Lovforslag skal klæde familieplejere bedre på
Mere ensartet godkendelse af plejefamilier. Intensiv støtte i starten af anbringelsen. Og indførelsen af flere forskellige typer af plejefamilier. Det er nogle af elementerne i et lovforslag, der skal hæve kvaliteten i plejefamilierne
En plejefamilie skal ikke bare være en plejefamilie. Fra første juli næste år skal børn enten anbringes i en almen plejefamilie, en forstærket plejefamilie eller en specialiseret plejefamilie – eller (som i dag) hos familie eller andet netværk i en netværksplejefamilie.
Det bliver et af resultaterne, når et lovforslag om ’Mere kvalitet i plejefamilier’ efter alt at dømme vedtages i december.
Om et barn skal være i den ene eller den anden type plejefamilie afhænger af barnets støttebehov, således at de almene plejefamilier er for børn med lette til moderate støttebehov, mens de forstærkede plejefamilier er for børn med moderate til svære støttebehov, og de specialiserede plejefamilier er for børn med svære støttebehov. Det kan også komme på tale at anbringe et barn i en specialiseret plejefamilie, hvis der fx er et vanskeligt forældresamarbejde, hvor forældrene modarbejder anbringelsen.
- Socialpædagogerne er positive overfor, at det på denne måde bliver tydeligt, at der er stor forskel på plejebørnenes behov, og at nogle har brug for en særlig indsats, siger Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen.
74 millioner til kvalitetsløft
Lovforslaget er resultatet af en aftale, der allerede i 2017 blev indgået mellem alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten, og i forbindelse med sidste års Satspuljeaftale blev der sat 74 millioner kroner af til at løfte kvaliteten i plejefamilierne.
Lovforslaget indebærer bl.a., at kommunerne får pligt til at tilbyde et intensivt opstartsforløb i begyndelsen af anbringelsen, at alle nye familieplejere skal gennemføre et nationalt, vidensbaseret grundkursus og at støtte og økonomi skilles ad, så den støtte, plejefamilien har ret til under anbringelsen, gives af en anden person end den, der forhandler plejefamiliens honorering og vilkår. Der skal også indføres en mere ensartet model for Socialtilsynenes godkendelse af plejefamilier.
Verne Pedersen er grundlæggende glad for lovforslaget.
- Eneste alvorlige minus er, at det ikke bliver et lovkrav, at specialiserede plejefamilier skal have en pædagogisk uddannelse. Det mener vi ellers havde været det eneste rigtige både for børnene og familieplejernes skyld. Det kan være en barsk oplevelse at tage imod et omsorgssvigtet barn uden at have kompetencerne til det, siger hun.
Et skridt i den rigtige retning
Under førstebehandlingen af lovforslaget var alle Folketingets partier positive om end flere påpegede, at det kun er første skridt i den rigtige retning.
Lovforslaget indebærer også, at det ikke længere bliver muligt at blive konkret godkendt plejefamilie, der kun er godkendt til at tage vare på et eller flere helt bestemt børn. (Medmindre der er tale om en netværksplejefamilie). Plejefamilier, der allerede er konkret godkendt, fortsætter indtil anbringelsen ophører.
Vedtages lovforslaget ophører kategorien ’kommunalt ansatte plejefamilier,’ der er godkendt til at tage sig af børn med svære støttebehov. I stedet omfattes den type plejefamilier af de ’specialiserede plejefamilier’.
Eneste alvorlige minus er, at det ikke bliver et lovkrav, at specialiserede plejefamilier skal have en pædagogisk uddannelse
Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne