7 ting, der har berørt mig
Hvad har gjort særligt indtryk på dig i de to år, der er gået siden sidste kongres? Det har vi bedt forbundsformand Benny Andersen om at svare på:
1. OK18
OK18 står for mig som den absolut stærkeste oplevelse i perioden. Og her tænker jeg ikke kun på det flotte resultat, vi opnåede - men mere på det helt enorme sammenhold, jeg oplevede. I hver en krog af landet stod socialpædagoger samlet om ét stærkt fælles budskab: Vi er noget værd - og vi vil have den løn, vi fortjener. Det gav mig en følelse af både ydmyghed og stolthed - og jeg følte virkelig, jeg havde et kæmpe ansvar på mine skuldre, da vi sad der og forhandlede i Forligsinstitutionen. Vi bad jo medlemmerne om noget så stort som at stå klar til at konflikte, og vi var så tæt på en konflikt som aldrig før.
Læs hele interviewet med Benny Andernsen: Vi vil tættere på medlemmerne
2. De dygtigste socialpædagoger
Hvis du tager dig selv i at tænke, at ingenting kan lade sig gøre, så skal du bare tage ud på et arbejdspladsbesøg. Det gør jeg så ofte, jeg kan - og hver eneste gang gør mødet med medlemmerne dybt indtryk på mig. For det kan godt være, at mange socialpædagoger oplever hverdagen som hård og presset - men alligevel ser jeg gang på gang, at vores medlemmer er i stand til at finde løsninger og forandre udsatte menneskers liv til det bedre. Vi giver mennesker muligheder - og for mig er det helt vildt at opleve det engagement og den faglighed overalt, hvor jeg kommer ud. Det gør mig så stolt af vores fag, som jo er det eneste fag, der altid er på borgerens side.
3. Vi sætter dagsordenen
Det gør indtryk på mig, hver gang jeg mærker, at vi er det forbund, som andre godt gider at høre på og samarbejde med. Det er fx, når vi sætter en politisk dagsorden og favner frivillighed på en konstruktiv måde i stedet for at sætte hænderne op og bare sige nej. Eller når vi sætter tydelige fingeraftryk på forskellige politiske beslutninger som fx regler om magtanvendelse, de nye særlige psykiatriske sengepladser eller på fordelingen af satspuljemidler. Og helt aktuelt bliver jeg da stolt, når jeg kan se, hvordan socialministeren må have lyttet til det forslag om at give hjemløse en ’systempause’, som vi kom med i 2017 inspireret af socialpædagoger på Vesterbro. For de tanker går nu igen i et helt nyt politisk forslag om netop at indføre en ’systempause’ for samfundets mest udsatte borgere. Og jeg vil gerne pointere, at det med at sætte en dagsorden foregår overalt i organisationen. Det foregår, når vores tillidsvalgte og ledere gør det. Når vores kredse gør det lokalt - og når jeg og mine kollegaer gør det overfor regering, Folketing og arbejdsgivere.
4. Tilfredse medlemmer
Noget, vi måske forsømmer at værdsætte i dagligdagen, er de tal - og de medlemsundersøgelser - som rent faktisk viser, at vi som fagforbund hver eneste dag er i stand til at hjælpe vores medlemmer. Både fra forbundshuset og ude i kredsene. Det glæder mig, når MSI-undersøgelser igen slår fast, at vi rent faktisk leverer nogle ydelser, vores medlemmer har stor gavn af, og som de er tilfredse med.
5. Jeg hører om socialpædagogernes hverdag
Min Facebook side har virkelig gjort en stor forskel for mig de sidste par år, fordi jeg her kommer i direkte dialog med så mange medlemmer. Det er på Facebook, jeg - råt for usødet - møder dilemmaerne fra socialpædagogernes hverdag - og jeg får da også nogle bank engang imellem, når jeg diskuterer med medlemmer fx oven på en tragisk hændelse på en arbejdsplads. Det er vigtigt for mig at have den kanal som en mulighed for at fortælle, hvad vi er for en fagforening, og hvorfor vi agerer, som vi gør. Men det er da også her, jeg ind imellem får noget at tænke over, når medlemmerne i den grad smider deres virkelighed i hovedet på mig. Jeg bruger faktisk en del tid på min Facebookside, og det gør jeg, fordi jeg prioriterer den direkte og meget hurtige dialog højt i mit arbejde.
6. Socialpædagogerne er blevet mere synlige
Jeg er ikke i tvivl om, at meget har rykket sig de seneste to år med de visioner for ’Socialpædagogerne i fremtiden’, vi vedtog på kongressen for to år siden. Målet var at skabe mere synlighed og anerkendelse af den socialpædagogiske faglighed - og det er vi lykkedes med. Ikke mindst fordi vores kredse har formået at omsætte de fine ord til virkelighed i form af stribevis af medlemsarrangementer, arbejdspladsbesøg og dialogmøder med lokalpolitikere. Vi er blevet mere synlige. Kommunerne har fået øjnene op for vores faglighed, og der er kommet flere socialpædagogiske stillinger. Og det er i høj grad vores tillidsvalgte, ledere og kredse, der har fundet nøglen til at trænge igennem til forvaltningerne og så at sige oversætte vores fag og værdien af socialpædagogik.
7. Når medlemmer bliver skadet
Det berører dybt hver gang, jeg hører om de af vores medlemmer, der kommer til skade på deres arbejde. Vi har stadigvæk for mange medlemmer, der på den ene eller anden måde bliver udsat for hændelser, der belaster. Hændelser, der belaster det at være menneske. Hændelser, der belaster det at være socialpædagog. Jeg er selvfølgelig glad for, at tallene går den rigtige vej, og det ser ud til, at vi har knækket kurven. Men bag hver hændelse er der et medlem, et menneske. Så derfor skal arbejdet for at sikre et godt arbejdsmiljø for vores medlemmer fortsat være noget af det aller allervigtigste for os.
