Ønskes: En samlet handicappolitik
60 faglige organisationer og brugerorganisationer går sammen i fælles opfordring til socialministeren: Der er brug for en samlet politisk plan for handicapområdet, siger Socialpædagogerne
Det sker ingenting, det går for langsomt – og på en række områder går det den forkerte vej. Det var den nedslående konstatering, da Institut for Menneskerettigheder før jul lancerede hjemmesiden handicapbarometer.dk, der sætter konkrete tal på forskellene i levevilkår mellem mennesker med handicap og danskerne generelt.
På ni ud af ti områder viste barometeret, at mennesker med handicap er markant dårligere stillet end resten af den danske befolkning. Det får nu en lang række organisationer til sammen i et brev at opfordre socialminister Mai Mercado til at sætte gang i arbejdet med en national handlingsplan for området.
Vi kan ikke være bekendt, at det ikke kommer til mere end spredt fægtning – det er på tide at skrue op for blusset i indsatsen og måde, vi tænker indsatsen på
Marie Sonne, næstformand Socialpædagogerne
Det sker i et debatindlæg i netmediet Altinget onsdag den 5. september, hvor Socialpædagogerne sammen med 59 andre organisationer konstaterer, at mennesker med handicap er ringere stillet på vigtige områder som uddannelse, beskæftigelse, vold, sundhed, tilgængelighed eller diskrimination. Og det betyder alt i alt markant ringere levevilkår for gruppen af handicappede.
Hos Socialpædagogernes siger næstformand Marie Sonne, at det er på høje tide at styrke indsatsen:
– Vi kan ikke være bekendt, at det ikke kommer til mere end spredt fægtning – det er på tide at skrue op for blusset i indsatsen og måde, vi tænker den på, siger hun.
Læs hele debatindlægget på Altinget
Manglende uddannelse
Som nævnt er det på flere områder gået den forkerte vej: På uddannelsesområdet havde 74 pct. af alle mennesker med handicap mellem 30-40 år i 2012 en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men bare fire år senere i 2016 var andelen faldet til 66 pct. – og det endda i en periode, hvor uddannelsesgraden for alle andre danskere var stigende.
Tendensen bekræftes i en anden artikel i Altinget, der fortæller, at en ny analyse, lavet af Det Centrale Handicapråd på baggrund af tal fra VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd). Den viser, at mens antallet af almindelige unge med en kompetencegivende uddannelse stiger, går det den stik modsatte vej for unge med handicap.
Især for unge med psykiske handicap går det ned ad bakke, skriver Altinget: Blandt de 21-25-årige havde 40 procent i 2016 grundskolen som den højeste gennemførte uddannelse. Det er dobbelt så mange som for personer uden handicap.
Og det får organisationerne til at råbe vagt i gevær:
’Det bekymrer os, og på den baggrund mener vi, at tiden er inde til at foreslå en systematisk tilgang til disse udfordringer i form af en national handicappolitisk handlingsplan’, hedder det i de 60 organisationers debatindlæg.
For mig er det vigtigt, at en handicappolitisk handleplan også har fokus og ambitioner for gruppen af borgere med de mest omfattende handicap.
Marie Sonne, næstformand Socialpædagogerne
Højere ambitioner
Hos Socialpædagogernes siger Marie Sonne, at en styrket indsats ikke mindst skal gavne borgere med omfattende funktionsnedsættelser:
– Vi ved, at det går den forkerte vej, når vi ser på den samlede gruppe af mennesker med handicap. Det er blevet målt ud fra dem, der kan udfylde et spørgeskema. Men for mig er det vigtigt, at en handicappolitisk handleplan også har fokus og ambitioner for gruppen af borgere med de mest omfattende handicap. Jeg tænker på dem, der aldrig eller sjældent er tænkt med, når vi ser nationale politiske udspil. Dem, hvor det umiddelbart er sværere at sætte nogle politiske mål om øget beskæftigelse eller uddannelse, siger Marie Sonne.
Hun mener, det er på tide, at der kommer politisk fokus på netop denne borgergruppe:
– Vi skal have en mere ambitiøs og inddragende tilgang, hvor det politiske fokus tager afsæt i borgernes ønsker og drømme. Det handler om at sikre hele gruppen af handicappede adgang til et meningsfuldt liv, siger Marie Sonne.
Sammenhæng og viden
I henvendelsen til socialministeren skriver de 60 organisationer, at en national handlingsplan skal have fokus på, at indsatsen ’skal koordineres på tværs af sektorer og ressortområder’. Men, hedder det også, det handler også om at understrege, at ’vi i Danmark faktisk mener det, når vi siger, at alle bør have lige muligheder og behandles lige’.
For at sikre at det rent faktisk fører til noget, peger organisationerne på, at handlingsplanen skal være tværgående og dække alle typer handicap og tage udgangspunkt i FN’s Handicapkonvention, at den skal rumme målbare målsætninger, der gør det muligt at følge op på og justere indsatsen, og i den sammenhæng skal den sikre ’en forsvarligt indsamlet statistisk viden på handicapområdet, så at udviklingen kan følges.
– Hvis man gør sig umage, kan man også måle på livskvaliteten hos denne gruppe borgere, og det vil vi gerne opfordre til, at man tager med i handlingsplanen, siger Marie Sonne.
For det er ikke mindst vidensområdet, der bør sættes ind på, mener Socialpædagogernes næstformand:
– Det burde jo være fuldstændig indlysende nu, hvor vi alle sammen – og ikke mindst politikerne – taler om videns- og evidensbaserede indsatser. Men vi må konstatere, at vi slet ikke har tilstrækkelig og dækkende viden om handicapområdet – især ikke, når det gælder borgere med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser og mennesker med omfattende funktionsnedsættelser. Vi har brug for viden om deres livsvilkår, og vi har brug for at styrke viden om indsatser, der virker. Det vil forbedre vores muligheder for at yde den helhedsorienterede og tværfaglige indsats, som de har behov for, siger Marie Sonne.