Der bliver flere socialpædagoger

Det socialpædagogiske arbejdsmarked er i vækst. Fra 2007 til 2018 er der blevet ansat 4.190 flere socialpædagoger i kommuner og regioner, viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Stigningen ses især i kommunerne på tre områder. Medarbejdere på de kommunale døgntilbud har fået knap 3.000 nye kollegaer, mens der er kommet knap 1.300 flere socialpædagoger indenfor forebyggelse og dagbehandling – hvilket typisk kunne være gadeplansmedarbejdere.

Det helt store spørgsmål er jo så: Hvordan kan der være kommet mere end 4.000 flere socialpædagoger samtidig med, at mange offentligt ansatte oplever at løbe hurtigere end nogensinde? Forklaringerne på det stigende antal socialpædagoger er mange - og en af dem handler om, at der også er sket en stigning i antallet af sociale tilbud.

Flere borgere og tilbud
Seniorforsker på VIVE Steen Bengtsson har undersøgt antal og beskaffenhed af sociale tilbud til mennesker med sindslidelser fra 2007 til 2013. Og han var overrasket over resultatet:

– Det viste sig nemlig, at der var kommet flere
af alle slags tilbud. Og det var ikke pga. kommunalreformen i 2007. For tendensen fortsatte både før og efter reformen i den periode, vi kiggede på.
Den bagvedliggende årsag er jo væksten i antallet af diagnoser og personer med behov for støtte, siger han.

Stigningen slog både igennem på alle typer af tilbud - fra støtteperson eller dagaktiviteter til en bolig på et botilbud.

– Det var altså ikke fordi, at man havde nedgraderet tilbuddene og fx gået fra at tilbyde botilbud til kun at tilbyde bostøtte, forklarer forskeren og understreger, at der mangler mere viden på området for at kunne se alle årsagssammenhænge.

Fra pleje til rehabilitering
Generelt er der i velfærdssamfundet gennem de seneste årtier sket et skifte i måden, vi behandler mennesker med behov for støtte. Og det påvirker også arbejdsmarkedet, pointerer Maria Røgeskov, som er forsker på VIVE og har beskæftiget sig med voksenhandicapområdet.

Fra at se kerneopgaven som pleje og omsorg, er der nu fokus på rehabilitering og udvikling af borgerens kompetencer og ressourcer.

– Den udvikling har vi set gennem mange år, men den fik et ekstra tryk med kommunalreformen, da kommunerne overtog ansvaret for handicapområdet fra amterne. Den sociale behandling er kommet i fokus, og det arbejde kræver socialpædagoger, siger hun og peger på, at den samme tankegang også vinder indpas på fx ældreområdet.

– Grundtanken er, at borgerne skal kunne mestre eget liv, og det forventes, at de så vidt muligt ikke kun er passive modtagere af støtte og hjælp. Og det kræver jo en anden faglighed hos personalet end den klassiske pleje og omsorg, siger Maria Røgeskov.

Fokus på forebyggelse
En anden tendens er, at især kommunerne i stigende grad er blevet opmærksomme på at gøre støttetilbuddene mere tilgængelige for borgerne. Der er kommet en forståelse for, at nogle borgere tidligere har oplevet barrierer for at opsøge hjælp. Den erkendelse kan også kædes sammen med det stigende antal af socialpædagoger, der laver opsøgende arbejde og antallet af dagbehandlingstilbud i det hele taget, ligesom et øget fokus på forebyggelse spiller ind, påpeger Maria Røgeskov.

– Fokus på forebyggelse ligger implicit i hele skiftet i tankegangen fra medicinsk behandling alene eller ’ren pleje’. Når man sætter fokus på social behandling, kræver det samarbejde med borgerne, og at de har medbestemmelse og ret til at blive inddraget. Den tankegang ligger jo tæt op ad den socialpædagogiske faglighed, lyder det fra forskeren.