Store forskelle på brug af tvang

På landsplan har der de seneste år været en stigning i antallet af tvangsanbringelser. Men når man dykker ned i statistikken, er der store forskelle mellem kommunerne.

I nogle kommuner er op mod hver tredje anbragte barn anbragt mod forældrenes vilje. I andre er det mindre end hver tiende.

– Der kan være gode grunde til, at kommunerne bon’er forskelligt ud i statistikken. Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at der er så store forskelle, siger forbundsnæstformand i Socialpædagogerne, Verne Pedersen.

Brønderslev er den kommune, hvor der ved udgangen af 2017 var den højeste andel af tvangsanbringelser. Her var 34 pct. af de i alt 162 anbragte børn tvangsanbragt.

I Sønderborg Kommune var der derimod kun fire pct. tvangsanbragte, mens det i såvel Hedensted som Ballerup Kommune var otte pct.

På landsplan var 19 pct. af de anbragte anbragt med tvang. Tallene omfatter kun børn anbragt med og uden samtykke og er renset for fx domsanbragte og uoplyste.

Lær af hinanden
Verne Pedersen understreger, at det er afgørende for barnet, at forældrene arbejder med - og ikke imod - anbringelsen, og at en frivillig anbringelse derfor altid er at foretrække frem for en tvangsanbringelse. 

– På den baggrund mener jeg, at det er vigtigt, at kommunerne lærer af hinanden og udveksler erfaringer. Gør de kommuner, der har en høj andel af frivillige anbringelser noget, som de andre kan lære af?

Hun understreger, at der er stor viden om, hvad der virker.

– Den rette tidlige indsats med inddragelse af forældrene har væsentlig betydning for barnets udvikling og en vellykket indsats, siger hun. 

Brønderslev Kommune arbejder allerede nu målrettet på at nedbringe omfanget af tvangsanbringelser. I Socialpædagogen nummer 13 tidligere i år forklarede formanden for børne- og skoleudvalget Lone Birkmose Lex (V), at kommunen er i gang med projekt ’Varige spor’, der bl.a. handler om en tidlig indsats og flere socialrådgivere.

– Tidligere havde socialrådgiverne så mange sager, at de ikke altid kunne opnå et godt og tillidsfuldt samarbejde med de udsatte familier. Og ofte kom vi for sent ind, så tingene gik i hårdknude og konflikt, og vi derfor var nødt til at gribe til en tvangsanbringelse frem for at motivere familien til en frivillig anbringelse, sagde hun.

Den rette tidlige indsats med inddragelse af forældrene har væsentlig betydning for barnets udvikling og en vellykket indsats

Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne

Komplekst billede
I samme artikel blev det omvendt pointeret, at en stigning i antallet af tvangsanbringelser ikke nødvendigvis er et dårligt tegn. Det kan også være et tegn på, at flere børn får den relevante hjælp – fx fordi kommunen er blevet bedre til at opspore børn i alvorlig mistrivsel.

Centerchef Charlotte Jensen fra Odense Kommune sagde i den forbindelse, at kommunen er blevet hurtigere til at gribe ind ved mistanke om vold eller overgreb:

– Tidligere brugte man nok for lang tid på at prøve at få forældrene til at acceptere en frivillig anbringelse. Nu er vi hurtigere til at sige: Hvis I ikke giver jeres samtykke til en anbringelse, må vi lægge den op til Børn- og Ungeudvalget.

Verne Pedersen medgiver, at tvangsanbringelser kan være nødvendige, og at man ikke kan konkludere, at kommuner med en høj andel af tvangsanbringelser gør et dårligt arbejde.

– Men med tidlig indsats, samarbejde, forældreinddragelse og dialog kan man undgå mange anbringelser. Og når det er nødvendigt med en anbringelse, skal man med udgangspunkt i barnets behov arbejde henimod en frivillig anbringelse, siger hun. 

Læs artiklen ’Flere børn anbringes mod forældrenes vilje’.

Ovenstående omfatter kun kommuner med mindst 100 anbragte børn.
Tallene omfatter kun børn anbragt med og uden samtykke og er renset for fx domsanbragte og uoplyste.

Kilde: Danmark Statistik