Måltal for sygefravær er intet quickfix

Regeringen vil med sin sammenhængsreform præsentere en række initiativer for den offentlige sektor her i efteråret. Nye initiativer til at nedbringe sygefravær er også på affyringsrampen.

I de faglige organisationer indgår vi gerne i partnerskaber med regeringen og de offentlige arbejdsgivere om dette vigtige emne. Allerede i forsommerens økonomiaftaler med kommuner og regioner fik vi dog et varsel om, at regeringen vil bekæmpe sygefravær ved at sætte nationale måltal. Det vil vi godt advare kraftigt mod.

For der er intet quick-fix til at nedbringe sygefravær, som kan have et væld af årsager, lige fra alvorlig sygdom til dårlig trivsel. Det kan ikke omsættes til et meningsfuldt, kollektivt måltal. Hverken for hele kommunen eller regionen, eller for de ansatte på den enkelte skole, på sygehuset, plejehjemmet, i børnehaven eller forvaltningen. 

Måltal presser langtidssygemeldte

Vi risikerer simpelthen at ødelægge det rummelige arbejdsmarked, hvis arbejdsgiverne styres efter måltal for sygefravær. Det vil nemlig have den indbyggede risiko, at arbejdsgiverne presses til at afskedige f.eks. langtidssygemeldte i stedet for at sætte kvalificeret ind overfor sygefraværet med indsatser for at fastholde og forebygge.

Hvorfor skulle en kommune eksempelvis bruge ressourcer på at fastholde en kræftramt medarbejder i en stilling, hvis belønningen er, at kommunen får et hak i tuden, fordi den ikke når et måltal for sygefravær?

De kommunale og regionale arbejdspladser tager idag et stort ansvar i forhold til at have et rummeligt arbejdsmarked. Det må vi ikke sætte over styr ved at lade arbejdspladserne halse efter rigide måltal for sygefravær.

Et rummeligt arbejdsmarked, hvor der tages ansvar for fastholdelse, f.eks. ved beskæftigelse af personer i fleksjob, er bedre for både den enkelte og samfundet som helhed. Alternativet er en kassetænkning, som både er kortsigtet og uværdig. 

I Forhandlingsfællesskabet, som omfatter 51 organisationer, har vi sammen med KL tidligere lanceret et bud på en helhedsorienteret sygefraværsindsats.

Her peges der på en række elementer, der er vigtige for en effektiv og systematisk indsats. Det drejer sig bl. a. om tydelig ledelse, fælles ejerskab i MED-systemet, systematiske samtaler med sygemeldte og et godt og forebyggende arbejdsmiljø.

Vi har også gode eksempler på, at det nedbringer sygefraværet, når man på arbejdspladserne stiller tilbud om blandt andet fysioterapi og psykolog til rådighed. 

Styrk arbejdsmiljøindsatsen

Vi ved, at der er klar sammenhæng mellem arbejdsmiljø og sygefravær. En trivselsundersøgelse blandt Region Hovedstadens ansatte i 2014 viste eksempelvis, at den primære årsag til arbejdsrelateret sygefravær er det psykiske arbejdsmiljø. 

Regeringens fokus bør derfor i højere grad være rettet mod en styrket arbejdsmiljøindsats - eksempelvis med fokus på at øge den sociale kapital på arbejdspladsen.

Snævre måltal for sygefravær vil således være mere ødelæggende end konstruktive. Det er slet ikke fremmende for bedre og mere sunde, attraktive arbejdspladser.

Det vil også være paradoksalt, hvis regeringen opfinder nye mål for sygefravær, når den samtidig bryster sig af at ville rydde op i målmylderet i den offentlige sektor. 

Lad os i stedet drøfte, hvordan vi sammen styrker den offentlige sektor og skaber bedre rammer for, at de ansatte har et godt og sundt arbejdsliv. 

Detbatindlægget er skrevet af Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, Lærernes Centralorganisation og Forhandlingsfællesskabet, Mona Striib, formand for FOA, Bodil Otto, formand for HK Kommunal, Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, Ellen Lykkegaard, Formand for Den Offentlige Gruppe i 3F, Thomas Enghausen, forbundsnæstformand for FOA, Elisa Rimpler, formand for BUPL, og Bert Asbild, formand for Danske Bioanalytikere.

Indlægget er bragt i Børsen d. 10. oktober 2018.