Vi skal finde vejen sammen

I kontakt med hverdagen
At komme tættere på medlemmerne, være en del af deres hverdag - og ramme de behov og ønsker, medlemmerne har til deres fagforbund - er den helt store overskrift for den kongres, der nærmer sig med hastige skridt. Og et erklæret mål for Benny Andersen.

Han er derfor i skrivende stund i fuld gang med at gennemføre en lang række besøg på socialpædagogiske arbejdspladser landet rundt for at komme i dialog med dem, det hele drejer sig om: Medlemmerne

– Det er nok ikke den store hemmelighed, at jeg i den første halvdel af 2018 tilbragte det meste af min tid med overenskomstforhandlingerne. Jeg har siddet rigtig mange timer i Forligsinstitutionen. Derfor har jeg i den grad brug for at komme i kontakt med den socialpædagogiske virkelighed igen - møde medlemmerne lige præcis der, hvor de er og få deres konkrete bud på, hvordan vi som fagforening skaber værdi og er relevant i deres dagligdag.

Så for at vende tilbage til mødet med Jack og formandens besøg, der var det allerførste i rækken af arbejdspladsbesøg op mod kongressen, så er det i mødet med medlemmerne, at Benny Andersen føler, han bedst sporer sig ind på, hvad det er for et forbund, Socialpædagogerne skal være.

– Det gør et kæmpe indtryk på mig, når jeg hører medlemmer fortælle om deres arbejde og om et fag, der er båret af både hjerne og hjerte. For det er jo lige præcis sådan et forbund, vi skal være. En fagforening bygget på hjerne og hjerte. Men også et forbund, som er langt tættere på medlemmerne, end vi er i dag.

Vi skal ikke bare være en
fagforening, der træder til, når der er problemer
- vi skal i den grad være der for alle de socialpædagoger, der så at sige har et helt almindeligt arbejdsliv og hverdag

Benny Andersen

Et stærkere fællesskab
På kongressen midt i november bliver deltagerne derfor introduceret til et helt nyt projekt - ’Vi er socialpædagogerne’ - et projekt, som Benny Andersen håber, kongressen vil vedtage. For det handler netop om at gøre forbundet til en endnu bedre fagforening og et endnu stærkere fællesskab for medlemmerne.

– Da jeg for to år siden blev interviewet til vores fagblad op til kongressen, var mit primære budskab, at vi er det nødvendige forbund. At vi er en del af velfærdsløsningerne - og at vi i stigende grad lykkes med at sætte vigtige aftryk på ikke mindst socialpolitikken. Og sådan er det jo stadig. Men vi skal mere end det. For der er stadig alt for mange medlemmer, der tænker ’dem der inde i fagforeningen - de er jo langt væk fra min hverdag’. Derfor har vi ganske enkelt et behov for at blive mere synlige og tilstedeværende der, hvor medlemmerne er, lyder det fra forbundsformanden.

Og så er vi igen tilbage ved arbejdspladsbesøgene, hvor der hvert sted er afsat tid til, at han kan komme i tæt dialog med medlemmerne.

Som fx socialpædagog Ulla Christine Hansen, som arbejder med bostøtte i Odense Kommune - og som Benny Andersen mødte på sit 3. stop af arbejdspladsturnéen sidst i september.

– Jeg spørger så Ulla, om hun har tre ønsker til sin fagforening. Og her bliver hun faktisk ret stille. I lang tid. Inden hun så svarer, nå men der er jo også det der med mandeløn og kvindeløn, griner Benny Andersen og tilføjer, at Ullas svar - og den lange pause - fortæller ham to ting:

– Den ene er, at vi naturligvis også skal kunne alt det, man kan kalde det klassiske fagforeningsarbejde - som fx løn og arbejdsforhold. Men den anden ting, det fortæller mig, er, at vi skal være langt bedre til at hacke os ind på de dagsordener, der fylder meget i Ulla og alle andre medlemmers hverdag. For hvorfor er det ikke os, hendes forbund, der dukker op i hendes tanker, når hun fortæller om sin hverdag - og sit arbejdsliv?

Det gør et kæmpe indtryk på mig, når jeg hører medlemmer fortælle om deres arbejde og om et fag, der er båret af både hjerne og hjerte. For det er jo lige præcis sådan et forbund, vi skal være. En fagforening bygget på hjerne og hjerte

Benny Andersen

Forbund i ny rolle
Det nye Socialpædagogerne skal altså spores meget mere ind på alt det, medlemmerne snakker om, når de bliver bedt om at sætte ord på, hvad der gør dem glade - eller hvad der udfordrer i hverdagen.

– De skal helst føle, at vi som deres forbund også spiller en relevant rolle, når det handler om det fede arbejdsmiljø, de har, når de får supervision. Når de er stolte over, hvor fleksible de er, eller hvor meget de formår at rykke borgernes liv. Når de efterlyser mere kompetenceudvikling eller nye metoder. Alle de ting, der har betydning i medlemmernes daglige arbejdsliv - det skal vi tilbyde hjælp og støtte til på en måde, der giver mening.

Socialpædagogerne skal med andre ord være meget mere end det forbund, der leverer god service, gode råd og den nødvendige hjælp og støtte, når tingene kører af sporet. Det skal også være den fagforening, som medlemmerne helt naturligt tænker ind i deres hverdag.

– Som fagforbund er vi nødt til at finde os selv i en ny rolle. De hårde facts er jo, at vi mister medlemmer, at folk ikke automatisk melder sig ind i deres fagforbund - og at de nye medlemmer, de unge, forholder sig mere kritisk til os som fagforening. Det er ikke længere nok, at vi forhandler overenskomster, laver interessevaretagelse og kender faget. Vi skal også have blik for, hvordan vi bedst kan være med til at forbedre det enkelte medlems arbejdsliv.

Som noget nyt har forbundet derfor inviteret 100 medlemmer - udover de delegerede - med til kongressen, hvor de skal være med at sætte ord på, hvordan Socialpædagogerne kommer mere i øjenhøjde med medlemmerne.

– Vi vil jo gerne have, at medlemmerne reelt mærker, at vi gør en forskel for dem. Derfor er vi nødt til at spørge dem om, hvordan vi bedst opnår det. Vi skal bruge hinanden til at finde ud af, hvad vej vi skal gå - og det tager vi hul på i år på kongressen. Og jeg glæder mig vildt meget til at komme i gang.