Ønskes: Nyt år med mere menneskelighed
Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen ønsker godt nytår i årets første faglige kommentar.
Jeg håber, at du sidder lunt i sofaen med fødderne afslappet oppe – og puster ud. Ikke bare ovenpå de mange juleaktiviteter, som december byder på. Men også ovenpå hele året.
Og når du så sidder i sofaen, så er det jo ofte dér, man kan falde i staver og tænke tilbage. Det gør jeg i hvert fald. For året 2018 har budt på meget. Blandt andet et stort pres på de mest udsatte, mere børnefattigdom og flere unge hjemløse på gaden. Og det er simpelthen bare ikke godt nok.
Ærligt talt fristes jeg til at sige, at det er både pinligt og uanstændigt, at vi i en tid, hvor de rige bliver rigere, samtidig har en kedelig og uklædelig rekord i unge hjemløse. Samtidig viser tallene, at antallet af unge, der er anbragt i efterværn, på bare tre år er faldet med ni procent. Og vi ved, at mange unge hjemløse tidligere har været anbragt, så det er nærliggende at konkludere, at de er blevet sluppet for tidligt.
Plejebørn og andre unge anbragte er langt fra altid klar til at stå på egne ben, bare fordi de fylder 18 år. Ofte har de brug for at blive boende længere tid i fx plejefamilien, så de kan komme godt ind i voksenlivet. Så hvis vi satte ind med langt mere efterværn til unge anbragte, så kunne vi være med til at stoppe fødekæden til hjemløshed.
Men der er selvfølgelig også behov for, at vi sætter ind, når de unge er blevet hjemløse. Vi skal sørge for, at der er billige boliger - og at der er nok af dem. For det er desværre slet ikke tilfældet i dag. Vi skal også sørge for støtte til de unge, når de skal lære at bo i egen bolig. De skal støttes i at få – og fastholde – en uddannelse, og de skal støttes i at få venner, som ikke er hjemløse.
Det er en socialpædagogisk opgave. Og det vil være et af mine ønsker for det kommende år 2019.