Blandede meninger om den gode tone
Må man kalde en borger for skatter? Hvad med tungnem - eller sige, ’han er udenfor pædagogisk rækkevidde’? Er det ok at joke med ordene 'junkie' eller 'luder'? Hvor går din grænse? Det satte vi til debat på Facebook med afsæt i artiklen ’Råt sprog - og god tone’
Erik Jappe
Godt, at emnet bliver taget op - det er vigtigt med fokus på både det rå og det lidt for søde sprog.
Birthe Garde
Som professionel har man ansvar for at tale ordentligt til, om og med de borgere og DE kolleger, man samarbejder med. Slut prut - burde ikke være et tema.
Pernille Mehlsen
Hos os arbejder vi ikke med prostituerede og stofmisbrugere. Vi arbejder med mennesker, der har et misbrug, mennesker der prostituerer sig. Mennesker, der har en sindslidelse - mennesker, der har en autisme diagnose, mennesker.....Helt ufatteligt at en temadag om råt sprog selv bidrager til, at sproget marginaliserer mennesker.
Susanne Ocklind Clausen
Ordet anbringelse er bare så tingsliggørende, kan vi dog ikke finde et andet og bedre udtryk? Stofmisbruger burde også ændres. F.eks. til afhængig af stoffer. Skizofren, borderliner, bipolar, autist... Nej, man har en sygdom, man er ikke en sygdom. 'Borgeren er ikke motiveret' er endnu et af mine hadeudtryk. Det bruges så tit, for at dække over at man mener borgeren er uvillig eller doven. Motivation er desværre ikke særligt styret af den fri vilje.
Leila Kure
Jeg er da røget i og sagt: en borger der er blind, For jeg burde jo sige en borger med et synshandicap. men det er så bredt, at selv jeg, der bruger briller og er nærsynet, også falder under dette(…) Vi skal ikke stigmatisere, men at overveje at sige en borger, der er afhængig af stoffer frem for en borger, der er stofmisbruger, så bliver det altså for svært. Skal vi så også ændre formuleringen i forhold til alle de andre ting, vi kan være afhængige af? Som alkohol, mad, idræt, arbejde, sex, it - eller hvad med en borger der er ryger? Skal vi så sige: En borger der er afhængig af nikotin? Vi skal tale, så vi ikke stigmatiserer - men vi skal også bruge vores fornuft. Jeg er ved at brække tungen, hver gang jeg fx skal sige: en borger med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne (…). Det dækker over så stor en del af befolkningen, så indimellem siger jeg fx borgeren med udviklingshæmning og har det fint med det.
Anni Faddersbøll Bruusgaard
Der er også forskel på sygdom (som muligvis kan helbredes) og handicap (uden mulighed for helbredelse)
Susanne Ocklind Clausen
Anni, jeg går ud fra du tænker på autisme. Der er jo ikke altid helt enighed om hvorvidt autisme er en sygdom eller et handikap. Men man kan jo sige, at borgeren har et handikap, eller borgeren har en sygdom - alt efter hvilken teori, man hælder til.
Margith Goughan
Nu og da er der brug for sprogrensning og få fokus på, om der er sneget sig en ikke passende kultur ind.
Erik Bernth Nielsen
Som professionel bruger jeg ikke den slags gloser, eller giver borgerne krammere. Jeg mener, at det er uprofessionelt at bruge øgenavne eller ironi på jobbet. Det kan meget nemt misforstås, tænk på hvad der skete på Solhaven for nogle år siden.
Leila Kure
Erik - Det gør jeg generelt heller ikke - men tænker blandt andet, at det handler om relationen og af konteksten. Jeg må ikke være privat, men lidt personlighed må der godt være ind over, ellers bliver det for maskinelt. Jeg giver gerne et kram, men selvfølgelig ikke til de borgere der har udfordringer, som ikke kan håndtere netop det. Så kommer det også an på, hvor man arbejder, for nogle steder er berøring en stor del af pædagogikken, mens det andre steder er et no go.
Ingelise Bröchner Rasmussen
I mit arbejde på en døgninstitution med voksne udviklingshæmmede går vi ikke op i borgerens diagnoser, men mennesket bag.