icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kredsgeneralforsamling

Fællesskab og faglighed

OK18, ytringsfrihed og det stærke faglige sammenhold blev sat på dagsordenen på kredsenes generalforsamlinger i år. Fagbladet var til stede i alle ti kredse, hvor der også blev taget hul på det kommende kongresprojekt ’Vi er socialpædagogerne’.

Vi bringer her et enkelt citat fra hver kreds - med henvisning til, hvor du kan læse mere fra netop din kredsgeneralforsamling.

Nordjylland

Det er fuldstændig vanvittigt, at man ikke trygt kan ytre sig om kritisable forhold på sin arbejdsplads. Vi arbejder med de allermest udsatte borgere, som sjældent har andre end os til at være deres talerør, og derfor har vi en særlig forpligtigelse til at sige fra.
- Peter Kristensen, kredsformand

Læs mere om generalforsamlingen

Midt og Vestjylland

I Kreds Midt- og Vestjylland er vi overbevist om, at organisering, fastholdelse og tiltrækning af medlemmer er tæt forbundet med at være en gedigen fagforening. Samtidig skal vi have en solid værktøjskasse, der sikrer, at nuværende medlemmer ser værdi i deres medlemskab, og at kommende medlemmer ønsker at melde sig ind i fællesskabet.
- Peter Sandkvist, kredsformand

Læs mere om generalforsamlingen

Sydjylland

Vi er i gang med en kommunerunde, hvor vi tager på rundtur til dialogbesøg hos udvalgsformænd og
direktører i kommunerne. Møderne har givet ny viden og skabt gode relationer. Vi har fået mulighed for at fortælle om vores arbejdsmiljøstrategi: at arbejdsmiljø og kernefaglighed går hånd i hånd og er hinandens forudsætninger.
- Finn Harald Rasmussen, kredsformand

Læs mere om generalforsamlingen

Lillebælt

Kommunerne er trods store opsparede midler presset ud i hovsa-besparelser, som mange steder presser de kommunale arbejdspladser til yderligere reduktioner i forhold til de enkelte borgere – børn, unge, ældre og socialt udsatte. Men ligesom ved OK 18 må vi sige, at nu er det nok. Det er utroligt, at så mange medlemmer af vores byråd ikke siger fra.
- Hanne Ellegaard, kredsformand

Læs mere om generalforsamlingen

Østjylland

Vi driver fagforening indefra, og vi involverer jer medlemmer, som til daglig ser og oplever fagforeningen ude fra. Det er denne gensidighed, der er det bærende element i den måde, som vi organiserer og fastholder vores medlemmer på.
- Gert Landergren Due, kredsformand

Læs mere om generalforsamlingen

Nordsjælland

Det var op af bakke. Det var meget tæt på, at vi fik en strejke og en lockout. Og det var rigtig mange timer foran Forligsinstitutionen døgnet rundt. Men det var kampen værd, for der kom en fælles løsning til sidst. Og vi fik sat fokus på, hvad det betyder at være med i en rigtig fagforening, ligesom hele OK18 forløbet har bragt os tættere på vores faglige kolleger i både FTF og LO.
- Karen Holte, kredsformand

Læs mere om generalforsamlingen

Bornholm

OK18 har givet nye muligheder for at synliggøre værdien af det faglige kontingent og gjort det nemmere at konkretisere, hvorfor det er så vigtigt at være medlem af Socialpædagogerne, hvad et fællesskab bidrager med, og hvorfor det koster det, det gør.
- Bitten Sohn Thomsen, kredsformand

Læs mere om generalforsamlingen

Storkøbenhavn

Der skete noget helt særligt omkring Forligsinstitutionen, hvor vi igen begyndte at tale om solidaritet og fællesskab. Og selv om der var sprækker i forløbet, var det også sammenholdets styrke, der gjorde, at vi fik den rigtige løsning. OK-forløbet har vist, at hvis fagbevægelsen vil, så kan de også noget.
- Lars Petersen, kredsformand

Læs mere om generalforsamlingen

Midtsjælland

Alle har krav på en løn, de kan leve af og skal ikke gøre sig afhængig af løse ekstra timer eller vikarjobs andre steder. Men hovedparten af socialpædagogerne i kredsen er på deltid - og ofte er det ufrivilligt. Vi står derfor med både et ligestillingsproblem, et lønproblem, og muligvis også med et kulturelt problem.
- Jan Vium, kredsformand

Læs mere om generalforsamlingen

Storstrøm

Igen kan vi konstatere, at vores arbejdsområde er udsat for ekstremt hårdt pres. Der er en vilje til at løse udfordringerne, men det kan til tider godt se ud som om, den gode vilje drukner i diskussioner om økonomi og effektviseringer. Det betyder, at gode tilbud, der giver borgerne indhold i livet, desværre bliver lukket.
- Lisbeth Schou, kredsformand

Læs mere om generalforsamlingen