’Skulder ved skulder’ fungerede – selv om den handler om et personligt venskab – som et fint apropos til det, der fyldte mest denne aften: diskussionen om, hvad der skal til, for at Socialpædagogerne også i fremtiden kan tiltrække og fastholde medlemmer.
Muligheder og udfordringer
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahls erklærede frygt for at komme på scenen efter Annika Aakjær blev gjort til skamme. Med et veloplagt indspark til debatten havde han ikke problemer med at engagere tilhørerne.
Han fremhævede bl.a. OK 2018 som bevis for, at solidaritet, fællesskab og sammenhold – og dermed fagbevægelsen – fortsat lever. Men samtidig er fagbevægelsen udfordret af de gule organisationer og en faldende organisationsgrad.
LO-organisationerne bløder medlemmer. 3F, der organiserer ufaglærte, er hårdest ramt, men selv om Socialpædagogerne er langt bedre stillet, opfordrede Laust Høgedahl til at være meget opmærksom på, hvad man kan gøre for at rekruttere og fastholde medlemmer.
Selvom medlemsundersøgelser viser, at tradition for medlemskab samt solidaritet og fællesskab fortsat scorer højt som argumenter for være organiseret, så er nytteværdien – ’hvad er der i det for mig’ – det vigtigste argument.
– Derfor gælder det om at have de rigtige varer på hylderne, lød det fra arbejdsmarkedsforskeren, som også påpegede, at sammenhængen mellem fagforening og a-kasse samt tillidsrepræsentanter og overenskomster på arbejdspladserne er noget af det, der tæller.
Husk lige at spørge …
Inden Laust Høgedahl lod deltagerne give deres bud på, hvad de rigtige svar så er, kom han ind på de særlige udfordringer med at få fat i de unge.
– De har en lavere organisationsgrad end andre aldersgrupper. Den vigtigste årsag er nok, at de i dag kommer senere ud på arbejdsmarkedet og oftere skifter job end tidligere, men de vil gerne fællesskabet. Hvis man spørger de unge og har gode argumenter, vil de gerne være medlemmer, sagde Laust Høgedahl og tilføjede:
– Vær opmærksom på, at omkring 50 pct. af dem, der ikke er medlem af en fagforening, aldrig er blevet spurgt, om de vil være med!
Mange forslag på bordet
Arbejdsmarkedsforskeren bad nu deltagerne om gruppevis at drøfte de tre spørgsmål på postkortet, der indgå i kongresforberedelserne. Det hele handler om, hvad Socialpædagogerne skal gøre for at blive mere værdifuld for den enkelte og skabe større medlemsengagement.
Nogle af forslagene fra den livlige diskussion lød:
- Vær mere synlig på arbejdspladserne, også de små.
- Kom med høringssvar, når fagområdet står for skud.
- Hold lokale eftermiddags- og aftenmøder.
- Dan faglige klubber på arbejdspladserne, der kan tage fat i nyansatte.
- Etablér særlige fora for unge og nyuddannede.
- Arranger fredagsbar – f.eks. hver tredje uge – på tværs af arbejdspladser. Uformelle fællesskaber og netværk er vigtige.