Råt sprog - og god tone

• Email
• Print

Er det ok at kalde en borger for skatter? Må man bruge ord som tungnem eller sige, ’han er udenfor pædagogisk rækkevidde’ - og hvad sker der, hvis borgernes sprog smitter af, så stofmisbrugere og prostituerede pludselig bliver til junkier og ludere?

For at sætte sprog og tonen på dagsordenen afholdt Socialpædagogerne Storkøbenhavn den 2. oktober medlemskonferencen ’Råt og godt? Sprog og faglighed i en kold tid’ i Herlev Medborgerhus.

– Vi har aldrig lavet noget lignende før, men det er noget, vi er optaget af i bestyrelsen: Hvordan vi taler om hinanden, lød det fra kredsformand Lars Petersen.

I kredsen oplever man nemlig en tiltagende grov tone i mange typer debatter - og medlemmer henvender sig ofte med etiske problemer.

– Både vi selv og de konsulenter, vi har ansat, bliver jævnligt konfronteret med sager, hvor kolleger ikke opfører sig ordentligt. Vi har ikke nogen undersøgelser af området - men vi har en klar fornemmelse af, at vi skal have fokus på sproget, så vi kan komme et lag dybere med det etiske arbejde, sagde Lars Petersen.

Fra åndssvag til funktionsnedsat
I alt 70 medlemmer var mødt op for at diskutere sprog og den gode tone. En af oplægsholderne var forfatteren Knud Lindholm Lau, som gav en historisk gennemgang af, hvordan man har omtalt mennesker med funktionsnedsættelser, og hvordan det har spillet sammen med samfundets behandling af dem.

– Fx har termen åndssvag udviklet sig over evnesvag til udviklingshæmmet - og funktionsnedsat. Det er sket i takt med, at vi som samfund er gået fra at betragte de pågældende mennesker som uværdige til i stigende grad at mene, at de skal have et godt liv. Men vi skal passe på, at det uværdige stigma ikke vender tilbage - og det handler både om den offentlige debat og om den interne tone på arbejdspladserne, sagde Knud Lindholm Lau.

I det etiske grundlag for socialpædagoger står der, at man skal ’sikre, at der ikke bliver brugt eller udvist ydmygende og nedværdigende kommunikation og adfærd over for borgerne’. Men mange deltagere kunne fortælle om, hvordan kolleger – eller de selv – bevidst eller ubevidst havde talt til og om borgerne på måder, der udfordrer det etiske grundlag.

– Jeg kan blive rigtig bekymret for vores faggruppe, for der er en meget stor magt i, hvordan man omtaler andre. Jeg bliver selv hånet på min arbejdsplads, når jeg siger noget om det. Men det handler for mig at se om ordentlighed, lød et eksempel fra salen.

Når ord smitter
En af deltagerne, Ole Nilsson, der er coach i Københavns Kommune med erfaring fra bl.a. et døgncenter og et botilbud, deltog i konferencen, fordi han løbende har reflekteret over problemstillingen og oplevet, at en jargon ofte opstår ubevidst.

– Jeg har arbejdet med stofmisbrugere, der gav hinanden mange kæle- og øgenavne, og det smittede af på den måde, vi talte til dem. Vi blev først opmærksomme på det, fordi vores afdelingslæge en dag sagde, at han havde bemærket det - og så begyndte vi at tale om det, sagde Ole Nilsson, som mener, det er et problem, hvis man som medarbejdere tager borgernes indbyrdes sprog til sig.

– Min erfaring er, at det er noget, man ikke tænker over i det daglige. Det kan gå hen og blive en kultur, hvis man ikke tager det op - og vi kommer måske ubevidst at latterliggøre dem. Vi bør fx heller ikke kalde stofmisbrugere og prostituerede for junkier og ludere. Et er, at de kan omtale sig selv på den måde, men når de kommer ind i vores system, skal de have et helle, hvor der er værdighed og ro, sagde Ole Nilsson.

En hårfin balance
I grupper diskuterede deltagerne konkrete eksempler på ’råhedens sprog’. Og for hvert udtryk som fx ’tungnem’ eller ’farlig’ skulle der findes konkrete modsvar. Socialpædagogerne Storkøbenhavn vil så samle og bygge videre på de mange input, som bl.a. skal bruges til at udarbejde nye redskaber til håndtering af de sager om etiske problemer, som medlemmerne har.

– Nu skal kredsbestyrelsen udarbejde en strategi for, hvordan vi tager arbejdet videre. Målet er, at vi kan hjælpe medlemmerne med at få og opretholde et sprog, der ikke er stigmatiserende, siger Lars Petersen.

Men, understregede han samtidig, vi skal nødig indføre et sprogpoliti.

– Der skal ikke være et fagpoliti, der holder øje med, om nogen træder uden for kodekset. Det skal ligge som en klangbund i en personalegruppe, at man taler ordentligt og reflekterer over det, man siger. Men vi skal kunne italesætte det, når vi støder på problematiske formuleringer, lød det fra kredsformanden, som dog har en opfattelse af, at sproget på arbejdspladserne generelt er fagligt velfunderet og velovervejet.

– Jeg tror, at mange af de her ytringer meget vel kan være noget, der opstår af afmagt og fungerer som en ventil. Men man bør i hvert fald være bevidst om, at det er det, der sker, så man har en fælles forståelse for, hvad man gør - og holder det bag lukkede døre.

At man kan komme til at sige uheldige ting i afmagt, fordi man er stresset, blev vendt flere gange i løbet af dagen - og det er en problematik, som kredsformand Lars Petersen er opmærksom på.

– Vi ved, at rammerne for arbejdet kan blive snerpet sådan ind, at der opstår et pres, hvor man kan komme til at udtrykke sig uheldigt. Det er noget af det, vi kan tage videre politisk efter konferencen: Vil vi noget ordentligt med det her fag, så fordrer det nogle rammer, hvor vi ikke bliver bragt så langt ud, at vi ikke kan klare os uden en ventil.