Leder: Du kommer ikke igennem det alene
Det bliver aldrig det samme igen på forsorgshjemmet Saxenhøj efter dobbeltdrabet i 2014. Men det har skærpet rutinerne og sikkerhedsprocedurerne – og det er godt, fortæller forstander Erik Søndergaard
Det bliver aldrig glemt, at to medarbejdere på forsorgshjemmet Saxenhøj blev stukket ihjel af en skizofren og psykotisk borger.
- Man kan godt blive grebet i at tænke: Bliver det aldrig normalt igen? Men det gør det ikke. Det er en ny tid på Saxenhøj. Og det skal vi forholde os til, siger forstander Erik Søndergaard i dag – mere end fire år efter dobbeltdrabet.
Han stod som forstander med en kæmpe opgave i tiden efter, at drabene fandt sted. En medarbejdergruppe i chok - og samtidig et forsorgshjem, der skulle drives videre. Politiets og Arbejdstilsynets undersøgelser og efterforskninger skulle hjælpes på vej, og så var arbejdspladsen belejret af pressen i dagene efter.
- Der holdt sendevogne i indkørslen, og der var mange journalister. Vi var underlagt et enormt pres fra medier som søgte aktindsigt. Der var ikke et papir, vi ikke havde oppe af skuffen. Jeg ved ikke, hvornår vi sov, husker han tilbage og fortsætter:
- Mit bedste råd til andre, der skulle komme i samme situation er: Tro ikke, at du kan komme igennem det alene. Kald på al den hjælp, du kan få, siger han og understreger, at det gælder både for ledelsen og for alle i organisationen, der i Saxenhøjs tilfælde har haft adgang til psykologhjælp ad libitum.
Et enormt pres
Konkret blev der på Saxenhøj nedsat en ’kommandocentral’ med ledelsesrepræsentanter fra både den kommunale forvaltning og forsorgshjemmet. De udarbejdede en kriseplan for pressehåndtering, hvor den røde tråd var at være så åbne som muligt - og det blev lavet en plan for, hvordan man løbende kunne orientere medarbejderne og hjælpe dem i helingsprocessen.
Åbenheden hjalp rigtig meget i begge tilfælde, var Erik Søndergaards oplevelse. Og åbenheden blev markant nemmere, fordi Arbejdstilsynet tidligt i forløbet ’frikendte’ forsorgshjemmet og konkluderede, at alle sikkerhedsforanstaltninger var overholdt.
- I den tid var jeg under et enormt pres. Med stort P. Men heldigvis valgte min administrative ledelse fysisk at sætte sig her på Saxenhøj og gjorde det til en fælles opgave at få det til at køre bedst muligt. Alene krisestyring i forhold til medierne havde jeg aldrig overlevet eller kunnet håndtere alene, siger Erik Søndergaard.
Vi er blevet skarpere
Sagen fylder stadig hos medarbejderne på Saxenhøj den dag i dag. Og selvfølgelig gør den det, siger forstanderen, selvom trivselsmålingerne ikke viser utrygge medarbejdere.
- Frygten for, at det kan ske igen, vil altid være der. Den flytter sig ikke. Men du kan forholde dig aktivt til den. At vi blev ramt betyder, at sikkerhed ligger i baghovedet hos alle i det daglige arbejde, og at vi er blevet skarpere. Vi har i dag en forhøjet opmærksomhed omkring de borgere, der ligger højt i risikovurderingerne. Og det er jo sådan set rigtig godt, lyder det fra Erik Søndergaard.
Efter overfaldet...
Hvordan kommer man som medarbejder og arbejdsplads videre efter en borgers voldelige eller krænkende opførsel? Vi har spurgt en krisepsykolog, en leder, en tillidsrepræsentant – og hende, der stod lige ved siden af, da overfaldet skete
Læs artikler om samme emne:
- Vidne til overfald: Jeg måtte forlade min kollega
- Psykolog: Hjælp kollegaer ved at debriefe
- TR: Vi kommer videre - men vi glemmer det aldrig
Det ændrede Forsorgshjemmet Saxenhøj efter overfaldet:
- Gennemgang af alle fysiske lokaler. Er der ikke flugtveje for personale (og beboere), udfases lokalerne i bygningerne fra 1866.
- Nye sikkerhedsprocedurer for, hvor personale og beboere mødes.
- Nyt GPS-styret alarmsystem til alle medarbejdere – også udgående medarbejdere.
- Nyt risikovurderingssystem. Risikovurdering med Brøset Violence Checklist er fast rutine tre gange dagligt. Med risikovurdering følger en tryghedsplan for den enkelte beboer, der også inkluderer beboerens egne ønsker til at nedtrappe konflikter.
- Godkendte indskrivninger. Forstanderen godkender alle indskrivninger direkte fra behandlingspsykiatrien efter samtale med behandlingsansvarlig overlæge.
- Jævnlige samarbejdsmøder med personale fra psykiatriske og somatiske hospitalsafdelinger om smidigere sektorovergange for borgerne.
- Kompetenceudvikling. Intern efteruddannelse i konflikthåndtering med fokus især på vikarer og praktikanter, som gennemgår et seks ugers introforløb.
- Opnormering. Der er altid mindst tre på arbejde om aftenen og i weekender
mod tidligere to. - Løbende udvikling af voldsforebyggelse i samarbejde med både Arbejdstilsyn
og Socialstyrelsen.